Alle flasker fra Aqua d’Or er nu 100% genbrugsplast

Alle flasker fra Aqua d’Or er nu 100% genbrugsplast

Aqua d’Or fra Fasterholt sætter igen nye miljøstandarder for læskedrikke i Danmark. I gennemsnit består to-tredjedel af flaskerne på danske butikshylder af ny plast. Men fra maj er alle Aqua d’Or-flasker lavet af ren genbrugsplast

Det danske retursystem er verdenskendt for at få næsten alle flasker retur og genanvendt. Men ifølge tal fra Bryggeriforeningen består i gennemsnit to-tredjedel af en flaske på butikshylden stadig af ny plast *. Nu løfter Aqua d’Or barren ved kun at sende flasker af ren genbrugsplast på markedet. 

Brand Manager, Line Jørgensen udtaler:

- Det er måske ikke så jysk at sige det, men vi mener faktisk, at Aqua d’Or sætter en ny standard for plastflasker i Danmark. Forbrugerne kan nu nyde en Aqua d’Or med bevidsthed om, at det er en flaske af genbrugsplast, der vil blive genanvendt mange gange i retursystemet. Der er ingen belastning af miljøet med plast. Vi tager tværtimod overskudsplast ud af systemet.

Flere års investeringer og udvikling bag milepælen  

Når ren genbrug af flasker først kommer nu, er det fordi, det er teknisk udfordrende at lave holdbare flasker i ren genbrug. Aqua d’Or har arbejdet på det i flere år.

I april 2019 introducerede virksomheden en 1,25L naturligt mineralvand, der var den første rene genbrugsflaske i det danske retursystem. Siden er flere kommet til.

Med skiftet til 100% genbrugsplast, er Aqua d’Or den drikkevareproducent i Danmark med det højeste forbrug af genbrugsplast i produktporteføljen. Dét betyder mindst 402 tons mindre ny plastik på markedet hvert år.

- Vi regner da med, at vores konkurrenter kommer til at følge med, og det er kun positivt, at vi presser hinanden til mere bæredygtighed.  Arbejdet stopper bestemt ikke her. Vi ønsker fortsat at udfordre og pionere vores industri, når det kommer til ansvarlighed og cirkularitet, Siger Line Jørgensen.

-hawin

 

*Kilde: Bryggeriforeningen

24/6 2021
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten