52% genanvendt plast i danske plastflasker

52% genanvendt plast i danske plastflasker

Europas mest ambitiøse miljømål for plastflasker er rykket et skridt nærmere. De danske tapperier har som 2030-mål at benytte 100% genanvendt plastik i deres plastflasker til læskedrikke og kildevand. En opgørelse fra Bryggeriforeningen viser, at tapperierne er gået fra 28% i 2019 til nu 52%. Men yderligere fremgang er truet, fordi tapperierne ikke har adgang til den plastik, de selv indsamler

De danske tapperier har allerede nået deres mål om, at i 2025 skal mindst halvdelen af plastikken i deres flasker være genanvendt plastik – det dobbelte af EU's krav. Det viser tal fra Bryggeriforeningen, der har opgjort indholdet af genanvendt plastik til 52%.

-Da vi i 2018 målte første gang, udgjorde genanvendt plastik 28%, så vi er tæt på en fordobling. Men vi har lang vej endnu, for i 2030 vil vi bruge 100% genanvendt plastik, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen, hvor de danske tapperier er organiseret.

Tapperierne oplever stigende udfordringer med at få adgang til genanvendeligt plastmateriale i den rette kvalitet og med sikkerhed for forsyning. For at tapperierne kan nå deres 2030-mål er der derfor behov for, at de kan få adgang til den indsamlede og genanvendelige plast, som de selv forsyner markedet med via pantsystemet.

Branchen indsamlede med hjælp fra pantende danskerne 11.234 ton genanvendeligt plast i 2022, idet returprocenten på flaskerne var 93%. Men branchen fik kun mulighed for at bruge 6.315 tons genanvendt plast.

-Der er behov for at sikre, at tapperierne får adgang til den genanvendelige plast, som de selv sender ud på markedet. Det giver en langt bedre udnyttelse af knappe ressourcer at beholde plasten i et lukket kredsløb, i stedet for at stor del af den bruges i produkter, der ender som affald, siger Nick Hækkerup.

Ifølge et EU-direktiv skal emballagerne indeholde mindst 25% genanvendt plast i 2025 og 30% i 2030 – krav som de danske tapperier altså allerede lever op til.

-lipe

3/5 2023
  • Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    Hjælp til virksomheders brug af cirkulær plast

    emballage ›I et nyt forløb får danske virksomheder hjælp af bl.a. Plastindustrien, Industriens Fond og universiteter til at finde deres egne muligheder for at styrke forretningen med mere genanvendelse
  • Gods i bevægelse som fokusområde

    Gods i bevægelse som fokusområde

    emballage ›På emballagemessen Empack er beskyttelse og håndtering under transport et af fokusområderne i næste måned
  • Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    Emballagen måler madens reelle holdbarhed

    emballage ›Svenske Innoscentia har udviklet en sensorteknik, som kan vise forbrugerne, om den emballerede fødevare stadig er spiselig - og spare enorme summer
  • Næsten fuldt hus på returlåg

    Næsten fuldt hus på returlåg

    emballage ›Hele 99,73 procent af de fastgjorte plastlåg på pantflasker sidder der stadig, når flaskerne returneres. Det er en stigning på knap ti procentpoint, siden de fastgjorte låg blev indført i 2024, viser nye tal fra Dansk Retursystem
  • Luksusemballager til fremtidens forventninger

    Luksusemballager til fremtidens forventninger

    emballage ›Messen London Packaging Week præsenterer under temaet Discovery i næste måned traditionelle nye mærker, der er designet til stigende krav fra både forbrugere og myndigheder
  • Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    Lidl rådgiver leverandører om klimahensyn

    emballage ›Storøhage Kartofler i Odsherred er en af de fødevareproducenter, som gennem et leverandørprogram får hjælp til at spare både plast, penge og CO2
  • Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    Faller Packaging overtager Paperpack i Grækenland

    emballage › Begge virksomheder er specialiseret i emballageløsninger til medicinal- og sundhedssektoren, og med overtagelsen af den græske emballagespecialist fortsætter Faller Packaging sin strategiske ekspansion i Europa
  • DS Smith roser emballageforordningen

    DS Smith roser emballageforordningen

    emballage ›EU's PPWR regler, som netop er trådt i kraft, er en grøn mulighed og et nødvendigt skifte for at nedbringe de stigende mængder af emballager, mener producenten