Sprøjtestøbte tandremsakser reducerer omkostningerne

Sprøjtestøbte tandremsakser reducerer omkostningerne

Smøre- og vedligeholdelsesfrie 'slæder' i kunststof fra igus til transport- og håndteringsopgaver i automater

Automater findes overalt; på banegårde, i svømmehaller, på sygehuset og i industriproduktionen, hvor de efter et tryk på en knap transporterer  chokoladen, chipsposen, sodavandsflasken eller det passende værktøj hen til lågen.

Med drylin Econ tilbyder motion plastics-specialisten igus nu smøre- og vedligeholdelsesfrie tandremsakser, som reducerer omkostningerne til transport- og håndteringsopgaverne markant.

Til lette opgaver, som f.eks. flasketransport i en sodavandsautomat, skal maskinkonstruktører ofte bruge en lineærføring, som skal være enkel og pladsbesparende.
Lav belastningsevne, høj hastighed eller stor positioneringsnøjagtighed. Mange løsninger på markedet er overdimensionerede. Producenterne kan vælge imellem enten at betale for egenskaber og funktioner de ikke har brug for, eller selv at udvikle egne alternativer.

Kunststof og færre komponenter reducerer pris med 40 procent
Løsningen fra motion plastics-specialisten igus er den monteringsklare startserie'drylin Econ', som klarer enkle positionerings- og justeringsopgaver på en både effektiv og  prisbillig måde.

- En tandremsakse i denne startserie med en vandringslængde på 100 millimeter fås fra 96 euro.En sammenlignelig tandremsakse i standardserien, som har sine fordele ved high-performance-krav og derfor er overdimensioneret ved enkle opgaver, koster derimod næsten det tredobbelte udtaler Stefan Niermann, leder af forretningsområdet drylin lineær- og drevteknik

Slæderne og husene er sprøjtestøbt og derfor billigere end den tidskrævende fremstilling af metalkomponenter med maskinfræsning.

- Vi reducerer desuden antallet af komponenter og dermed monteringsomkostninger, hvilket i sidste ende kommer til udtryk i de lave priser i denne startserie.

- Glidelejerne på slæden er fremstillet i iglidur højtydende kunststof, der er 40 procent billigere end klassiske rulningslejer og 100 procent vedligeholdelsesfri i drift. Uden at skulle slække på kravene til bevægelighed og levetid, sammenlignet med standardserien, kan brugerne ganske enkelt montere Econ-akserne og sparer samtidig tid og penge takket være Tribo-polymerlejernes tørløb og vedligeholdelsesfrihed, forklarer Niermann.

Startserie i to størrelser
Startserien drylin Econ omfatter de to størrelser 0630 og 1040. Basis er en anodiseret drylin W-profil af klar anodiseret aluminium. For enderne af profilen er der traverser af plast til drivtekniske formål. Mellem traverserne er der udspændt en neopren-tandrem, som transporterer en plastslæde frem og tilbage med en positioneringsnøjagtighed på 0,3 millimeter. Vandringslængderne kan fastlægges individuelt af brugeren. Takket være den lette konstruktion vejer tandremsakserne kun 0,3 og 0,7 kg og kan flytte op til hhv. 3 og 10 kg. Der fås passende motorkits som tilbehør.

-lipe

12/2 2018
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring