UVD-robotter skal højne hygiejnen i europæiske supermarkeder

UVD-robotter skal højne hygiejnen i europæiske supermarkeder

Ifølge en undersøgelse har indkøbsvogne 361 gange så mange bakterier som et håndtag på en toiletdør. Og døre til kølediske kan rumme mere end 1235 gange så mange bakterier som mobiltelefoner. Nu har indgået partnerskabsaftale med OCC Commercial Consulting for at tilbyde desinfektionsløsninger af hospitalsstandard til supermarkeder og derved skabe et trygt og sikkert shoppingmiljø for kunder og medarbejdere

Den gennemsnitlige forbruger bruger 60 timer om året på at købe dagligvarer i butikker. Det sker i et butiksmiljø, hvor indkøbsvogne, låger til kølediske og grøntsager let bliver en magnet for bakterier.

En undersøgelse viser, at indkøbsvogne har 361 gange så mange bakterier som et håndtag på en toiletdør. 75 procent af bakterierne på indkøbsvognene er skadelige for mennesker. Døre til kølediske kan rumme mere end 1235 gange så mange bakterier som mobiltelefoner. En af de hyppigst forekommende bakterier på lågerne til kølediskene er desuden resistent overfor antibiotika.

UVD Robots har indgået en global partnerskabsaftale med OCC Commercial Consulting for at bekæmpe covid-19 og andre sygdomsfremkaldende organismer i dagligvareforretninger, cateringbranchen og i detailhandlen i øvrigt. Aftalen kommer kort efter, at UVD Robots modtog en ordre på 100 danske desinfektionsrobotterfra Europa-Kommissionen, der i 2020 lagde sin første ordre 200 desinfektionsrobotter som en donation til hospitaler i EU.

UV-lys eliminerer effektivt vira og bakterier
Det nye partnerskab gør OCC Commercial Consulting i stand til at indsætte UVD-robotter, der automatisk desinficerer butiksområder, inklusive hylder, gange og kasse-sluser. Med det opnår man en omfattende infektionsforebyggelse gennem brug af bakteriedræbende UV-C lys mod vira og bakterier på overflader og i luften. Hele 99,9 procent af mikroorganismerne inkluseive SARS-CoV-2 (coronavirus) og colibakterier bliver elimineret, og det skaber et sikkert miljø for både medarbejdere og kunder.

-At desinficere i butikker er en perfekt opgave for UVD-robotter, der uden besvær kan navigere i butikkernes gange efter lukketid, siger Claus Risager, CEO i Blue Ocean Robotics, der producerer UVD-robotterne.

Til at begynde med vil OCC Commercial Consulting fokusere på at indsætte UVD-robotter på det tyske marked, men planen er at ekspandere til resten af Europa.

Robotten bruges i 60 lande
Baseret på forprogrammerede tidsskemaer og ruter kan UVD-robotter desinficere cirka 700 kvadratmeter i timen. Derved opnås en hurtig desinficering af et typisk forretningsareal uden, at der behøver at være medarbejdere til stede. At desinficere supermarkeder med UV-C lys er ikke et nyt koncept. Men de eksisterende løsninger, herunder stationære desinfektionssystemer, UV loftslys eller luftrensere, leverer ikke en fuldstændig desinfektion, idet der kan forekomme skyggeeffekt på områder, som ikke belyses. De selvkørende UVD-robotter løser derimod denne udfordring og desinficerer overalt i alle hjørner og kroge. Det sker samtidig med, at der gives adgang døgnet rundt til realtidsrapportering om effektiviteten af desinficeringsprocedurerne.

UVD-robotten fra Danmark er solgt i mere end 60 lande verden over og er dermed den mest populære desinfektionsrobot på markedet. Robotterne er oprindeligt udviklet til at bekæmpe infektioner på hospitaler. Men nu bruges de også i uddannelsesinstitutioner, i sundhedssektoren, i lufthavne, hoteller, sportsarenaer, tog, butikscentre, fødevareproducenter, krydstogtskibe, medicinalvirksomheder og kontorer.

Den globale partnerskabsaftale med OCC Commercial Consulting fokuserer specifikt på fødevare- og restaurationsbranchen. UVD Robots mission er at desinficere for at beskytte menneskers sundhed.

-Vi ser frem til i samarbejde med OCC om at kunne hjælpe detailhandlen med hurtigt at adressere butikssektorens udfordringer med hensyn til bakterier, samtidig med , at vi understøtter deres langsigtede strategier til forebyggelse af infektioner, siger Per Juul Nielsen, CEO i UVD Robots.

-lipe

 

16/10 2021
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring