To nye MiR-modeller med ekstra muskler

To nye MiR-modeller med ekstra muskler

Med en løftekapaciteten på henholdsvis 600 og 1350 kilo er MiR600 og MiR1350 nye alternativer til palleløftere og truck i f.eks. fremstillingsvirksomheder og logistikcentre

-Vi lytter hele tiden til markedets behov. Her har vi set, hvordan kunder dels ønsker at transportere flere kilo ad gangen, og dels at kravene til robotterne stiger, fordi virksomheder er gået fra at teste anvendelsen af vores robotter til at købe større flåder, som implementeres direkte i kerneproduktionen. Derfor er der behov for stabilitet, sikkerhed og kvalitet. Disse behov imødekommer vi med de nye robotter, som er mere industrielle, robuste mobile robotter, der kan indgå direkte i virksomheders workflows, fortæller President i Mobile Industrial Robots, Søren E. Nielsen.

MiR600 og MiR1350 er markedets første IP52-ratede autonome mobile robotter. Det betyder, at robotternes komponenter er industrielle og beskyttede, og at MiR600 og MiR1350 kan anvendes i mere udfordrende miljøer, fordi de tåler støv og vanddråber. Samtidig er det markedets sikreste mobile robotter, som er designet i overensstemmelse med nyeste sikkerhedsstandarder.

Alt fra modtagelse til produktion og udlevering kan logistikoptimeres
De nye MiR-robotter er størrelsesmæssigt designet til at kunne transportere blandt andet paller og tunge emner og kan således indgå i hele workflowet i en fremstillingsvirksomhed eller i et logistikcenter. Det gælder både i varemodtagelsen, i den interne logistik mellem afdelinger, i produktions- og montageområder og på lager og i vareudlevering.
IP52 ratingen betyder, at robotterne er hårdføre nok til at færdes i portåbninger trods støv, snavs, dråber og let nedbør. Robotterne navigerer smidigt rundt blandt mennesker og andre transportmidler i dynamiske omgivelser ved hjælp af sensorer, 3D kameraer og den nyeste laserscanning-teknologi, som sikrer at robotterne har 360 graders syn for præcis navigation og optimal sikkerhed. Service og eftersyn er gjort endnu mere overskueligt i de to nye robotmodeller fra MiR, idet placeringen af komponenter og kabelføring i robotterne er designet, så det er ganske let tilgå dem.

-Flere og flere virksomheder ser MiR-robotterne som et oplagt alternativ til palleløftere og trucks, som mange ønsker væk fra produktionsgulvet, fordi trucks er dyre at bemande og ikke mindst, fordi de ofte er skyld i arbejdsskader. Den effektiviserede transport med mobile robotter frigør medarbejdere til mere værdiskabende aktiviteter og understøtter processerne i produktionen, konstaterer Søren E. Nielsen.

Øget behov i forsyningskæderne
Den turbulens, coronapandemien har skabt verden over, har også mange steder synliggjort udfordringer forbundet med intern logistik og forsyningskæder. Det har øget behovet for agile, automatiserede logistikløsninger, som hurtigt kan tilpasses de omskiftelige produktionskrav.

-Med den kendte visuelle og logiske brugergrænseflade er det enkelt at bruge MiR1350 og MiR600 til at automatisere nye opgaver. Automationspotentialet er fortsat langt fra realiseret, når det handler om intern logistik, hvor der på arbejdspladser bruges store ressourcer på at transportere emner fra a til b, siger Søren E. Nielsen, MiR.

For at gøre det enkelt at implementere mobile robotter tilbyder MiR et udvalg af topmoduler, designet til at montere på MiR600 og MiR1350. Disse topmoduler gør det muligt for de nye MiR-robotter at afhente og aflevere paller og vogne og sikrer dermed både nem integration og stor skalerbarhed i hele værdikæden.

-lipe

13/8 2021
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg