Investering i ny fabrik sætter turbo på ordrer Henrik Thomsen, administrerende direktør hos HM Systems

Investering i ny fabrik sætter turbo på ordrer

Med en investering på mere end 25 millioner kroner og en samling af produktion og udvikling i Haderslev har HM Systems stor succes med at tiltrække kunder

Hos HM Systems i Haderslev kan kunderne få hele pakken, når det gælder industriel etikettering og mærkning. For hos HM Systems leverer de nemlig alt fra etiketteringsmaskiner til Print & Apply, Ink-jet, lasermærkning, tværbaneetikettering og det miljøvenlige HM Linerfree. Virksomheden tilbyder såvel standardprodukter som skræddersyede totalløsninger. Især den sidste del er vokset, siden firmaet sidste år centraliserede produktion og udvikling i Haderslev.

- Vi har i flere år været en førende leverandør af kundetilpassede totalløsninger til produktidentifikation inden for industriel etikettering og mærkning. Med beslutningen om at investere i en ny fabrik og centralisere produktion og udvikling har vi fordoblet vores produktionskapacitet her i Haderslev, og vi har allerede haft stor succes med at få mange store ordrer i hus, fortæller Henrik Thomsen, administrerende direktør hos HM Systems.

Alt inden for mærkning
Når HM Systems har lukket ned for produktion og udvikling hos både firmaets afdeling i Køge og datterselskabet Collamat AG i Basel i Schweiz, handler det om at fremtidssikre virksomheden og få samlet kompetencer og viden til en bred, holdbar produktportefølje.

- Vi vil gerne vækste, og ved at samle produktion og udvikling ét sted sikrer vi et højt niveau af kvalitet og kompetencer. Samtidig har vi nu produktionskapaciteten til at løfte de helt store opgaver, forklarer Henrik Thomsen.

25 millioner kroner er investeret i maskiner og en ny fabrik, så HM Systems nu har både plads og udstyr til at tage imod enhver opgave inden for industriel etikettering og mærkning.

- Hos HM Systems kan vi alt inden for mærkning, og det er selve dna’et i firmaet, at der hvor andre giver op, finder vi en løsning. Med vores mangeårige erfaring, tekniske know-how og brede produktprogram designer og konstruerer vi kundetilpassede løsninger helt fra bunden – fremstillet 100 procent efter kundens behov. Ofte både avancerede og komplicerede behov. Men løsningerne skal bygges og testes her på fabrikken, inden de kommer ud i funktion hos kunderne, og det kræver plads, og den plads har vi nu, siger Henrik Thomsen.

Med centraliseringen af produktionen arbejder HM Systems også med implementering af Lea- produktion for at forbedre flow og kvalitet mest muligt.

Full-service samarbejdspartner
HM Systems leverer produkter og løsninger til især fødevareindustrien, medicinalindustrien, nonfood og andre specialindustrier. De arbejder på tre niveauer: Mærkning af selve produktet, om det er plastre, insulinpenne, marcipanbrød, salater eller termostater. Mærkning af flere produkter i kasser til forsendelse og mærkning af paller.

Ud over alt inden for etiketterings- og mærkningsløsninger leverer HM Systems også løsninger inden for software og dataopsamling, produkthåndtering og logistik. De leverer forbrugsmaterialer som folie og etiketter fra dag til dag, og så har HM Systems en mangeårig og unik erfaring inden for industriprintere og er Danmarks største kompetencecenter for førende industriprintere som Datamax, Intermec, Zebra, Honeywell, Sato, CAB og Kortho.

Derudover har HM Systems en landsdækkende og international serviceorganisation med 24 timers døgnservice fra veluddannede serviceteknikere.

- Vi er en full-service samarbejdspartner, og servicedelen prioriterer vi højt. For god service og vedligehold er det, der skaber langvarige relationer med kunder, mener Henrik Thomsen.

Stor eksport
På kundelisten står store firmaer som Coloplast, Danfoss, Novo Nordisk, Lantmannen, Arla, Tulip og Danish Crown. Eksporten er i vækst og fylder for tiden 60 % af omsætningen. De udenlandske kunder kommer fra hele Europa og lande som USA, Japan, Rusland og Australien.

HM Systems udstiller på både Scanpack-messen i Gøteborg og FoodTech i Herning.

17/10 2018
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring