Pandemien har ændret de europæiske forbrugeresindkøbsvaner

Pandemien har ændret de europæiske forbrugeresindkøbsvaner

Analyseinstituttet YouGov har undersøgt mere end 10.000 mennesker i 9 forskellige europæiske landes syn på mad, dagligvareindkøb og bæredygtighed. Undersøgelsen viser eksempelvis, at bæredygtig produktion er vigtigere i flere middelhavslande end hos den nordiske befolkning

Kigger man nærmere på europæernes kriterier for dagligvareindkøb, finder man topkriterier som produktets kvalitet (88%) og gode priser (82%).

I YouGovs undersøgelse vægtes bæredygtighed således mindre vigtigt (53%), men der er betydelige forskellige landene imellem. Italienere (72%), tyrkere (72%) og spaniere (70%) vægter i højere grad bæredygtigt producerede varer, mens dette er mindre vigtigt for befolkningen i Norge (29%), Danmark (39%) og Finland (41%).

For 57% af europæerne er social og miljømæssig ansvarlighed et kriterie. 63% nævner udvalget af lokalproducerede varer – dette gælder særligt italienere (80%) og spaniere (79%).

Bæredygtighed i hverdagen og forbruget
I en europæisk sammenhæng er befolkningerne i Tyrkiet (77%), Italien (77%) og Frankrig (67%) mest tilbøjelige til at svare, at overvejelser omkring bæredygtighed og miljø påvirker deres mad- og indkøbsvaner. I de nordiske lande er folk langt mindre tilbøjelige til at svare det samme – 63% af nordmænd og 50% af danskere angiver således, at overvejelser om bæredygtighed ikke påvirker deres mad- og indkøbsvaner.

Coronapandemiens indflydelse på dagligvareindkøb
Under pandemien har mange forbrugere ændret købsadfærd. 1 ud af 4 europæere angiver således, at de køber større mængder af mad (26%) og oftere køber nonfoodprodukter (såsom tøj, kosmetik og plejeprodukter) online (25%), siden coronapandemiens udbrud.

I undersøgelsens 9 lande svarede 32% af dem, der normalt bruger lang tid på dagligvareindkøb i fysiske butikker desuden, at de bruger mindre tid på disse indkøb nu.

Overraskende nok overgår antallet af forbrugere, der angiver, at de bestiller færre færdigretter via en leveringsservice, siden pandemiens udbrud, antallet af dem, der angiver, at de gør det oftere: 23% vs. 12%.

-lipe

 

5/5 2021