Intelligente og integrerede løsninger i fokus

Intelligente og integrerede løsninger i fokus

Mettler Toledo er på plads på interpack 2023 i starten af maj måned. Her viser man for første gang i Europa en række nye produktinspektionsløsninger, herunder den nye røntgeninspektionsplatform X2 og det basale røntgensystem X12 sammen med en omfattende portefølje af inspektionsteknologier, der kan integreres med datastyringssoftwaren ProdX

Mettler-Toledo Product Inspection tager budskabet om produktivitet og integration med til interpack 2023-messen i Düsseldorf i maj 2023. 

Virksomheden viser et bredt udvalg af intelligente produktinspektionsløsninger, hvoraf nogle præsenteres for første gang i Europa. Alle løsninger kan, ifølge Mettler-Toledo hjælpe fødevareproducenter med at tackle det voksende behov for digitalisering på markedet og bidrage til at bekæmpe de stigende produktionsomkostninger.

Det overordnede tema på Mettler-Toledos stand er ’Giv produktiviteten et boost!’.

Selve standen består af flere øer med forskellige temaer, der eksempelvis er dedikeret til kontrolvejning, metaldetektering, røntgeninspektion, visuel inspektion, track and trace og kombinerede produktinspektionssystemer, hvor mere end én teknologi er integreret i en enkelt ramme.

Temaet gøres til virkelighed ved netop at integrere mange af Mettler-Toledos nyeste teknologier i et system, der er forbundet med leverandørens datastyringssoftware ProdX. På standen demonstreres det, hvordan integrationen medfører en række fordele i form af digital produktivitet og sikkerhed.

Høje detektionsrater
Også røntgeninspektionsplatformen X2 til små og mellemstore pakninger bliver afsløret på messen.

Som en del af X2-platformen vil den basale røntgeninspektionsløsning X12 blive fremvist for første gang i Europa på Interpack. Røntgenløsningen er ideel til brand-ejere, som har behov for omkostningseffektiv detektering af kontaminanter med ekstra integritetskontroller. 

En anden nyhed, der præsenteres for første gang, er røntgensystemet X32. Det er en del af X2-serien, og består af en avanceret detektor og optimal generator, der sikrer enestående detekteringsydelse.

300 pakker i minuttet
Et nyt visuelt inspektionssystem - V13 - til flade pakker står foran en global lancering på interpack. Systemet udfører inspektioner fra bunden og opad med et unikt linjescanningskamera, som inspicerer etiketter på undersiden af flade pakker med hastigheder på op til 300 pakker i minuttet. 

Løsningerne kan udføre 100 procent etiketinspektioner fra alle retninger, med alle pakkeformer og for alle etiketkvaliteter og datamangler. Desuden er systemerne modulære og fås som sæt, enkeltstående systemer og som kombinationssystemer.

På Interpack lanceres også to nye standardiserede kombinationssystemer, som integrerer 100 % etiketinspektion med kontrolvejning og eventuelt med metaldetektering, som kan tilvælges. Disse kombinationssystemer skaber avanceret kvalitetskontrol til alle produktformer. 

Derudover kan man opleve kontrolvejere med den nye FlashCell EMFR-teknologi, som giver mulighed for præcisionsvejning ved hastigheder på op til 800 pakker i minuttet, og nedvaskningskontrolvægte, der er konstrueret til barske produktionsmiljøer, og som understøtter intens og hyppig rengøring og samtidig yder pålidelig nøjagtighed.

-hawin 

 

21/3 2023
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring