Universal Robots udvider til to forhandlere- Det er et suverænt verdensbrand, Technicon nu bliver forhandler af, siger CEO i Technicon, Casper Hansen

Universal Robots udvider til to forhandlere

Det voksende behov for cobots medfører flere salgskanaler i Danmark. Fra november vil Hobrovirksomheden Technicon også hjælpe med at imødekomme efterspørgslen. Dermed kan Universal Robots nu tilbyde kunderne en valgmulighed mellem to forskellige forhandlere, ligesom producenten også gør i de fleste andre lande.

Hjemmemarkedet for verdens første cobot er langt fra mættet, her 11 år efter denne nye robot-type så dagens lys efter intens produktudvikling i Odense. På stort set enhver industriarbejdsplads i Danmark er der manuelle opgaver, som en fleksibel og brugervenlig robotarm rentabelt kan automatisere.

Derfor skal Technicon, sammen med Universal Robots eksisterende forhandler BILA, nu adressere dette behov og håndtere henvendelser om cobots fra slutkunder, systemintegratorer og maskinbyggere.

Nye tal fra International Federation of Robotics viser en markant vækst i det globale salg af cobots på 23 procent fra 2017 til 2018.

- Markedet er vokset, alt imens konkurrencen også er øget. Vi har derfor vurderet forhandlerstrukturen her i Danmark, og det viste sig at være et oplagt valg at indgå en forhandleraftale med Technicon udover den vi fortsat har med BILA, siger Michael Hjertebjerg, som er Universal Robots' Sales Development Manager på det danske marked.

Nu en stærkere robot i paletten
Universal Robots har netop lanceret en ny cobot i en global produktlancering, som BILA og Technicon også hver især vil distribuere på det danske marked.

Den hedder UR16e efter sin løfteevne på 16 kilo, og den vil også komme danske slutbrugere til gavn, når de hidtidige cobots med en løfteevne fra 3 til 10 kilo eventuelt kommer til kort ved håndtering af tungere emner.

Danmark skal holde trit globalt
Hos Universal Robots er forventningerne lige så høje til deres nye som deres eksisterende forhandler BILA.

- Vi ser frem til et langsigtet partnerskab med Technicon, som kan fremme produktiviteten og konkurrenceevnen ude i den danske fremstillingsindustri. Deres succes og vækst er overbevisende, og det stemmer godt overens med vores høje vækstmål. De er i daglig berøring med produktionsvirksomheder i hele landet, der ønsker at automatisere fleksibelt, siger Michael Hjertebjerg, Universal Robots.

CEO i Technicon, Casper Hansen siger om aftalen:

- Det er et suverænt verdensbrand, Technicon nu bliver forhandler af. UR er ikke alene producent af verdenskendte cobots. UR er samtidig en afgørende drivkraft bag hele teknologiudviklingen og dermed bidrager UR konstant til at flytte grænserne for hvad der er teknologisk muligt.

I 2018 skønnede Ingeniørforeningen IDA i undersøgelsen 'Potentialer og barrierer for automatisering og digitalisering i industrien' et tocifret milliardpotentiale for at øge produktiviteten i virksomhederne gennem investeringer i nyt automatiserings- og produktionsudstyr. En af konklusionerne i undersøgelsen var desuden, at den manglende automatisering og digitalisering i Danmark i sidste ende kan betyde, at endnu flere arbejdspladser rykker til lande med lavere lønomkostninger.

Også hos Dansk Metal ser man med bekymring på Danmarks konkurrenceevne i Dansk Metals nye udgivelse ' Behov for robotter i dansk erhvervsliv'. Hvis andre lande kan producere mere end os både hurtigere og billigere, så kan det blive svært at holde industriarbejdspladser på danske hænder, lyder det fra den faglige organisation.

-lipe

30/9 2019
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring