Visionsteknologi kan være med til at sikre FN-målVisionsteknologien kan kvalitetssikre fødevarer og emballager, så man for eksempel undgår, at hele containere med kød bliver afvist i Kina, fordi der er et skrifttegn, der står forkert på etiketterne.

Visionsteknologi kan være med til at sikre FN-mål

Fynske TriVisions teknologi opdager fejl i produktionen i god tid, og halverer fødevarespild i produktionen. Efter at Arla har indført teknologien, er antallet af såvel produktionsstop og kundeklager og mængden af affald faldet betragteligt.

TriVisions teknologi sparer hvert år omkring 10.000 tons madspild globalt, fordelt på over 25 lande. Visionsteknologien tager og analyserer billeder ud fra forud bestemte karakteristikker, så fejl i fødevarer, emballage eller etiketter opdages med det samme, og produktionen straks kan rettes til.

Det betyder væsentligt mindre madspild, ikke mindst fordi tilbagekaldelser undgås. Samtidig opsamler teknologien data, der gør, at fødevarevirksomheder på én gang optimerer produktionen og samtidig gør den langt mere bæredygtig. Den fynske teknologi står klar til at hjælpe virksomheder, når de nye EU-regler om mere bæredygtig produktion begynder at træde i kraft i 2021.

- Med det øgede fokus på CSR hos virksomheder er det helt centralt at vores visionsteknologi kan halvere både spild af mad, af emballage og af den CO2, som indgår i såkaldt beskyttet atmosfære i fx pakker med kød. Virksomhederne investerede tidligere typisk i teknologien for at kvalitetssikre fødevarer og emballager, så de for eksempel undgår, at hele containere med kød bliver afvist i Kina, fordi der er et skrifttegn, der står forkert på etiketterne. Eller at fejl i svejsningen i plastemballagen opdages så hurtigt, at svejsemaskinen kan rettes til med det samme. Men med det øgede fokus på at undgå fødevarespild bruges den mere og mere til også at indsamle data fra produktionen og optimere den. Disse Industri 4.0-muligheder sparer betydelige summer og giver på en gang højere kvalitet og bæredygtighed allerede på produktionsniveau, fortæller Jesper Bach, CEO i fynske TriVision.

Virksomheder sparer mange penge
TriVision har skabt en række teknologier, som kan kvalitetstjekke emballage og etiketter og dermed opdage fejl i fødevareindustrien. Med en kombination af kameraer og software på højt niveau opdages fejl i god tid og afslører, hvor i produktionen tingene halter og skal rettes op.

- Jeg vurderer, at TriVisions teknologi har sparet mindst 100.000 tons madspild, siden den kom på markedet. Det er vi stolte af. Og så sparer den naturligvis også rigtigt mange penge for store fødevarevirksomheder som f.eks. Arla eller Danish Crown, men giver også langt mindre spild af gode fødevarer og emballage, fortsætter Jesper Bach.

Arla bruger TriVisions visionsteknologi til at sikre, at fejl i emballagen på for eksempel små pakker økologisk smør ikke spænder ben for godt indhold. Teknologien identificerer utætheder i svejsningen, kvalitetsfejl og forkert mærkning. Dermed opdages problemer så tidligt, at de kan afhjælpes, før skaden bliver stor. Efter implementering af teknologien har Arla fået færre og kortere kvalitetsrelaterede produktionsstop. Samtidig er antallet af kundeklager faldet, og det samme er mængden af affald.

- Det nye system har afhjulpet mange fejl i alle dele af vores produktion, og antallet af kundeklager er faldet meget, bekræfter Bjarne Randrup Nielsen, produktionslinjeansvarlig, Arla Foods.

- At reducere fødevarespild i produktionskæden er helt centralt i kampen om at skære ned på det globale madspild, som desværre p.t. udgør 1,3 milliarder ton om året. Det er fantastisk, at vi har virksomheder som TriVision i Danmark, der kan hjælpe i den kamp, siger Louise Dolmer, formand i Verdens Bedste Fødevarer.

Alene i Danmark står fødevareindustrien ifølge Miljøministeriet for 19 procent af vores årlige madspild, på i alt 700.000 ton.

-lipe

17/6 2019
  • Føtex afprøver robot-medarbejdere

    Føtex afprøver robot-medarbejdere

    maskiner ›Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år
  • Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    maskiner ›SEALPAC F6 tilhører en serie nydesignede termoformere, som inden for branchen betegnes som banebrydende. På Nemco Packaging Day blev den demonstreret på dansk jord
  • AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    maskiner ›Producenten HAVER & BOECKER demonstrerer fremtidens digitale værktøjer til emballering og logistikløsninger - bl.a. til bulkmaterialer
  • Et lille kraftværk på 310 gram

    Et lille kraftværk på 310 gram

    maskiner ›NPT A/S præsenterer Honeywells nye topmodel CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    maskiner ›SICK lancerer AI Blob Finder, der rykker ved grænserne for automatisering og præcision i detektion
  • Ny svensk osteproduktion i Götene

    Ny svensk osteproduktion i Götene

    maskiner ›Arla investerer 300 millioner euro i ny osteproduktion på mejeriet i Götene, Sverige. Projektet vil udvide kapaciteten betragteligt og skabe nye arbejdspladser og bidrager samtidig til en øget forsyningssikkerhed
  • 285 talenter klar til årets DM i Skills

    285 talenter klar til årets DM i Skills

    maskiner ›Unge mennesker fra 48 forskellige fag - fra grafiske teknikere til procesoperatører - stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april
  • DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Frem til den 18. marts inviterer robotnetværket til indstillinger af produkter og teknologier der viser vejen for den danske robot- og automationsbranche