Pakkeboom skal tages med sugekop

Pakkeboom skal tages med sugekop

Danske Scape Technologies har i dag, onsdag præsenteret en helt ny robotgriber, Package Picker der kan automatisere opslidende arbejde med pakkesortering. Samtidig er virksomhedens Mini-Picker certificeret af Universal Robots, som nu forhandler to Scape-løsninger til automatisering af plukkeopgaver i industrien. Se video med nye Package Picker:

Af Lisbeth Petersen

En griber med syv fleksible sugekopper tilkoblet en robotarm og en software med scannings- og genkendelsesprogrammer kan fremover være med til at lette arbejdslivet for medarbejdere på distributionscentre i hele verden. Den danske automatiseringsvirksomhed Scape Technologies får i øjeblikket testet sin seneste udvikling, ’SCAPE Package Picker’, hos sit joint venture-selskab i Shenzhen i Kina.

Den 24. marts præsenterede virksomheden nyheden for det europæiske marked på webinaret SCAPE Open Day’, som blev afviklet fra Odensevirksomhedens hovedsæde i et samarbejde med de øvrige robotudviklere Mobile Industrial Robots, Nord Modules, Technicon og Universal Robots.

- Vi ser, at distributions- og logistikcentre i hele verden er ved at drukne i pakker. Faktisk var vi gået i gang med udviklingen af pakkeplukkeren inden corona-pandemien, men den har jo kun betydet, at udviklingen i onlinehandel med ét slag er sprunget flere år frem, siger Søren Bøving-Andersen, CEO i Scape Technologies.

Se video:


Søren Bøving-Andersen uddyber:
- Kina er verdens største onlineforhandler, alene i Shenzhen bliver der hver dag sorteret og sendt omkring 15 mio. pakker. Herhjemme har f.eks. DHL Express meldt ud om stigninger i antallet af forsendelser på op til 40 %, PostNord ansatte i december sidste år 250 ekstra medarbejdere i sorteringen og slog med mere end 12 mio. pakker sin egen rekord i juleforsendelser, og tendensen er den samme overalt. Pakkerne bliver sorteret manuelt af medarbejdere, som står i lange rækker ved transportbånd og nærmest bliver dynget til af pakker. Det er et ensidigt, gentaget og nedslidende arbejde, som vi nu vil bruge vores teknologier til at automatisere.

Læs en uddybende artikel om Package Picker i næste printudgave af Lager & Transport Logistikmagasinet

Endnu en blåstempling af Universal Robots
Samtidigt meddeler Scape Technologies at samarbejdspartneren, det ligeledes Odensebaserede Universal Robots - UR - har certificeret SCAPE Mini-Picker som UR+ standard.
Dermed er Scape Technologies repræsenteret med to forskellige løsninger - SCAPE Easy-Picker og SCAPE Mini-Picker - blandt URs nye komplette applikations-kits til automatisering af materialehåndtering, som sælges globalt gennem URs netværk med over 400 af forhandlere og integratorer.

SCAPE Mini-Picker gør det nemt og rentabelt for små og mellemstore virksomheder at investere i automatisering og dermed frigøre mandetimer, der kan bruges på værdiskabende og mere komplekse opgaver.

UR+ certificeringen af henholdsvis SCAPE Easy-Picker sidste efterår og SCAPE Mini-Picker her i foråret 2021 er med til at blåstemple og understrege Scapes position indenfor fleksible, brugervenlige 'Plug & Pick løsninger til automatisk materialehåndtering, siger Søren Bøving-Andersen, CEO i Scape Technologies.

24/3 2021
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    maskiner ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops
  • Tetra Pak har vundet international industripris

    Tetra Pak har vundet international industripris

    maskiner ›Automatiserings- og digitaliseringsplatformen "Tetra Pak® Factory OS™ har modtaget Microsoft Intelligent Manufacturing Award (MIMA) 2026 i kategorien Scale
  • Konica Minolta lancerer ny dekorationsmaskine

    Konica Minolta lancerer ny dekorationsmaskine

    maskiner ›JETvarnish 3D Web 400 er den nyeste generation af digitale rulle-til-rulle-trykmaskiner til dekorering af etiketter fra MGI Digital Technology
  • Sealed Air reducerer hulrummene

    Sealed Air reducerer hulrummene

    maskiner ›Virksomhedens nye system, I-Pack-Dual tilpasser to kasseformater med én og samme maskine for at reducere emballageaffald og optimere pladsudnyttelsen
  • Nyt anlæg øger genanvendelsen af problem-plast

    Nyt anlæg øger genanvendelsen af problem-plast

    maskiner ›Finske Neste har indviet, hvad der betegnes som verdens største opgraderingsanlæg til flydende plastaffald på sit raffinaderi i Porvoo
  • Føtex afprøver robot-medarbejdere

    Føtex afprøver robot-medarbejdere

    maskiner ›Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år
  • Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    maskiner ›SEALPAC F6 tilhører en serie nydesignede termoformere, som inden for branchen betegnes som banebrydende. På Nemco Packaging Day blev den demonstreret på dansk jord
  • AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    maskiner ›Producenten HAVER & BOECKER demonstrerer fremtidens digitale værktøjer til emballering og logistikløsninger - bl.a. til bulkmaterialer