Elektroniske hyldekanter i over 400 Coop butikker

Elektroniske hyldekanter i over 400 Coop butikker

For 10 år siden fik den første Coop-butik elektroniske hyldeforkanter fra it-virksomheden, Delfi Technologies. Teknologien, som letter arbejdet for butiksmedarbejderne, har udviklet sig meget siden, og i dag er løsningen en af mange nye, teknologiske initiativer

Butik nr. 400 blev Irma på Islands Brygge, som har gennemgået en større ombygning, hvor der er investeret i flere tiltag til at forbedre indkøbsoplevelsen, herunder elektroniske hyldeforkanter.

Det er Delfi Technologies, der har leveret stregkodeløsningerne til Coop Danmark. Virksomheden har gennem mere end 25 år leveret teknologi til supermarkedskoncernen bl.a.stregkodescannere, bonprintere og andet udstyr til kassen.

Efter flere måneders ombygning, der har stået på i løbet af butikkens åbningstid, kan den lokale Irma-butik på Islands Brygge nu invitere kunderne indenfor til en forbedret oplevelse.

Flere bedre oplevelser til kunderne
Udover elektroniske hyldeforkanter, så dækker den forbedrede indkøbsoplevelse over konceptet Infarm (vertical farming), hvor krydderurter dyrkes i butikken. Derudover et stort område med vinkøleskab, der forventes at blive særligt populært blandt de mange ekstra kunder i sommerperioden.

Butikken har også fået en delikatesse med 'To-go' udvalg, hvor kunderne blandt andet kan hente dagens frokost eller aftensmad. Samtidig er der en specialafdeling til Irma-konceptet 'Grønt Måltid' med stort udvalg af veganske og vegetariske varer.

-Elektroniske hyldeforkanter og de andre nye tiltag skal være med til at give vores kunder en bedre oplevelse, når de besøger butikken, siger Anders Roed Larsen, butikschef, Irma Islands Brygge.

I forbindelse med ombygningen er kundestrømmen ændret i forhold til den måde, som kunderne bevæger sig igennem butikken. Det betyder blandt andet, at kassen har fået en ny placering og det samme gælder frugt - og grøntafdelingen -alt sammen for at skabe en bedre oplevelse for kunderne.

Elektroniske hyldeforkanter er en nødvendighed
Butikschefen har haft sin daglige gang i Coop siden 2007 og har været i flere andre butikker, der har haft elektroniske hyldeforkanter. Derfor kendte han i forvejen til systemet og fordelene, der blandt andet giver lettere arbejdsgange for personalet og frigiver tid til andre opgaver, når der ikke længere skal skiftes priser eller vareinformation på hylderne.

-Jeg kender systemet fra mange andre Coop-butikker. Det er klart en fordel og vi er hele tiden et skridt foran med elektroniske hyldeforkanter, fortæller han.

Fakta:
Delfi Technologies er en europæisk it-virksomhed, der udvikler og sælger stregkodeløsninger i forbindelse med vareregistrering og elektroniske hyldeforkanter primært til detail-, lager og logistikbranchen, samt sundhedsvæsnet. Delfi Technologies er vokset markant de senere år og råder i dag over 100 medarbejdere med kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Italien og Vietnam. 

Irma er Danmarks ældste dagligvarekæde og det andet ældste supermarked i Europa. Den første Irma butik så dagens lys i 1886 og lige siden begyndelsen har Irma stået for madglæde, kvalitet og ansvarlighed. I dag har Irma 70 butikker på Sjælland.

-lipe

11/1 2021
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring