Multivac redefinerer dybtræk med X-lineMultivac viste den nye X-line på Interpackmessen i Düsseldorf i starten af maj måned.

Multivac redefinerer dybtræk med X-line

Med den nye X-line leverer Multivac den nye dimension inden for dybtræk, som blandt andet sikrer høj kvalitet og kapacitet og samtidig reducerer materialespild

På interpack 2017 viste producenten af pakkeløsninger til fødevarer, farma- og medical- samt industriprodukter, Multivac, for første gang en nyskabelse, som sætter nye standarder i markedet med en hel serie af innovative og unikke teknologiske features.

Som et resultat af øget digitalisering, omfattende sensorsystemer og informationsudveksling med Multivac Cloud når X-line nye højder, når det kommer til pakkestabilitet, kvalitet, performance og fremtidssikring.

Multivac Pack Pilot sætter maskinen i stand til maksimal ydelse ved hjælp af understøtning fra maskinstyringen. Når man opsætter nye programmer, indstiller maskinen selv de respektive parametre til den optimale driftsmodus ved hjælp af de valgte data for værktøj, pakke, produkt og emballagemateriale. Det betyder, at maskinen kan betjenes uden specialviden. Pack Pilot har adgang til omfattende procesdata fra mere end 1.000 nye pakkeløsninger om året. 

Opsamling af procesværdier

Med X-line produceres emballage med maksimal stabilitet, konstant kvalitet og meget høj kapacitet uden produktionstab under opstart. Det betyder markante besparelser på produkter, emballagematerialer og produktionstid.

X-line har en sensorstyring, som aldrig tidligere har nået tilsvarende højder, hvor Multi Sensor Control opsamler alle relevante procesdata. Ved anvendelse af lukkede styringskredsløb opsamler sensorsystemet konstant en bred vifte af procesværdier, som eksempelvis værdier for formning, evakuering og svejsning.

Form- og svejseværktøjer er integreret i sensorstyringen via elektroniske sensormoduler. Alle procesniveauer koordineres til optimalt niveau, og der kompenseres automatisk mest muligt for produkt- og systemrelaterede afvigelser, og fejlagtige operatørindstillinger detekteres og vises uafhængigt.

En ny værktøjsgeneration

Den intuitive HMI 3 Multi-Touch brugerflade i høj opløsning har samme betjeningslogik som en mobiltelefon. Herved styres driftsprocesserne nemt og sikkert, og de kan indstilles individuelt til den respektive operatør, blandt andet adgangsrettigheder og betjeningssprog. Brugerlogin er berøringsfri ved hjælp af RFID chipkort, og alle relevante maskinparametre vises på ét skærmbillede.

En ny værktøjsgeneration, X-tools, sikrer de lavest mulige driftsomkostninger på markedet. Med blandt andet sensorsystem og aktiverende features opnår man kortere evakueringstider og dermed højere kapacitet.  Som en option kan X-tools konstrueres til smallere kantstrimler, hvorved kantstrimlerne reduceres med op til 30 procent.

Alle formatelementer er kodet og kan identificeres af pakkemaskinen. Når et værktøj er korrekt installeret, indstiller maskinen automatisk selv parametrene, hvilket sikrer optimal processtyring.  Dette betyder øget processtabilitet, særligt ved hyppige formatskift.

-hawin

 

Fakta om Multivac

Multivacs produktprogram dækker praktisk taget alle kundekrav til pakkedesign, kapacitet og ressourceeffektivitet og omfatter vakuumpakkemaskiner, traysealere, dybtrækningsmaskiner, etiketteringsanlæg, kvalitetskontroludstyr og automatiseringsløsninger – til turnkeylinjer.

 

 

26/6 2017
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring