Verdens første CT scanner til fødevarer

Verdens første CT scanner til fødevarer

Danish Meat Research Institute på Teknologisk Institut i Taastrup har udviklet avanceret CT scanner, kendt fra hospitalerne, til bl.a kødindustrien. Teknologien kan effektivisere forarbejdning og lette automatisering i branchen

Som de første i verden har Danish Meat Research Institute (DMRI), Teknologisk Institut udviklet en avanceret CT scanning, som er kendt fra hospitalerne, til at kunne bruges i fødevareindustrien. Teknologien gør det muligt at skabe komplette 3D billeder af indhold og sammensætning af den individuelle fødevare til analyse og videre bearbejdning

- Slagteribranchen er eksempelvis udfordret af en høj grad af naturlig biologisk variation i råvarerne. Har man et 3D røntgenbillede af kødet, kan man forarbejde det mere effektivt, og 3D teknologien kan bane vejen for en højere grad af automatisering, siger centerchef Holger Dirac, DMRI, Teknologisk Institut.

CT scanneren er udviklet målrettet til brug for kødindustrien. Det er lykkedes for DMRIs teknikere at modificere teknologien, så scanneren kan arbejde meget hurtigere end den tilsvarende teknologi i sundhedsvæsenet.

Afhængig af produkternes størrelse kan scanneren analysere op til 600 emner i timen. Samtidig lever den op til de høje sikkerheds- og hygiejnekrav, der er i fødevareindustrien. Scanneren kan, ud over på slagterierne, også gavne andre grene af fødevareproduktionen, hvor den kan skabe 3D analyser af indholdet af fx fisk, ost, frugt og grønt til produktudvikling, kvalitetskontrol og overvågning – uden at påvirke det enkelte produkt.

- Vi ser kæmpe perspektiver i teknologien. Det svarer lidt til, at man med røntgenøjne kan se ind i fx kødstykkerne og få information om nøjagtigt hvor fedt og knogler er placeret og også selve kødstykkets geometri. Derved åbner vi op for et helt nyt niveau af automatisering, så robotter i endnu højere grad kan overtage det fysisk hårde arbejde fra slagteriarbejderen. Robotten vil fx kunne se nøjagtigt hvor i kødet, der skal skæres for at skabe de rigtige produkter af den helt rigtige kvalitet, siger Holger Dirac.

Den nye CT scannerbliver præsenteret forfødevarebranchen på  symposiet Future Industrial Meat Production på DMRI, Teknologisk Institut i Taastrup i denne uge.

-lipe

 

21/9 2017
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring