Fem nominerede til årets Plastpris

Fem nominerede til årets Plastpris

En ekstern jury har udpeget fem nominerede til brancheorganisationen Plastindustrien årlige prisuddeling. LEGO Moulding Academy, Bramming Plast-Industri, Quantafuel, Re-Match og Race for Oceans Foundation. Vinderen afsløres på Plastdagen den 19. maj

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære innovative, bæredygtige, socialt bevidste eller uddannelsesfagligt anerkendelsesværdige præstationer i den danske plastbranche.

Brancheforeningen har i år modtaget i alt 16 kvalificerede bud på potentielle prismodtagere. Efter gennemgang af de mange indstillinger har en ekstern jury bestående af Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, Simon Freiesleben, redaktør for WasteTech og Hans Nørgaard Hansen, Head of Department Civil and Mechanical Engineering på DTU udvalgt de fem nominerede, der kæmper om Plastprisen 2022.

Adm. direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup glæder sig over kvaliteten og bredden i feltet af årets nominerede.

– I år har vi fået rigtig mange og meget interessante indstillinger til Plastprisen. Og det er interessant at se bredden blandt de fem, som juryen har nomineret til prisen Det viser med al tydelighed, hvor bredt vores branche favner, hvor meget der kan lade sig gøre med plast og hvor stor samfundsinteresse, der er for både materialerne og for udviklingsmulighederne.

De nominerede er:

LEGO Moulding Academy
LEGO Moulding Academy er som et akademi for plastmagere med til at skabe sammenhæng og forståelse hele vejen rundt om plastproduktionen i Danmark. Planen er at tiltrække både EUD- og EUX-lærlinge til LEGO-koncernen og plastbranchen hvert år. Lærlingene får bl.a. mulighed for at prøve kræfter med de nyeste teknologier inden for sprøjtestøbning og ligeledes noget af det bedste maskineri, der findes i branchen, alt sammen med fokus på at producere bæredygtigt og med øje for miljøet.

Bramming Plast-Industri
Bramming Plast-Industri bidrager til den grønne omstilling ved at genanvende post-consumer polyurethan-skum og har udviklet og lanceret et nyt granulatskum baseret 100 pct. på genanvendelse af udtjente madrasser. Løsningen er dermed med til at øge genanvendelsen af madrasser, der ellers ville ende på deponi eller i forbrænding. Madrasaffaldet kommer i første omgang fra Holland, da der endnu ikke er etableret en dansk infrastruktur for indsamling af brugte madrasser.

Quantafuel
Quantafuel arbejder på sit genanvendelsesanlæg i Skive med pyrolyseteknologi til kemisk genanvendelse. Teknologien muliggør genanvendelse af blandet plast-husholdningsaffald til pyrolyseolie af virgin grade-kvalitet. Polymererne nedbrydes til deres oprindelige oliebaserede byggesten i processen - og skal ses som et supplement til mekanisk genanvendelse og derfor være med til at fremme de samlede mængder genanvendt plast.

Re-Match
Re-Match har med sin patenterede genanvendelsesproces opfundet en løsning på håndteringen af udtjent kunstgræs fra verdens mere end 300.000 kunstgræsbaner, hvoraf plastfibre er en central komponent. Teknologien kan opdele, rense og separere kunstgræsbanerne i de oprindelige bestanddele: sand, gummi, backing og plast uden brug af kemi eller vand i rensningsfasen. Slutprodukterne kan herefter anvendes i etableringen af nye kunstgræsbaner - eller til anden produktion.

Race for Oceans Foundation
Race for Oceans Foundation er en almennyttig forening, der siden 2019 har skabt synergi mellem sport og videndeling i forbindelse med strandrensninger, via sportsstafetten Race for Oceans langs den jyske vestkyst. Her er der fokus på havplastens muligheder i et virksomhedsperspektiv og udfordringer i et organisationsperspektiv, hvilket udfoldes for deltagerne gennem dialog eksempelvis ved strandrensningsevents.

Medlemmer udpeger vinderen
I de kommende uger har medlemmer mulighed for at stemme på deres favorit til Plastprisen 2022. Offentliggørelsen og kåringen af vinderen sker på Plastdagen 2022 den 19. maj i Industriens Hus.

En primær kontaktperson fra hver medlemsvirksomhed får mulighed for at afgive en stemme på en af de nominerede. Hver jurymedlem afgiver ligeledes en stemme.

-lipe

27/4 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten