Løfterobot kan arbejde en måned for prisen for en vikar i 4 dage

Løfterobot kan arbejde en måned for prisen for en vikar i 4 dage

Slagelsefirmaet Cobot Lift har udviklet en løfterobot, der med vakuum og vision kan løfte sække, kasser og kufferter på op til 45 kilo. Det letter ikke blot arbejdsmiljøet men også manglen på arbejdskraft

Cobot Lift sikrer ikke kun et bedre arbejdsmiljø i industrien, logistikvirksomheder og lufthavne, men bidrager også til at løse erhvervslivets problemer med at skaffe arbejdskraft. Sidst men ikke mindst kan den frigive medarbejdere til at skabe merværdi andre steder i virksomheden.
I en tid med arbejdskraftmangel og en robotteknologi, der er billigere end nogensinde før, er der gode argumenter for at kigge nærmere på, hvad automatisering i danske virksomheder kan bidrage med.

Cobot Lift ApS i Slagelse har specialiseret sig i faste og mobile kollaborative robotter, der fuldautomatisk kan løfte og minutiøst placere op til 45 kilo tunge sække, kasser og hvad man ellers kan forestille sig.

Og det vel at mærke til en pris, der gør det til en helt god investering: 7.500 kr. mdl. på en leasingaftale.

 Direktør i Cobot Lift, Henrik Elm Gulløv

-Vi har udviklet en prisbillig løfterobot, der kan fjerne rigtig meget af det rutinemæssige og belastende arbejde, som stadig foregår mange steder i danske virksomheder. Det kan f.eks være, når paller skal læsses eller aflæsses. Det er en Cobot Lift, som på månedsbasis koster det samme, som en vikar i et-holds-skift koster i fire dage, fortæller direktør Henrik Elm Gulløv, der dermed antyder, at pengene hurtigt kan være tjent ind igen bare på vikarbudgettet.

Menneskets krop kan i længden ikke holde til at løfte og flytte tunge sække eller kasser til og fra paller dag ud og dag ind. Menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk betaler det sig således langt bedre at bruge løfterobotter.

-Vores Cobot sikrer ikke kun et bedre arbejdsmiljø i industrien, logistikvirksomheder og lufthavne, men bidrager også til at løse erhvervslivets problemer med at skaffe arbejdskraft. Sidst men ikke mindst kan den frigive medarbejdere til at skabe merværdi andre steder i virksomheden.

Arbejdstilsynet ser muligheder i automation og robotteknologi
På industrimessen hi Tech & Industry Scandinavia, der løb af stablen i uge 40 i MCH Messecenter Herning, demonstrerede Cobot Lift blandt andet sin teknologi for nogle af de 20 medarbejdere fra Arbejdstilsynet, som søgte inspiration til at forbedre arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser.

-Arbejdstilsynet var på hi-messen for at se, hvad fremtiden inden for industriens område bringer. Der er ingen tvivl om at både automation og robotteknologi vinder mere frem, og hvis brugt rigtigt, vil have en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Især de steder hvor den erstatter uhensigtsmæssige arbejdsbevægelser så som løft, bæring og ensartede bevægelser, siger Morten Vestergaard, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

95% af Cobot Lifts salg er eksport
Nogle virksomheder starter med hjemmemarkedet. Cobot Lift i Slagelse starter med hele verden og har nu efter 3 år på markedet en eksportandel på 95%.

Tandpastaproducenten Colgate har installeret første Cobot Lift-løsning på en af deres fabrikker i Indien, og de er så tilfredse, at Colgate og Cobot Lift nu er i dialog om at udvide samarbejdet til tre andre fabrikker globalt hhv, i Guatemala, Thailand og Grækenland samt til flere andre Colgate-fabrikker i Indien.

-Colgate bruger i forvejen vakuumløftere fra vores leverandør TAWI på deres fabrikker, og det smarte med Cobot Lift er så, at Colgate kan nøjes med at tilsætte en cobot/robot og resten af Cobot Lifts teknologi, men de kan genbruge vakuumløfteren i den nye automatiserede løsning, som dermed bliver ene overskuelig investering i højere produktivitet, større rentabilitet og bedre og mere attraktivt arbejdsmiljø, fortæller Henrik Elm Gulløv, CEO i Cobot Lift.

Melblandingsproducenten Puratos, som har 64 fabrikker globalt, har fået installeret Cobot Lift til en melsækkeløsning i Østrig, hvor robotløsningen løfter 40 kilo tunge sække af paller og placerer dem ved en melblandemaskine, hvor medarbejdere kan skære sækkene op uden at belaste deres krop med tunge løft og vrid.

-Puratos har på nogle af sine fabrikker oplevet, at 50% var fraværende ad gangen på grund af corona og et tilsvarende højt forbrug af vikarer, hvilket ikke var ideelt. Så valget af teknologien Cobot Lift handler for Puratos også om forsyningssikkerhed og oppetid og om at kunne skabe social distance på arbejdspladsen, forklarer Henrik Elm Gulløv, Cobot Lift.

Samarbejde med kameraproducent
Cobot Lift samarbejder nu også med kameraproducenten IFM,som leverer kamerateknologi til robotfirrmaets komplette visionløsninger til palettering og depallettering af sække, spande og bagage.

-lipe

19/10 2021
  • Føtex afprøver robot-medarbejdere

    Føtex afprøver robot-medarbejdere

    maskiner ›Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år
  • Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    maskiner ›SEALPAC F6 tilhører en serie nydesignede termoformere, som inden for branchen betegnes som banebrydende. På Nemco Packaging Day blev den demonstreret på dansk jord
  • AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    maskiner ›Producenten HAVER & BOECKER demonstrerer fremtidens digitale værktøjer til emballering og logistikløsninger - bl.a. til bulkmaterialer
  • Et lille kraftværk på 310 gram

    Et lille kraftværk på 310 gram

    maskiner ›NPT A/S præsenterer Honeywells nye topmodel CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    maskiner ›SICK lancerer AI Blob Finder, der rykker ved grænserne for automatisering og præcision i detektion
  • Ny svensk osteproduktion i Götene

    Ny svensk osteproduktion i Götene

    maskiner ›Arla investerer 300 millioner euro i ny osteproduktion på mejeriet i Götene, Sverige. Projektet vil udvide kapaciteten betragteligt og skabe nye arbejdspladser og bidrager samtidig til en øget forsyningssikkerhed
  • 285 talenter klar til årets DM i Skills

    285 talenter klar til årets DM i Skills

    maskiner ›Unge mennesker fra 48 forskellige fag - fra grafiske teknikere til procesoperatører - stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april
  • DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Frem til den 18. marts inviterer robotnetværket til indstillinger af produkter og teknologier der viser vejen for den danske robot- og automationsbranche