Ny, lynhurtig måleteknologi kobles direkte på PC-styringDe analoge indgangsmoduler i metalindkapsling integrerer high-end målingsteknologi direkte i I/O standardsystemet.

Ny, lynhurtig måleteknologi kobles direkte på PC-styring

EtherCAT moduler fra Beckhoff Automation kan tage 50.000 højpræcisionsmålinger i sekundet af eksempelvis lyd, tryk, lys og vibrationer. De kan derfor bruges til alle industrier med behov for at forudsige vedligeholdelse af maskiner og anlæg

Beckhoff Automation har udviklet nye EtherCAT måletekniske moduler, som kan anvendes i alle industrier. Modulerne er
baseret på standardhardware og kan derfor integreres direkte i PC-baserede styringsløsninger.

Modulerne foretager 50.000 målinger per sekund, indsamler data af høj kvalitet og giver besparelser på op til 30 pct. per installation.

EtherCAT standardbaserede målingsmoduler gør det nemt for virksomheder at integrere den måletekniske del af en installation direkte med det PC-baserede kontrolsystem. I alt 11 moduler med forskellige grænseflader udfører højpræcisionsmålinger og imødekommer derved virksomheders behov for at kunne forudsige, hvornår anlæg og maskiner skal vedligeholdes.

-Der er stor efterspørgsel efter en standardiseret og dermed billigere tilgang til avancerede målinger. Vi har udviklet modulerne i samarbejde med en stor dansk virksomhed, og kompetencerne er således forankret i Danmark og Tyskland. Med 50.000 målinger i sekundet er virksomheder til enhver tid på forkant i forhold til vedligeholdelse, uanset om det handler om store anlæg og broer, vindmøllevinger eller maskiner, siger Michael Nielsen, adm. direktør, Beckhoff Automation.

Kostoptimering og reduceret forbrug
EtherCAT måletekniske moduler giver først og fremmest betydelige besparelser på op til 30 pct. Det er omkostningstungt at analysere komplicerede signaler – herunder lyd, lys, støj, vibrationer, spænding, tryk, vægt, urenheder, mv. med dedikeret hardware.

Med Beckhoff’s måletekniske moduler får virksomheder et interfaceprodukt, der kobles direkte til styrings-PC’en.

Målingsnøjagtigheden på 100 ppm ved 23°C, præcis synkronisering af
-Det giver markante besparelser at integrere den måletekniske del direkte med kontrolsystemet, ligesom det giver mulighed for hurtigere tolkning af signalerne. Udover at være på forkant med behovet for vedligeholdelse reducerer højpræcisionsmålinger forbruget af råmaterialer og energiforbruget i maskiner og anlæg. De måletekniske data kan desuden bearbejdes i skyen og kobles sammen med andre relevante datakilder, siger Michael Nielsen.

Måling og automation i ét system
Modulerne er metalindkapslede for at øge holdbarheden, afskærme dem og sikre hurtig afkøling. Samtidig giver den holdbare indkapsling øget fleksibilitet på grænsefladeniveauet, f.eks. til LEMO- eller BNC-stikforbindelser eller til den etablerede Push-In som en standardløsning, der hurtigt kan tilpasses.

Med de nye EtherCAT-målingsmoduler kan high-end måleenheder og traditionel automationsteknologi kombineres i et universelt system. Til dette formål tilbyder Beckhoff et omfattende I/O-system, som understøtter alle almindelige sensortyper, samt TwinCAT som en central softwareplatform til teknik og kontrol.

-lipe

Om Beckhoff Automation
Beckhoff Automation udvikler og implementerer åbne automationssystemer baseret på PC Control-teknologi. Produktudvalget omfatter industri-PC’er, I/O og Fieldbuskomponenter, driveteknologi og automationssoftware.

Produkterne kan benyttes som enkeltkomponenter eller integreres i komplette kundetilpassede kontrolsystemer inden for alle industrier. Beckhoff udvikler innovative løsninger og anvender ny teknologi for at understøtte filosofien om at levere universelle og åbne kontrol- og automationsløsninger til utallige applikationer over hele verden.


12/2 2018
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring