Nu kører Industri 4.0-toget for danske SMV’er

Nu kører Industri 4.0-toget for danske SMV’er

De små og mellemstore danske produktionsvirksomheder skal nu for alvor kigge ind i Industri 4.0-verdenen, hvis de ikke vil efterlades på perronen. En ny temarække på Aalborg Universitet sætter fokus på, hvordan SMV’erne bedst kommer i gang

Avancerede robotter, big data og 3D-printere er blot nogle af de mange teknologier, som bliver nævnt i relation til den fjerde industrielle revolution, der går under betegnelsen Industri 4.0. Ifølge Claus Falk – bestyrelsesformand for det nordjyske IKT-klyngenetværk BrainsBusiness, som tæller 150 medlemmer fra både det private og offentlige – dækker begrebet over en voldsom digital udvikling, der vil definere fremtidens vindere og tabere på det globale marked:

- Det er helt afgørende for konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv, at især danske produktions- og logistikvirksomheder omfavner teknologierne bag Industri 4.0 og investerer i en digitalisering af deres arbejdsprocesser og produkter. Det er ikke blot et spørgsmål om nye vækstmuligheder, men om reel overlevelse på de internationale markeder, forklarer Claus Falk og fortsætter:

- Til trods for at Industri 4.0 ikke længere er et nyt begreb, er mange danske produktionsvirksomheder stadig ikke fulgt med den digitale udvikling. Det gælder særligt de små og mellemstore virksomheder, der måske mangler de rette kompetencer og den nødvendige mængde risikovillig kapital, som kræves for at kunne gennemføre en digitaliseringsproces.

Claus Falk erkender dog, at det kan være svært at vide, hvor man skal starte, når den fysiske produktion skal smeltes sammen med den digitale verden.

Derfor sætter AAU Smart Production på Aalborg Universitet og BrainsBusiness nu fokus på netop SMV’ernes indtræden i Industri 4.0 via en temarække på foreløbig tre arrangementer målrettet produktionsvirksomheder, IT-virksomheder og forskere fra Aalborg Universitet.

Formålet er at understøtte udbredelsen af den digitale udvikling i Danmark ved at bringe danske produktionsvirksomheder tættere på eksperter og teknologileverandører samt sætte fokus på værdien af Industri 4.0 gennem konkrete cases fra det danske erhvervsliv.

Blandt de gode eksempler er danske Dolle A/S, der er verdens største producent af lofttrapper. Dolle vil ved det første arrangement den 25. januar dele ud af sine erfaringer med investering i en omfattende digitalisering og optimering af virksomheden:

- Vores primære udfordring har altid været, hvordan vi understøtter det, vi kalder ’mass customisation’ fremfor ’mass production’, eftersom at vi fremstiller forskellige nicheprodukter i forskellige mål og materialer. Her har automation længe været en vigtig del af vores produktion, men det alene kan ikke levere den nødvendige fleksibilitet, og det kan heller ikke løfte den logistiske del i en tilstrækkelig grad, forklarer Francois Grimal, som er administrerende direktør for Dolle.

Derfor investerede Dolle cirka 45 millioner i en omfattende digitaliseringsproces, der skulle integrere virksomhedens produktion og logistik i ét samlet logistisk setup:

- Investeringen omfattede alt fra datasystemer til robotter, og det har revolutioneret vores virksomhed. På få år har vi udviklet os fra montagebåndet til at være en digital, fuldautomatisk virksomhed, som effektivt kan kombinere manuelt håndværk med datadrevne og fleksible automationsløsninger, slutter Francois Grimal.

Med mere end 40 tilmeldte har BrainsBusiness allerede nu oplevet stor interesse for det første arrangement, der afholdes i Restaurant Skovbakken i Aalborg Zoo. Her vil bl.a. Francois Grimal fra Dolle samt Astrid Heidemann Lassen, Brian Vejrum Wæhrens, Anja Overgaard Thomassen og Reimer Ivang fra Aalborg Universitet være blandt oplægsholderne.

Læs mere om arrangementet her: http://www.brainsbusiness.dk

-hawin

22/1 2018
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring