Dansk platform tilbyder 'robot-matchmaking'

Dansk platform tilbyder 'robot-matchmaking'

Danske robotrådgivere står bag den første, digitale markedsplads #HowToRobot. Den uafhængige platform skaber overblik over robotindustrien og matcher produktionsvirksomheder med de rette robotleverandører

Mange virksomheder tøver med at automatisere, eller ender med at opgive robotprojekterne. Det vil verdens første, uafhængige robot-platform, #HowToRobot gerne være med til at forhindre.

Platformen består af en digital markedsplads for industrirobotter, hvor købere kan finde det bedste match blandt over 9.000 robotleverandører.

- Der er opfundet rigtig mange spændende robotløsninger de seneste år, men der er stadig en kæmpe opgave i at få spredt kendskabet til dem i industrien, siger adm. direktør for #HowToRobot, Søren Peters, og fortsætter:

- Kunderne har svært ved at overskue markedet og finde de rette robotleverandører. Og omvendt har leverandørerne heller ikke haft nogen markedsplads, hvor de kan udstille deres løsninger og kompetencer. Det forsøger vi nu at ændre.

Platform hjælper virksomheder med at navigere i 'robotjunglen
Lanceringen af #HowToRobot sker på et tidspunkt, hvor der er flere robotter og leverandører på markedet end nogensinde før. 422.000 industrirobotter blev taget i brug globalt i 2018, og dette tal forventer det Internationale Robotforbund (IFR) vil stige med 12 pct. om året over de næste to år.

Når robotmarkedet bevæger sig så hurtigt, kan det - både for købere og sælgere - være svært at følge med i udviklingen, vurderer Søren Peters.

- Det er svært at skelne skidt fra kanel, når man ikke har overblikket til at sammenligne leverandører og løsninger. Og så risikerer man at køre galt med sine investeringer - ikke ulig it-branchen i gamle dage, siger han og fortsætter:

- De virksomheder, der får størst succes med robotter, tager sig tid til at vurdere deres behov og få et overblik - i stedet for at skynde sig ud og købe den første, den bedste robot.

Øget konkurrence forbedrer vilkår for købere og sælgere af robotter
#HowToRobot er netop med til at ændre den måde, robotter handles på. Potentielle robotkunder kan via platformen beskrive deres behov for at automatisere produktionen og derefter blive matchet med relevante leverandører, som kan byde ind med deres løsninger.

- Når virksomhederne begynder at lave udbud og sammenligne robotløsninger, øger det konkurrencen. Det vil i sidste ende være med til at øge succesraten for robotprojekterne, siger Søren Peters, og tilføjer:

- Platformen er samtidig en ny eksportkanal for danske robotleverandører, som både kan finde kunder og samarbejdspartnere internationalt. Dermed får vi sat yderligere skub i det danske roboteventyr.

Om #HowToRobot
#HowToRobot er verdens første uafhængige, digitale robot-platform - der samler købere og sælger globalt. Platformen hjælper produktionsvirksomhederne igennem automationsrejsen - fra planlægning til indkøb og implementering af robotløsninger.
Bl.a. i form af:

Et katalog over 9000+ robot- og automationsleverandører
En global, uafhængig markedsplads for nye og brugte robotter
En udbudsportal hvor robotkøbere kan finde leverandører med konkrete robotløsninger til deres automatiseringsbehov.
Digitale planlægningsværktøjer der både hjælper virksomheder med at udvælge robotprojekter og udregne potentialet i kroner og ører.
Artikler og praktiske guides om robotter og automatisering

#HowToRobot er udviklet og drevet af personerne bag danske Gain & Co, der er uvildige rådgivere i robotter og automatisering. Platformen og dens ejere er uafhængige af robotleverandører.

-lipe

 

2/3 2020
  • Avanceret osteproduktion tager form

    Avanceret osteproduktion tager form

    maskiner ›Tetra Pak og Heler Foods bygger et avanceret osteproduktionsanlæg i Storbritannien med en kapacitet på 38.000 ton ost om året
  • Chokoladeudstyr på italienske hænder

    Chokoladeudstyr på italienske hænder

    maskiner ›Aasted- og Hedstrøm-familierne der ejer leverandøren og producenten af procesløsninger og udstyr til konfektureindustrien, Aasted har indgået aftale om at sælge virksomheden til den italienske industrikoncern, PiovanGroup 
  • Udnytter hele havrekernen

    Udnytter hele havrekernen

    maskiner ›Tetra Paks nye proceslinje til havredrikke er udviklet til at udnytte ressourcerne bedre gennem øget effektivitet og mindre produktionsspild 
  • Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    Mindre bøvl med anmeldelse af arbejdsulykker

    maskiner ›Beskæftigelsesministre Ane Halsboe-Jørgensen (S) har orienteret Folketingets Beskæftigelsesudvalg om en ændring af reglerne for anmeldelse af arbejdsulykker
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring