Videnskløft bremser AI i dansk produktionI rapporten er 300 SMV’er spurgt om deres anvendelse af AI til produktionsrelaterede opgaver som computer vision, dataanalyse af produktionsprocesser, automatisering af arbejdsgange og robotstyring.

Videnskløft bremser AI i dansk produktion

Ny rapport fra Teknologisk Institut afdækker, at knap to ud af tre SMV-produktionsvirksomheder er AI-afventende på fabriksgulvet. Det er mangel på viden og ikke teknologierne, der er den største barriere for at indfri potentialet

Der er en tydelig kløft mellem potentialet og den faktiske anvendelse af kunstig intelligens, AI i danske produktionsvirksomheder. Mange SMV'er har endnu ikke omsat AI til målbar værdi, hvilket udgør en strategisk risiko for Danmarks konkurrenceevne.

Det viser den nye analyse fra Teknologisk Institut om anvendelsen af kunstig intelligens i danske produktionsvirksomheder, "Videnskløften: Hvorfor AI endnu ikke skaber produktivitet i dansk produktion". Den blev onsdag d. 17. december præsenteret ved AI Denmark Summit 2025 i Industriens Hus.

Analysen har særligt fokus på små og mellemstore produktionsvirksomheder (SMV'er). Rapporten konkluderer, at i modsætning til brug af AI til salg, markedsføring og administration, halter implementeringen af kunstig intelligens i selve produktionen bagefter.

- Denne kløft udgør en strategisk risiko for Danmark. I en tid, hvor digital suverænitet og re-industrialisering står øverst på den europæiske dagsorden, har vi ikke råd til at lade vores små og mellemstore virksomheder tabe momentum. 

- Fremtidens konkurrenceevne vindes ikke alene på adgang til de nyeste AI-løsninger, men på evnen til at anvende dem intelligent og målrettet, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.

- Nøglen til at indfri potentialet, ligger i domænedrevet AI, hvor virksomhederne får en konkret AI rådgivning, som tager udgangspunkt i mulighederne for at smelte avanceret teknologi sammen med en indsigt i den enkelte virksomheds konkrete branche, tilføjer han.

65 procent afventende
I rapporten er 300 SMV’ere blevet spurgt om deres anvendelse af kunstig intelligens til produktionsrelaterede opgaver som computer vision, dataanalyse af produktionsprocesser, automatisering af arbejdsgange og styring af robotter.

Her svarer knap to ud af tre, 65 procent, at de er slet ikke eller i lav grad arbejder med AI i dag, og at AI har ingen eller meget lav strategisk prioritet de kommende år. 

Over 35 procent af virksomhederne peger på manglende viden og kompetencer som den afgørende hindring for at udnytte AI.

- Virksomhederne mangler indsigt i, hvordan AI kan skabe konkret værdi og hvilke specifikke processer, der kan optimeres. 

- Det er først, når vi forstår de konkrete processer på fabriksgulvet, materialernes egenskaber og kundernes behov, at vi kan anvende AI til at skabe reel værdi. 

- Det kræver, at vi ser teknologien som et værktøj i hænderne på dygtige fagfolk – ikke som en erstatning for dem siger Juan Farré.

Efterspørger strategisk rådgivning
Rapporten viser et klart skel i virksomhedernes behov: Blandt de virksomheder, der allerede bruger AI i produktionen, efterspørger over halvdelen, 52 procent, strategisk rådgivning om forretningsmuligheder for at kunne skalere deres AI-initiativer. 

Omvendt er situationen for den store gruppe, der endnu ikke bruger AI. Blandt dem ved hele 37 procent af virksomhederne ikke, hvilken type hjælp der reelt kan bringe dem videre.

Analysen er udarbejdet som en del af Teknologisk Instituts resultatkontrakt, om Domænedrevet AI, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Formålet med analysen er at kortlægge status for AI-anvendelse i danske produktionsvirksomheder og identificere de konkrete barrierer, der forhindrer SMV'er i at udnytte teknologiens potentiale.

AI endnu uden gevinst
Analysen viser, at virksomheder, der har anvendt AI til produktionsrelaterede formål siden 2021 har opnået en lidt højere vækst i omsætning og antal ansatte end lignende virksomheder, som ikke bruger AI. 

Men denne vækst har ikke resulteret i højere produktivitet. Virksomhederne skaber altså ikke mere værdi pr. medarbejder end virksomheder uden AI.

Det indikerer, at mange virksomheder fortsat befinder sig i en implementerings- og tilpasningsfase, hvor investeringer i teknologi og kompetencer endnu ikke er omsat til målbare effektiviseringer.

- For at øge produktiviteten i dansk produktion skal virksomhederne have adgang til konkret, domænespecifik viden om AI. Det handler om at forstå, hvilke processer der kan optimeres, og hvordan teknologien skaber værdi i netop deres produktion. 

- Først da kan investeringerne i AI omsættes til reelle effektiviseringer, siger centerchef Jan Overgaard, Teknologisk Institut.

Bag AI Denmark Summit 2025 står AI Denmark, Industriens Fond, DI Digital og DI Produktion.

Nøglekonklusioner:

• 65 procent af SMV'er i produktionssektoren er "AI-afventende" – de anvender kun teknologien i begrænset omfang og har ikke AI som strategisk prioritet

• Kun 10 procent kan betegnes som "AI-frontløbere", der aktivt bruger og prioriterer AI strategisk

• Over 35 procent af virksomhederne peger på manglende viden og kompetencer som den største barriere for AI-anvendelse

• 72 procent af virksomhederne med videns-udfordringer mangler konkret indsigt i, hvilke opgaver eller processer AI kan benyttes til i deres domæne

• Virksomheder, der har anvendt AI siden 2021, viser marginalt højere vækst i omsætning (17 procent mod 14,6 procent) og antal medarbejdere (5 procent mod 3 procent), men ingen målbar produktivitetsstigning (7,5 procent mod 8,3 procent)

• 52 procent af virksomheder, der allerede bruger AI, efterspørger strategisk rådgivning om forretningsmuligheder

• 37 procent af virksomheder uden AI-erfaring ved ikke, hvilken type hjælp der kan bringe dem videre

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut som en del af resultatkontrakten Center for domænedrevet AI som løftestang for dansk erhvervsliv, støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Læs rapporten HER

-hawin


(Foto_ Teknologisk Institut)


17/12 2025
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg
  • Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning
  • Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    maskiner ›DSV, Danfoss og Grundfos er blandt de mange virksomheder, som sammen med bl.a. Teknologisk Institut vil undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  •  Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    maskiner ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg til husholdningsbatterier i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    maskiner ›Mettler-Toledo udvider med højeffektive røntgenfunktioner til emballerede og uemballerede fødevarer og fedtanalyseteknologier til kød- og fjerkræproducenter