En mangfoldighed af teknologiske landvindinger

En mangfoldighed af teknologiske landvindinger

Technomania har fokus på grøn energi, elektrificering, bæredygtighed, fremtidsteknologi, digitalisering, cybersikkerhed, ledelse og startup - og det omfattende fremtidsunivers kan opleves på HI-messen i oktober

Gå på opdagelse i et alsidigt og omfattende fremtidsunivers, der med et bredt aktivitetsprogram henvender sig til alle i industrien. Det er et af tilbuddene, når HI Tech & Industry atter har eventområdet Technomania på programmet.

Bag Technomania står Ingeniørforeningen, IDA, der i år i samarbejde med blandt andre Green Power Denmark har sammensat et mere ambitiøst program end nogensinde.

- Først og fremmest skruer vi endnu mere op for aktiviteterne og udvider fra to til tre dage, så de besøgende får bedre mulighed for at dykke ned i vores mange spændende temaer, som favner alt fra grøn energi og fremtidsteknologier til cybersikkerhed og kunstig intelligens, som er på alles læber i øjeblikket. Visuelt mørklægger vi store dele af udstillingshallen og sætter spotlight på det vigtige, så viden, teknologi og inspiration får lov at folde sig ud, fortæller direktør for området Teknologi, Netværk og Kompetence i IDA, Lene Christensen, og sætter nogle flere ord på, hvad Technomania særligt fokuserer på i år:

- Vi vil gerne sætte fokus på de grønne teknologier, og hvordan kunstig intelligens kommer til at påvirke vores arbejde i de kommende år. Hvis vi bruger de nye teknologier klogt, kan AI være med til at øge produktiviteten og skabe positive forandringer for medarbejderne ude på arbejdspladserne. Vores mission er at vise den danske industri, hvad fremtiden bringer, og derfor står startups og god ledelse i en digital verden også højt på vores dagsorden. Jeg kan godt love, at der både bliver noget interessant at lytte til og noget spændende at se på.

Teknologiens stemme i samfundet
Technomania, der i 2021 tiltrak flere end 12.000 besøgende, udstillere og samarbejdspartnere, breder sig over knap 3500 m2, og der er derfor nok at forholde sig til under arbejdet med og udformningen af eventområdet.

- Det er vigtigt for os at fremvise den mangfoldighed af teknologiske landvindinger, som konstant finder sted i de innovative danske virksomheder og i hele vækstlaget. Det har vi brug for, hvis vi skal komme tættere på drømmen om en bæredygtig fremtid med mennesket i centrum. Med 150.000 medlemmer betragter vi os i IDA som teknologiens stemme i samfundet, og Technomania er en fantastisk platform til at demonstrere det. Vi vil gerne dele vores fascination af teknologien med de besøgende og give folk nogle nye indsigter, lyder det fra Lene Christensen, der om det nye partnerskab med Green Power Denmark fortæller:

- Green Power Denmark er Exclusive Content Partner, fordi vi deler mange af de samme visioner, når det gælder klimadagsordenen og ønsket om at skabe en grøn fremtid baseret på vedvarende energi.

Øvrige partnere på Technomania tæller elnetselskabet N1, der har udviklet den prisvindende app N1GO, Innovationsfonden og forsikringsselskabet Tryg.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

-hawin

22/8 2023
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg