Technomania ruster Danmark til den digitale fremtid   itm8 er en af IDAs partnere på Technomania.

Technomania ruster Danmark til den digitale fremtid

Som en del af HI-messen lægger Technomania arm med nogle af tidens store teknologiske udfordringer fra AI og digitalisering til cybersikkerhed og kritisk infrastruktur

Beredskab, cybersikkerhed, AI og digitalisering fylder mere og mere i den offentlige debat, og både i Danmark og på EU-niveau er der afsat milliarder til at styrke cyberforsvaret og sætte fart i den digitale omstilling med fokus på den kritiske infrastruktur.

Det er baggrunden for, at Ingeniørforeningen IDA har indgået partnerskab med itm8 og Google på årets udgave af Technomania, der finder sted 30. september til 2. oktober som en del af HI Tech & Industry Scandinavia 2025 i MCH Messecenter Herning.

- Vi er glade for at stille op med to så stærke partnere med hver deres ekspertiser og indsigter.

- Den digitale udvikling og beskyttelsen af vores kritiske infrastruktur er vigtigere end nogensinde, og det er på den baggrund, vi præsenterer nogle af de virksomheder og teknologier, der kan løfte det digitale område og it-sikkerheden op på et endnu højere niveau, siger Lene Christensen, der er direktør for "kompetence, læring og frivillighed" i IDA.

Inspiration, debat og nye perspektiver
Itm8 stiller op på Technomania med tilbuddet om at give de besøgende virksomheder og medarbejdere konkrete indsigter i, hvordan man bedst ruster sin organisation til en fremtid præget af AI, øget digital kompleksitet og stigende trusselsniveau.

- Vi deltager på Technomania for at sætte fokus på den digitale ansvarlighed, der skal følge med den teknologiske udvikling.

- Som en stor partner på messen ser vi det som vores rolle at samle folk om de vigtige samtaler - og vi glæder os til tre dage med inspiration, debat og nye perspektiver på, hvad fremtidens it-løsninger kræver, siger Nicolai Petersen Elken, der er group director marketing communications & relations.

På itm8-standen kan gæsterne møde specialister med dyb viden og erfaring, som står klar til dialog om både strategi og praksis.

Desuden er itm8 med på scenen for at give perspektiver på AI's indtog i arbejdslivet, og hvorfor det er afgørende at tænke sikkerhed og ansvarlighed ind fra starten.

- Med fokus på cloud-infrastruktur, netværk, operationel teknologi og cybersikkerhed viser vi, hvordan de tekniske grundpiller skal spille sammen for at skabe en robust, skalerbar og sikker it-platform.

- Vi vil ikke bare vise teknologi - vi vil vise, hvordan den bruges optimalt, og hvordan vi kan gøre det let, siger Nicolai Petersen Elken, der har flere end 1.700 specialister i ryggen hos itm8.

Sprogmodeller og optimal brug af AI
Google ankommer med AI-assistenten Gemini og etablerer på Technomania den perfekte legeplads for dem, som endnu ikke er kommet rigtig i gang med AI.

På Technomania får man et indblik i, hvordan Google bygger sine sprogmodeller, og hvordan man kan bruge AI optimalt - både i privatliv og arbejdsliv. Og så er der også mulighed for selv at prompte Gemini.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 30. september til 2. oktober 2025. 

-hawin

29/8 2025
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring