Logistikrobotter indtager Zalandos varelager i Tyskland

Logistikrobotter indtager Zalandos varelager i Tyskland

Efter en testperiode på otte måneder er Zalando nu klar til at sætte nye logistikrobotter i drift i en pilotfase på Zalandos varelager i Lahr i Tyskland

Robotterne, der går under navnet TORU, adskiller sig fra andre logistikrobotter ved at være udstyret med robotarme, der kan række ud efter og opsamle produkter enkeltvis. De er designet med henblik på at løse fysisk udfordrende opgaver, som ellers ville være opslidende for medarbejdere.

- Efter at være blevet testet i forskellige pick-and-put-opgaver har TORU-robotterne bevist, at de kan indgå i vores logistikprocedurer, og de er nu klar til at blive brugt på vores varelager i Lahr, udtaler Carl-Friedrich zu Knyphausen, som er chef for logistikudvikling hos Zalando.

Testfasen blev gennemført på Zalandos varelager i Erfurt og involverede to TORU-robotter. De bliver nu flyttet til Zalandos varelager i Lahr som en del af en pilotfase, hvor de skal hjælpe lagermedarbejderne med at håndtere rigtige kundeordrer.

Opsamler enkelte skoæsker

Det særlige ved TORU-robotterne er, at de kan opsamle enkelte skoæsker. Dette adskiller dem fra størstedelen af andre robotsystemer, som ofte kun er i stand til at flytte hele paller eller kasser, men ikke kan opsamle produkter enkeltvis.

Zalando er sammen med Magazino, der har udviklet TORU-robotterne, blevet enige om nogle succeskriterier for, hvorvidt robotterne kan skabe værdi i forhold til Zalandos logistikprocedurer. I begyndelsen stod robotterne stille i længere tid under testperioden på grund af funktionsfejl og databehandlingstid.

Ved at reducere disse fejl og behandlingstiden af data øgedes antallet af opsamlinger pr. time betydeligt. Det er dog stadig lavere end antallet af opsamlinger, som Zalandos lagermedarbejdere kan nå, og vil fortsat være det i den nærmeste fremtid.

Robotterne lærer af kunstig intelligens
Forskellen mellem test- og pilotfasen er, at robotterne nu vil håndtere rigtige kundeordrer og arbejde sammen med medarbejderne på varelageret. I Erfurt befandt robotterne sig på et afgrænset testområde, så de ikke forstyrrede arbejdsgangene.

Robotterne er teknisk komplekse, og deres arbejdsgange baseres på kunstig intelligens. Derfor skal de tilpasse sig til det omgivende miljø. Takket være udviklingen inden for robothardware og kunstig intelligens er robotterne nu mere effektive end i begyndelsen af testperioden.

Dette er blandt andet fordi den kunstige intelligens har gjort dem i stand til at lære at prioritere aktiviteterne i en bedre rækkefølge.

- Vi tester teknologier, der er i stand til at overtage fysisk krævende eller monotone opgaver fra vores medarbejdere. TORU-robotterne fritager vores medarbejdere fra fysisk udfordrende opgaver som f.eks. at bøje sig ned og strække sig for at tage produkter på de nederste og øverste hylder. Det handler ikke om at overgå helt til automatisering. Vores strategi er faktisk at fremme et effektivt samarbejde mellem mennesker og robotter, siger Carl-Friedrich zu Knyphausen.

-hawin


Om Zalando
Zalando er en onlineplatform for mode og livsstil til hele det europæiske marked. Virksomheden er grundlagt i Berlin i 2008 og bringer mode til mere end 28 millioner aktive kunder i 17 markeder. Det store sortiment byder på tøj, sko, accessories og skønhed. Udvalget af brands spænder fra verdensberømte navne til lokale brands. Platformen er en one-stop destination for inspiration, innovation og interaktion.

I den moderigtige techvirksomhed arbejder man hårdt på at udvikle digitale løsninger til alle aspekter af modeverdenen: til kunder, partnere og andre stakeholders, som er med til at forme Zalando.

29/8 2019
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring