Mejeribranchen kårer sine bedste produkter på FoodTech(Foto: MCH/Tony Brøchner.)

Mejeribranchen kårer sine bedste produkter på FoodTech

I omegnen af 1.200 produkter forventes at deltage i IFC International Food Contest, der i år nyder ekstra stor opbakning fra udlandet. Mejeribranchens helt store fejring og prisfest er en del af FoodTech, der finder sted i MCH 1.-3. oktober

Mejeriprodukter som smør, mælk, ost, ymer og skyr i bogstavelig talt lange baner er i vente på årets FoodTech, hvor IFC International Food Contest udspiller sig.

Konkurrencen, der samtidig fungerer som mødested for branchen, er et vidnesbyrd om tidens trends og tendenser, og også i mejeribranchen sker der i disse år ifølge chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og ansvarlig for IFC Lars Johannes Nielsen en rivende udvikling.

- Det er spændende at følge med i, for der foregår simpelthen så meget produktudvikling derude.

Især inden for oste, hvor der konstant udvikles nye varianter, og hvor producenterne gør sig umage med at fortælle historierne bag og delagtiggøre forbrugerne i overvejelserne bag nyhederne, fortæller Lars Johannes Nielsen.

Han sætter lidt flere ord på, hvad der er i vente på årets udgave af IFC International Food Contest:

- Konkurrencen byder på både tradition og fornyelse, og vi forventer i omegnen af 1.200 tilmeldte produkter. De norske mejerier fylder mere i år, og også de islandske mejerier stiller med flere produkter end tidligere, så det er enormt positivt.

'Et sindssygt godt match'
FoodTech og IFC International Food Contest har hængt sammen siden 1997, og det er der ifølge chefkonsulenten flere rigtig gode grunde til.

Ost i alskens afskygninger spiller en central rolle i IFC International Food Contest. Foto: MCH/Tony Brøchner.

- Vi har over årene udviklet os selv og hinanden, og vi har et virkelig godt samarbejde. Samtidig er der en supergod synergi mellem messen og konkurrencen, som alle vitterligt profiterer af.

-  Den henholdsvis tekniske og produktmæssige del matcher bare hinanden sindssygt godt og tilbyder jo samlet set de besøgende hele pakken.

- Her mødes nytænkende produkter og innovative teknologier, konstaterer Lars Johannes Nielsen.

Han påpeger, at messen og konkurrencen desuden i fællesskab løbende bygger på med nye koncepter.

Det gælder eksempelvis IFC Water Congress og den helt nye Global Dilemma Conference, der har premiere på den forestående udgave af FoodTech.

Deltager: Vigtig tradition i dansk og nordisk mejeribrug
Blandt de mange deltagere i IFC International Food Contest finder man igen i år Mammen Mejerierne, der stiller op med et bredt sortiment af oste inden for kategorierne danbo, hytteost, specialoste, blåskimmeloste og hvide salatoste.

- For os er IFC en vigtig tradition i dansk og nordisk mejeribrug, og derfor er det vigtigt for os at være bredt repræsenteret.

- International Food Contest samler branchen og sætter fokus på kvalitet og passion for mejeriprodukter. Vi mener, at det er vigtigt, at vi har et forum, hvor det kun er den ypperste kvalitet, der tæller, forklarer Bjarke Damsgaard Jørgensen.

Han er overordnet produktionschef ved Mammen Mejerierne, der har høje forventninger til årets kombinerede udstilling og konkurrence. Og han tilføjer:

- Vi forventer, at der igen i år bliver udstillet mange fantastiske mejeriprodukter, og at konkurrencen bliver hård. Det gør stoltheden større, hvis man er heldig og dygtig nok til at vinde inden for de forskellige kategorier.

Han konstaterer videre, at ikke mindst førstegangsbesøgende godt kan begynde at forberede sig på et overvældende syn.

- Det er en stor oplevelse at se alle de produkter, der udstilles, og ved alle bordene står der passionerede produkteksperter, som beredvilligt fortæller og forklarer om produkterne, lyder det fra Bjarke Damsgaard Jørgensen.

IFC International Food Contest gennemføres som en del af FoodTech, der finder sted i MCH Messecenter Herning 1.-3. oktober 2024.

-hawin

29/8 2024
  • Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    maskiner ›Mettler-Toledo udvider med højeffektive røntgenfunktioner til emballerede og uemballerede fødevarer og fedtanalyseteknologier til kød- og fjerkræproducenter
  • Én applikator, millioner af varianter

    Én applikator, millioner af varianter

    maskiner ›På Interpack 2026 præsenterer Herma for første gang en stand, der udelukkende er dedikeret til opbygning – skræddersyet til maskinbyggere, integratorer og slutbrugere
  • Næste generation af inline-brochuremaskiner

    Næste generation af inline-brochuremaskiner

    maskiner ›Canon er klar med modellerne BLM435e og BLM450e, som er næste generation af Plockmatic-løsninger til Booklet Makers i mængder på ca. 30.000 stk. om måneden
  • Tre finalister til DIRA Teknologiprisen

    Tre finalister til DIRA Teknologiprisen

    maskiner ›En gående humanoid robot, en ny navigationsteknologi og en gartnerrobot er i finalen til prisen, som Dansk Robot Netværk uddeler i næste måned
  • Nyt Nova-system kombinerer teknologier

    Nyt Nova-system kombinerer teknologier

    maskiner ›SICK demonstrerer Nova LMS4000, som ifølge leverandøren løfter inspektionsydelsen ved at kombinere AI-Intelligent Inspection med gennemprøvet LIDAR-teknologi
  • 50 millioner til grønnere uddannelser

    50 millioner til grønnere uddannelser

    maskiner ›Villum Fonden har for tredje gang bevilget penge til at uddanne grønnere frontløbere på tværs af brancher - fra fødevareproduktion til transport
  • Ny teknologi giver håb i kampen mod PFAS

    Ny teknologi giver håb i kampen mod PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en katalysator, der kan svække kemiens stærkeste binding og dermed bane vej for mere effektiv nedbrydning af PFAS
  •  Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    Robotbrag udvider med Teknologi-workshops

    maskiner ›Når de danske robotudviklere til maj inviterer til den årlige begivenhed i Odense, vil gæsterne kunne få både praktiske indsigter og tæt kontakt med eksperter på en række korte workshops