Emballageproducent styrker sig med ny ERP-aftale

Emballageproducent styrker sig med ny ERP-aftale

Leverandøren af Microsoft-løsninger, Avanade, har netop underskrevet en kontrakt med Trioworld om at udvikle en ny ERP-løsning, der skal styrke og strømline den globale plast- og emballageproducents vækstrejse

Producenten af plastemballageløsninger, Trioworld, har indgået en tocifret millionaftale med serviceintegrationsvirksomheden Avanade.

Hen over de næste tre år skal Avanade udvikle og implementere et nyt fælles fremtidssikret it-system, der samler Trioworlds mange arbejdsprocesser – fra lager og produktion til rapportering og dokumentation af bæredygtighedsinitiativer.

Trioworld har i de seneste år været på en kraftig vækstrejse med flere opkøb af produktionsanlæg og genbrugspladser i Danmark, Frankrig, Holland og Canada.

I den forbindelse har Trioworld været på udkig efter en ny ERP-platform, der kan harmonisere virksomhedens forretningsprocesser og styrke den digitale rejse samt optimere produktudviklingen på tværs af koncernen.

Det er første gang, at Avanade og Trioworld indgår et samarbejde, og Avanades General Manager i Norden, Antonio Marsico, ser frem til det nye partnerskab.

Avanades General Manager i Norden, Antonio Marsico.

- Aftalen er et vigtigt skridt for Avanade. Den viser, at vores industrifokuserede strategi og indgående kendskab til fremstillingsbranchen bærer frugt.

- Det gør os endnu mere relevant for vores kunder og gør, at vi bedre forstår Trioworlds forretningsprioriteter i forhold til deres nye ERP-løsning, siger Antonio Marsico, General Manager for Avanade i Norden.

Løsningen er baseret på Microsoft D365 F&SCM-platform, og netop Avanades store ekspertise i Microsofts økosystem spillede en vigtig rolle i Trioworlds valg af leverandør. 

- Vi var fra starten af på udkig efter en Microsoft-baseret løsning til at samle vores ERP-landskab, så vi fortsat kan udnytte de processer, vi allerede har.

- Her var Avanades partnerskab med Microsoft og dybe kendskab til industriapplikationer i Microsoft økosystemet en klar fordel. Vi glæder os meget til at arbejde sammen med Avanade om det nye system, siger Andrew Lord, CFO i Trioworld.

Andrew Lord, CFO i Trioworld.

Baner vejen for bæredygtighedsrapportering
Udover at styre og forbinde alle Trioworlds mange arbejdsprocesser og skabe en standardiseret og fremtidssikret løsning skal den nye ERP-løsning også styrke Trioworlds bæredygtighedsrapportering – både nu og fremadrettet.

Også her ser Antonio Marsico, et stort potentiale i partnerskabet.

- Bæredygtighed, affaldsreduktion og øget genanvendelse er et stort fokus for både os og Trioworld. Lige nu står plastindustrien overfor en række reguleringer og krav om øget rapportering fra både de enkelte lande og EU.

- Det nye system understøtter dette arbejde, og som jeg ser det, kan det være med til at bane vejen for bæredygtighedsrapportering på tværs af brancher, siger Antonio Marsico, General Manager for Avanade i Norden.

Trioworld-kontrakten træder i kraft i efteråret 2023. Avanade forventer at implementere det nye ERP-system er klar i starten af 2024. Udrulningen sker herefter i flere faser hen over de næste tre år.

-hawin

19/9 2023
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025