Dansk Industri og Fremstillingsindustrien bliver hovedsponsor til hi Award Foto fra hi-messen 2019 af MCH/Lars Møller.

Dansk Industri og Fremstillingsindustrien bliver hovedsponsor til hi Award

hi Sustainable Development Award tager udgangspunkt i FN\'s 17 mål for bæredygtig udvikling og uddeles på hi Tech & Industry Scandinavia 5.-7. oktober 2021 i MCH Messecenter Herning

Vi skal tænkte grøn omstilling, og vi skal tænke bæredygtigt. Det er idéen bag hi Sustainable Development Award. Prisen tager udgangspunkt i FN\'s 17 mål om bæredygtig udvikling og blev første gang uddelt på hi-messen i 2019 for at hædre de flere end 700 udstillere på messen og hylde deres bidrag til en bedre verden. I år har Dansk Industri og Fremstillingsindustrien valgt at bakke op om prisen ved at sponsere awarden og de 50.000 kr., som vinderen modtager.

Det vækker glæde hos hi-messens projektchef, Mona Jakobsen:

- Idéen bag hi Award er at sætte fokus på FN\'s 17 verdensmål ved at sætte fokus på de virksomheder, der gør en særlig indsats for at integrere bæredygtig udvikling. Vi håber, at prisen kan være med til at sætte yderligere fokus på grøn omstilling i branchen, og derfor glæder det os meget, at vi har fået Dansk Industri og Fremstillingsindustrien til at bakke op om prisen, siger Mona Jakobsen.

hi Sustainable Development Award uddeles i forbindelse med Ingeniørforeningen IDA\'s åbning af eventområdet TECHNOMANIA på hi Tech & Industry Scandinavia onsdag 6. oktober 2021. 

Indstillingerne til hi Award er allerede åbnet og kan søges frem til 9. juni kl. 12 via www.hi-industri.dk.

Fremstillingsindustrien på hi
Hos Dansk Industri og Fremstillingsindustrien ser man frem til at være en del af hi-messen. Sidstnævnte ser i særdeleshed frem til at tage endnu større del i messen, end de plejer:

- For os er hi-messen en attraktiv platform, da det er her, at branchen er samlet for at sætte fokus på vigtige temaer, der optager os alle i branchen. Vigtigt er det også, at vi på messen møder mange af vores medlemmer, idet de både er udstillere og besøgende på messen. Vi ser frem til den personlige dialog, til at mødes ansigt til ansigt med branchen, netværke med kolleger og hente ny viden. Desuden glæder vi os til at deltage i de mange partnerskaber, som hi-messen giver mulighed for at indgå i, fortæller Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien, og uddyber:

- Foruden vores sponsorat af hi Award har vi også indgået et samarbejde med Ingeniørforeningen IDA om et partnerskab på TECHNOMANIA-udstillingen. Her har vi for det første en stand, og derudover vil vi i tæt samarbejde med DIRA Dansk Robotforening og MADE stille skarpt på bæredygtighed, digitalisering og automation.

- Yderligere glæder vi os til at være med til at afvikle Eksportkonferencen, der afholdes på hi-messens åbningsdag 5. oktober 2021. Her vil fokus være på eksport til Tyskland. Åbningen af eksportkonferencen foretages af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, mens der vil være indlæg fra blandt andre Det Tyske Handelskammer, Dansk Industris tyske kontor og Beckhoff Automation.

- Til sidst skal det nævnes at DI også støtter op omkring Danish Export Associations fællesstand, hvor virksomhederne med fordel kan udstille. Vi satser stort i år, og vi glæder os til at mødes på hi-messen, siger Jacob Kjeldsen.

hi Tech & Industry Scandinavia gennemføres 5.-7. oktober 2021. Messen arrangeres i tæt samarbejde med førende brancheforeninger og partnere og i tæt dialog med de mange udstillere.

Om hi Award 2021
Hi Sustainable Development Award overrækkes 6. oktober 2021 i forbindelse med åbningen af TECHNOMANIA på hi Tech & Industry Scandinavia.

Finalister offentliggøres 26. august ved hi-messens Presse Kick-off hos Ingeniørforeningen IDA.

Vinderne af hi Sustainable Development Award 2019 blev Visblue (i midten). Her er de fotograferet i selskab med administrerende direktør i MCH A/S, Georg Sørensen (tv.), og formand for Ingeniørforeningen IDA, Thomas Damkjær Petersen (th.).Foto: MCH/Lars Møller

Årets jury er:
Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA
Jacob Kjeldsen, chef for Fremstillingsindustrien, DI
Malene Thiele, head of CSR and SDGs, Dansk Erhverv
Søren-Peter Johansen, faglig leder Teknologisk, Institut og DIRA Dansk Robotforening
Eva Harpøth-Skjoldborg, redaktør CSR.dk
Line Gry Knudsen, rådgiver og ejer hos LEARN Consulting
Nette Kirkegaard, ejer af Rethink Consultancy

FN\'s 17 verdensmål
Afskaf fattigdom
Stop sult
Sundhed og trivsel
Kvalitetsuddannelse
Ligestilling mellem kønnene
Rent vand og sanitet
Bæredygtig energi
Anstændige jobs og økonomisk vækst
Industri, innovation og infrastruktur
Mindre ulighed
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Ansvarligt forbrug og produktion
Klimaindsats
Livet i havet
Livet på land
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Partnerskab for forhandling

\r\n

-lipe

21/4 2021
  • Tre veje til stærkere dansk produktion

    Tre veje til stærkere dansk produktion

    maskiner ›En modig sønderjysk SMV, en midtjysk sværvægter i vindmølleindustrien og en virksomhed med ”klar udsigt” til verden er alle nomineret til DIRA Automatiseringsprisen 2026
  • Inspicér - beskyt - comply

    Inspicér - beskyt - comply

    maskiner ›Mettler-Toledo lancerer X56 DXD+ Dual Energy Photon-Counting-røntgensystem med AI-funktioner til detektering af kontaminanter, der er svære at finde
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  •  DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    DM i Skills styrker interessen for erhvervsuddannelser

    maskiner ›Fagkonkurrencen udgør en reel forskel for unge menneskers syn på uddannelse. Det viser en ny evaluering fra Epinion foretaget under den seneste afholdelse, som samlede 50000 besøgende i Hjørring
  • Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    Indpakning af ruller med robotstyret dorn

    maskiner ›En skræddersyet pakkelinje med Tentomas RoRo StretchPack og tyske KOCH har givet en slutkunde præcis håndtering af indpakning af ruller i flere størrelser
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger