Faller Packaging etablerer sig i Schopfheim og styrker partnerskaberFaller Packagings afdeling i Schopfheim i det sydlige Tyskland står for udvikling, produktion og salg af etiketter.

Faller Packaging etablerer sig i Schopfheim og styrker partnerskaber

Fra leverandør til stærk samarbejdspartner på etiketområdet. Det er tanken bag beslutningen om, at virksomheden investerer i fremtiden i Sydtyskland. Her intensiverer Faller Packaging nu sit kunde og servicefokus med ny organisation og nye ansvarsområder for at kunne vokse sammen med kundene

Etiketter er en vigtig del af emballagen inden for medicinal- og sundhedsbranchen. Alt efter anvendelse er der forskellige krav, der skal opfyldes – det være sig modstandsdygtighed over for ydre påvirkning, anbringelsen af store mængder information eller beskyttelse mod manipulation. Faller Packaging åbner en ny afdeling i Schopfheim for at kunne understøtte sine kunder i udvælgelsen og udarbejdelsen af etiketter.

Faller Packaging er specialist i sekundæremballage og tilbyder egenproducerede foldeæsker, indlægssedler og etiketter. Fallers afdeling i Schopfheim i det sydlige Tyskland står for udvikling, produktion og salg af etiketter. Her investerer virksomheden i fremtiden og intensiverer sit kunde- og servicefokus med ny organisation og nye ansvarsområder for at kunne vokse sammen med kunden. Et andet vigtigt aspekt ved udviklingsprocesserne i Schopfheim er at sikre en gnidningsfri emballeringsproces hos kunden. Dette gælder for standardetiketter såvel som for krævende anvendelser eller etiketter med sikkerhedsfunktioner og serialisering.



-Etiketter er et af de mest krævende produkter hos Faller Packaging pga. de mange forskellige varianter, andelen af intern produktion samt kravene fra medicinalbranchen, siger Matthias Schmieder, Director Business Unit Labels hos Faller Packaging.

Han fortsætter:

-Vi samler nu al vores viden om etiketter i Schopfheim. Vi ændrer vores organisation, så vi i fremtiden kan betjene den enkelte kunde på mere individuel vis og dermed udvikle os fra leverandør til partner for vores kunder.

Fokus på kundernes behov
Sammen med Tim Santo, Head of Business & Customer Centricity, har Matthias Schmieder siden efteråret 2021 været ansvarlig for den nye afdeling i Schopfheim. Nøgleordet er 'Customer Centricity'.

 De ansvarlige for den nye afdeling i Schopfheim : Tim Santo, Head of Business & Customer Centricity (til venstre) og Matthias Schmieder, Director Business Unit Labels.

Hermed sætter Faller fokus på sine kunders behov og krav og ledsager kunderne gennem hele deres Customer Journey -fra den første rådgivning over analysen til lagring af produktet.

Fra leverandør til partner
I samarbejde med kunden analyserer Faller, hvilke behov og specifikke krav kunden har, og hvilke løsninger der findes på aktuelle og fremtidige udfordringer og processer. Derefter tilpasser Faller Packaging organisationen og workflows og optimerer grænseflader.

Eksempelvis kan lagerlogistik og anlæg skræddersys til de nødvendige partistørrelser og den nødvendige emballage.

-Den direkte fordel er altid vigtigst, forklarer Tim Santo, og uddyber:

-Når vi rådgiver vores kunder, følger vi altid tre grundregler: easy business, peace of mind og seamless integration. Vores kunder kan altså stole på, at forretningsprocesserne er simple, og at alt forløber gnidningsfrit og passer ind i de eksisterende strukturer.

Faller Packaging tilbyder således optimerede produktionstrin og en skræddersyet Digital Supply Chain og opfattes dermed som en løsningsorienteret partner.

Om Faller Packaging
Faller Packaging har i mere end 30 år været specialiseret i skræddersyede komplette løsninger til farmaceutiske sekundæremballager. Virksomheden udvikler og producerer foldeæsker, indlægssedler, etiketter og kombinationsprodukter fra en og samme leverandør – både standardprodukter og specialproduktioner tilpasset kundens ønske.

I den forbindelse sørger digitaliserede og optimalt afstemte processer for maksimal effektivitet, en bæredygtig produktion og altid hurtige leveringstider. Derudover tilbyder Faller individuelle logistiktjenesteydelser og supply chain koncepter. Det gør virksomheden til en kompetent partner, når det drejer sig om indkøb af emballager til lægemidler og healthcare produkter.

Ud over hovedsædet i Waldkirch har Faller Packaging adskillige andre lokaliteter i Tyskland, og i Hvidovre i Danmark, polske Lods og Debrecen i Ungarn. I alt beskæftiger August Faller koncernen mere end 1.300 medarbejdere.

-lipe

 

24/3 2022
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten