Millioninvestering i banebrydende teknologi til pasteurisering

Millioninvestering i banebrydende teknologi til pasteurisering

Den danske iværksættervirksomhed, Lyras som har udviklet en markant, miljøvenlig pasteuriseringsmetode rejser et ukendt millionbeløb fra investeringsvirksomheden Bagger-Søren, hvis direktør samtidigt indtræder i Lyras bestyrelse. Investeringen er en del af en investeringsrunde, som bringer det samlede kapitalindskud i Lyras op på et trecifret millionbeløb

Lyras, der er etableret i Aalborg, har udviklet en banebrydende teknologi, der inaktiverer mikroorganismer i mælk og andre uigennemsigtige væsker ved hjælp af UV-lys. Teknologien er markant mindre energikrævende end traditionel pasteurisering, der kræver opvarmning og nedkøling af produktet.

Teknikken kan, ifølge virksomhedens egne beregninger, spare millioner af tønder råolie årligt, hvis alle verdens mejerier går over til den.

Den skånsomme behandling betyder desuden, at fødevaren beholder flere af sine naturlige egenskaber og strukturer. Producenter i USA, Sverige, Danmark, Spanien og Australien har allerede købt teknologien, og i torsdags vandt Lyras prisen EY Entrepreneur Of The Year i Danmark i kategorien Social Entrepreneurship  Future Impact.

Bidrag til at mindske klimaaftryk i produktion
Søren Birn, som er CEO i Bagger-Sørensen Equity A/S i Vejle, og tidligere CEO i Fertin Pharma A/S fortæller om baggrunden for den ikke offentliggjorte millioninvestering, at selskabet længe har været i dialog med Lyras A/S og fulgt den
udvikling, selskabet har gennemgået.

-Teknologien 'raslysering' er umådelig interessant og har potentialet til at reducere klimaaftrykket i vigtige processer signifikant - samtidig med, at produktkvalitet og oppetider på udstyr forbedres. Vores beslutning om at investere i Lyras er dog i lige så høj grad funderet i en opfattelse af, at Rasmus Mortensen og hele Lyras-teamet er utroligt kompetente, visionære og ambitiøse. Vi ser frem til at blive en del af det stærke team og ikke mindst, at bidrage til at mindske klimaaftryk i vigtige produktionsprocesser, hvor der i dag anvendes traditionel pasteurisering.

Stort, globalt potentiale
Martin Bøge Mikkelsen, bestyrelsesformand i Lyras og tidligere koncerndirektør og direktionsmedlem i Tryg supplerer:

-Lyras' teknologi gør vores kunder i stand til at reducere deres energi- og vandforbrug. Vores energibesparende UV-løsning, raslysering, har et meget stort, globalt potentiale, som samtidigt understøtter den meget vigtige globale ESG-dagsorden. Med den nye investering står vi hardware-produktion, organisation og salg, så vi kan få udbredt teknologien og løsningen over hele verden -til klimaets bedste.

Vi har kunnet vælge og vrage
CEO i Lyras, Rasmus Mortensen, glæder sig over den nye investerings- og samarbejdspartner:

-Vi vil gøre en reel forskel for verdens klima. Det kan vi kun gøre ved at vækste globalt. Med aftalen her konsoliderer vi bestyrelsen med yderligere stærke kompetencer i forhold til den rejse, vi er på. Vi er i den gunstige situation, at vi har kunnet 'pick and choose' mellem mange potentielle investorer. Vi har valgt Bagger-Sørensen, fordi de understøtter vores grundlæggende værdier og vores vækststrategi. Derfor forventer vi, at vi nu går ind i et langsigtet samarbejde, siger han.

Fakta om Lyras og raslysering
Lyras har opfundet en banebrydende teknologi, der inaktiverermikroorganismer i råmælk og andre uigennemsigtige væsker ved hjælp af UV-lys. Teknikken er langt mindre energikrævende end traditionel pasteurisering, der kræver at produktet varmes op og køles ned igen.
Den nye teknologi hedder raslysering og benytter en UV-lyskilde, kombineret med et lysfilter, der koncentrerer en bestemt type UV-lys, som mælk eller væske ledes forbi i en kontrolleret bevægelse, så alt belyses. Hermed inaktiveres bakterier og sporer effektivt samtidig med, at mælken beholder vitaminer og smag. Teknikken kan også bruges på juice, vin, øl og mange andre flydende væsker og fødevarer.

Ordet raslysering
Ordet pasteurisering kommer fra opfinderen Louis Pasteur, som opfandt en metode til at inaktivere bakterier og sporer i fx mælk ved at varme den op og køle den ned igen.

Lyras' teknologi til at inaktivere bakterier og sporer med UV-lys er før blevet kaldt for 'koldpasteurisering'. Men fordi ordene 'kold' og 'pasteurisering' er modstridende, bruges nu i stedet ordet raslysering. Ordet er skabt af de tre første bogstaver i navnet Rasmus Mortensen, opfinder af teknologien, og ordet lys.

-lipe

24/3 2022
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring