Cobot Lift hyrer investor som direktør

Cobot Lift hyrer investor som direktør

Henrik Elm Gulløv bliver ny CEO for virksomheden bag den automatiserede vakuumløfter. Han kommer fra en karriere på alle kontinenter som tidligere leder i Shell-koncernen. Samtidig fordobles robotfirmaets stab

Når ordreforespørgsler pibler ind fra industrien i Indien, USA, Kina og Europa, så vokser kravene til skalering af virksomheden på tilsvarende stejlt. Derfor tiltræder en kommercielt stærk international profil nu i robotfirmaet Cobot Lift.

Samtidig fordobles firmaets stab, mens stifter og medejer Flemming Truelsen Bischoff kan fokusere fuldt ud på Cobot Lifts teknologi.

Henrik Elm Gulløv er håndplukket til at styre Slagelsevirksomheden sikkert gennem vækstfasen, nu hvor garagefirmaet for længst er forvandlet til en gazelle. Den nye CEO forlader brændstofbranchen til fordel for robotindustrien:

Olie er ikke fremtiden. Det er robotter til gengæld. Automatisering ligger lige for som en vigtig del af løsningen på f.eks. arbejdsmiljøproblemer. Derfor investerer jeg mine ressourcer i Cobot Lift; Det giver stor mening for mig at præge en samfundsudvikling, hvor vi fjerner masser af tons løftet ude på arbejdspladserne, hvor man stadig ser ansatte slæbe på 25 kilos sække. Rundt omkring i verden ser vi medarbejdere, der løfter helt op til 10 tons om dagen, siger CEO Henrik Elm Gulløv.

Cobot Lift er netop blevet udpeget af Erhvervshus Sjælland som en af de 20 danske virksomheder, der kanopnå en milliardomsætning inden for de næste 10 år.Selskabets automatiserede vakuumløfter oplever nemlig et veritabelt gennembrud for sin alsidige teknologi både i industri og logistikbranchen.

Pandemi øger behov for effektiv logistik
Cobot Lift er blandt andet i dialog med en række post- og logistikvirksomheder, som er udfordret på effektivitet og arbejdsmiljø, fordi coronapandemien markant har øget pakkemængden til et niveau, der gør hver dag til Black Friday. Her rammer Cobot Lift plet med sin løfteløsning, fordi den modsat andre robotløsninger fleksibelt kan håndtere ikke-standardiserede emner.

Det særlige ved Cobot Lifts produkter er, at de giver en cobot superkræfter: En UR10 robot fra Universal Robots får øget sin løfteevne fra 10 til 45 kilo. Cobot Lift kombinerer intelligensen fra en UR robot med styrken fra en vakuumløfter, så løsningen stadig er kollaborativ og ikke behøver afskærmning. Løsningen fylder så lige så lidt, som hvis den blev løst manuelt. Det giver industrien den store fordel, at der skal ændres meget lidt i deres produktionslinie for at automatisere nogle tunge løft.

Opbakning fra Danmarks robot-flagskib
Den globale interesse for Cobot Lifts løsning bliver stimuleret af selskabets partnerskab med Universal Robots i Odense via producentens platform UR+. Når brugere af UR's cobots rammer loftet for løfteevne, rækker de ud efter Cobot Lift.

Henrik Elm Gulløv og hans team ser frem til at møde industrien i Skandinavien på Automatikmessen, der afholdes 8.-10. september i Brøndbyhallen. Cobot Lift er at finde på stand B1414.

Fra september 2020 tæller firmaet 10 medarbejdere. Det er mere end dobbelt så mange som i august 2020.

-lipe

27/8 2020
  • Ny skæremaskine til plantebaserede fødevarer

    Ny skæremaskine til plantebaserede fødevarer

    maskiner ›Leverandøren af udstyr til fødevareindustrien, Nemco lancerer nu en skæremaskine til plantebaserede fødevarer på det danske marked
  • Når kopien overgår originalen

    Når kopien overgår originalen

    maskiner ›Tetra Pak tager digitale tvillinger og AI i brug i ny produktionsløsning til producenter i fødevareindustrien
  • Dansk milepæl i Taiwan

    Dansk milepæl i Taiwan

    maskiner ›Nilpeter anser det som en milepæl, at man har solgt sin første trykmaskine i Taiwan. FA-17 10-farve er installeret hos Wan Long Printing, der producerer etiketter og emballage
  • Fremtidssikret ordreafvikling med AI-drevet plukteknologi

    Fremtidssikret ordreafvikling med AI-drevet plukteknologi

    maskiner ›Tøjmærket Hummel har suppleret sit i forvejen højt automatiserede AutoStore-lager i Padborg med RightPick-robotter og øget såvel hastighed som pålidelighed i driften
  • Millionsatsning på ny robotviden

    Millionsatsning på ny robotviden

    maskiner ›Automatiseret håndtering af fødevarer med hidtil uset præcision er en ambitionerne med Teknologisk Institut resultatkontrakt "Robotics & AI", som forventes at få betydning for over 500 danske virksomheder
  • Insektfabrik er gået konkurs

    Insektfabrik er gået konkurs

    maskiner ›Den knap to år gamle, midtjyske ENORM Biofactory, som bl.a. samarbejdede med Sealing System under BILA Group, er erklæret konkurs
  • Scan og spis

    Scan og spis

    maskiner ›I Bilkavarehuset i Tilst kan kunderne nu scanne avokadoer, før de bliver lagt i i kurven. Den hollandske teknologi skal forhindre fejlkøb og ødelagte frugter, og testen skal vise, om den skal udbredes til de øvrige kæder
  •  Geekplus lancerer fuldt automatiseret plukkeløsning

    Geekplus lancerer fuldt automatiseret plukkeløsning

    maskiner ›Den nye Robot Arm Picking Station markerer ifølge specialisten inden for lagerrobotter en milepæl i arbejdet mod at opnå helt ubemandet lagerlogistik