Føtex afprøver robot-medarbejdereFoto: HIVE Robots ApS

Føtex afprøver robot-medarbejdere

Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år

Den danske producent af menneskelignende robotter, HIVE har indgået et flerårigt samarbejde med føtex om at udvikle og afprøve en ny robotløsning til detailhandlen.

Supermarkedskæden under Salling Group har tidligere været en pioner inden for områder som selvbetjening og ubemandede butikker, og nu er næste skridt at teste, om humanoide robotter kan hjælpe med f.eks. at fylde hylderne i supermarkederne.

De indledende pilotprojekter vil finde sted om natten, når butikkerne er lukket for kunder, så robotterne kan operere i et kontrolleret og sikkert miljø.

- Dagligvarebutikker og supermarkeder er designet til at fungere optimalt for kunder, der bevæger sig rundt i butikken. Dette gør traditionelle industrirobotter uegnede til detailmiljøer. Med humanoide robotter får vi en robot med samme fysiske formfaktor som et menneske – hvilket gør det muligt for dem at bevæge sig naturligt og sikkert rundt i butikken, udtaler Simon Kudsk, som er driftsdirektør i føtex på HIVEs hjemmeside.

Langstidsdrømmen er tre til fem robotter i hver butik

HIVE Robots planlægger at lancere det første pilotprojekt inden sommeren 2026. 

I øjeblikket er et team på mere end 10 robotsoftwareingeniører i gang med at udvikle og træne systemet med et mål om at have den første operationelle version kørende i føtex-butikkerne de kommende måneder.

- At træne robotter og implementere dem i rigtige butikker er afgørende for at indsamle de data, der er nødvendige for løbende at forbedre deres evner. Jo mere tid robotterne bruger på at operere i virkelige miljøer, jo bedre bliver de hver eneste dag, siger grundlægger af HIVE Robots, Jakob Sand og tilføjer:

- Med robotter og AI befinder vi os nu på et stadie, der ligner det, hvor dialogbaseret AI var for to til tre år siden.

Visionen for projektet er på længere sigt, at hver butik skal have tre til fem humanoide robotter, der arbejder døgnet rundt og støtter butikspersonalet med en række driftsopgaver. 

Robotterne vil blive overvåget og støttet af medarbejdere, hvilket muliggør en problemfri integration i den daglige butiksdrift, samtidig med, at tilgængeligheden, effektiviteten og konsistensen på tværs af butikkerne forbedres.

-lipe

15/3 2026
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring