Opskriften på en vinderbryg(Alle foto: BrauBeviale)

Opskriften på en vinderbryg

Efter fire års pause var BrauBeviale tilbage. Og messen for bryggeri- og drikkevareindustrien fortsætter med at være det attraktive mødested for nationale og internationale udstillere og besøgende

BrauBeviale 2023 i Nürnberg kan se tilbage på en vellykket messe, som blev afviklet i de sidste tre dage af november. Det er da også en tilfreds direktør for arrangøren, Yontex,  Rolf Keller, der noterer at messen for bryggeri- og drikkevareindustrien er tilbage på sporet efter fire års pause.

- Med en stærk efterspørgsel fra besøgende fra over 120 lande og fra alle sektorer i drikkevareindustrien scorede vores tre-dages show endnu engang højt.

- Udveksling af teknologisk viden mellem eksperter, det brede udvalg af udstillere og de specialiserede emner, der blev behandlet i rammeprogrammet blev modtaget rigtigt godt af de besøgende.

- BrauBeviale bekræftede endnu en gang sin position i branchen, når det gælder om at levere svar på aktuelle udfordringer.

Ifølge arrangørens opfølgning på messen var velbesøgte haller og intensive faglige diskussioner det vigtigste udbytte for mange af udstillerne.

De vigtigste emner var energibesparelser i fremstillingsprocessen, nye påfyldningssystemer og optimering af effektiviteten via øget automatisering.

På standene viste udstillerne med deres løsninger, at kravene i den europæiske emballagelovgivning bliver taget alvorligt, og at de er helt bevidste om tilpasning af produktionsprocesser til bæredygtighedskriterier.

Respons på støtteprogrammet
Støtteprogrammet gav også inspiration til hele branchen. The Logistik Lounge demonstrerede f.eks. talrige genanvendelige løsninger og kom med positive forslag til den fremtidige retning for vareforsyningen under sine diskussionsfora.

Tilbuddet blev faktisk opfattet som en vigtig tilføjelse til det samlede BrauBeviale-program.

Young Talents Camp fik en lige så lovende start. Det nye netværkslounge-koncept, der har til formål at tiltrække unge Gen Z-talenter til alle områder og niveauer af drikkevareindustrien, var en stor succes.

- Det fik vi fremragende respons på. Jeg kan allerede nu sige, at vi intensiverer vores aktiviteter på det tværfaglige område til gavn for hele branchen, siger administrerende direktør for BrauBeviale, Andrea Kalrait.

Med specialområdet Grape processing and Cellar Management gik BrauBeviale 2023 nye veje. Her kunne udstillerne præsentere deres produkter specifikt til vinindustrien.

Det var en ny platform, hvor vinproducenter kunne lære om løsninger til deres egne specifikke virksomheder.

Den ekstra fordel i dette segment var, at aftapningsteknologi og emballage og produktudstyr var udstillet som ’take-away’-løsninger, som de besøgende simpelthen kunne aftage i slutningen af messen efter et besøg på standene i de ni BrauBeviale-haller.

Ekspertmøder, præsentationer og et internationalt publikum
Det velafprøvede og bredt funderede program for BrauBeviale Forum præsenterede endnu en gang en bred vifte af ideer, lige fra sikring af råvarer i lyset af klimaforandringer til best practice-eksempler for markedsføring.

På messens sidste dag leverede ExportForum German Beverages værdifulde ideer til salgsstrategier for tyske drikkevarer på attraktive internationale markeder.

Hvilken indflydelse har nutidens mange udfordringer og forandringer på føde- og drikkevareindustrien? Dette spørgsmål blev behandlet i en indledende præsentation af specialister fra føde- og drikkevaresektoren.

BrauBeviale 2023 positionerede sig endnu en gang stærkt som en platform for branchen – i hovedsageligt andre europæiske lande.

Omkring 45 procent af udstillerne kom fra lande uden for Tyskland. Messens potentiale er også blevet anerkendt af en række udenlandske repræsentanter.

Under besøget af den italienske generalkonsul Sergio Maffettone og den amerikanske generalkonsul Timothy Liston kunne BrauBeviale-teamet dokumentere den konsekvente udvikling af messen til et internationalt mødested.

Den italienske generalkonsuls besøg var især fokuseret på de italienske udstillere, som udgjorde den næststørste gruppe af udstillere efter de tyske udstillere.

Den amerikanske generalkonsul interesserede sig blandt andet for leverandører med innovative løsninger og ved at besøge Young Talents Camp satte han desuden fokus på emnet rekruttering af unge talenter - en af de mest presserende opgaver for branchen i den nærmeste fremtid.

Stor opbakning fra udstillerne
Den store interesse, som også kommer fra repræsentanterne for nogle af de største markedsaktører i drikkevaresektoren, betragter Yontex som en bekræftelse på, at messearrangøren er på rette vej med at videreudvikle og specialisere sin produktportefølje til bryggeri- og drikkevareindustrien.

Den holdning står arrangøren ikke alene med. Flere udstillere mener at BrauBeviale 2023 beviste sin betydning for bryggeri- og drikkevareindustrien fra den allerførste dag.

- Både antallet og kvaliteten af de besøgende var et tydeligt bevis på dette. Ud over udstillernes stande tilbød støtteprogrammet i BrauBeviale Forum informativ merværdi for de besøgende.

- Som konceptuel sponsor af BrauBeviale er vi glade for den vellykkede genstart efter en pause på fire år, siger Stefan Stang, Private Brauereien Bayern e.V.

Han bliver bakket op af administrerende direktør hos Kieselmann, Caroline Pötzl.

- BrauBeviale er en fantastisk mulighed for os som udstillere til at præsentere vores seneste innovationer og den omfattende produktportefølje fra Kieselmann Fluid Process Group til bryggeri- og drikkevareindustrien.

- Ud over at have interessante diskussioner med besøgende er det øjeblikkene med gensyn med mangeårige kunder, forretningspartnere og venner, der gør denne messe til en komplet succes. Det føles på en eller anden måde som en stor familiesammenkomst.

- Vi ser allerede frem til at møde alle igen på BrauBeviale 2024, forklarer hun.  

 

4/12 2023
  • Føtex afprøver robot-medarbejdere

    Føtex afprøver robot-medarbejdere

    maskiner ›Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år
  • Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    maskiner ›SEALPAC F6 tilhører en serie nydesignede termoformere, som inden for branchen betegnes som banebrydende. På Nemco Packaging Day blev den demonstreret på dansk jord
  • AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    maskiner ›Producenten HAVER & BOECKER demonstrerer fremtidens digitale værktøjer til emballering og logistikløsninger - bl.a. til bulkmaterialer
  • Et lille kraftværk på 310 gram

    Et lille kraftværk på 310 gram

    maskiner ›NPT A/S præsenterer Honeywells nye topmodel CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    maskiner ›SICK lancerer AI Blob Finder, der rykker ved grænserne for automatisering og præcision i detektion
  • Ny svensk osteproduktion i Götene

    Ny svensk osteproduktion i Götene

    maskiner ›Arla investerer 300 millioner euro i ny osteproduktion på mejeriet i Götene, Sverige. Projektet vil udvide kapaciteten betragteligt og skabe nye arbejdspladser og bidrager samtidig til en øget forsyningssikkerhed
  • 285 talenter klar til årets DM i Skills

    285 talenter klar til årets DM i Skills

    maskiner ›Unge mennesker fra 48 forskellige fag - fra grafiske teknikere til procesoperatører - stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april
  • DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Frem til den 18. marts inviterer robotnetværket til indstillinger af produkter og teknologier der viser vejen for den danske robot- og automationsbranche