Carsten Holm investerer yderligere i fremtiden

Carsten Holm investerer yderligere i fremtiden

Sidste vinter foretog pakningsvirksomheden, Carsten Holm A/S i Ringe sin hidtil største investering i nyt domicil. Nu investerer virksomheden yderligere i et fuldautomatisk lager for at følge med efterspørgslen

Det kan være svært at designe en virksomheds fysiske rammer ud fra de funktionelle krav til lager- og logistikkapaciteten. Rammerne er ofte givet på forhånd enten pga. grundens størrelse, eksisterende bygninger, lokalplaner eller lignende.

Hos Carsten Holm A/S var præmissen en anden, da Ulrik Holm, direktør i Carsten Holm, besluttede at bygge et nyt 3200 kvadratmeter domicil på Kielbergvej i Ringe. Ejendommen blev tegnet ud fra krav til blandt andet højlageret.
Tidligt i forløbet rådførte Carsten Holm A/S sig med tyske SSI Schäfer om mulighederne for en optimal lagerindretning. Det har resulteret i et 15 meter højt lagertårn, der i dag rummer ikke mindre end 13 fuldautomatiske lagerautomater med mere end 80.000 varenumre. Firmaets samlede lager indeholder mere end 100.000 varenumre, et tal der er støt stigende.

Fuldautomatisk lager
I det øjeblik man træder ind i det 250 m2 store lagertårn hos Carsten Holm A/S, bliver man mødt af lagerautomater fra kælder til loft på begge sider af lageret. Lagerautomaterne giver virksomheden et lagerareal svarende til 1.700m2, hvor den gennemsnitlige godshøjde er 175 mm.
Det lyse lokale deles i midten af tre store conveyorbaner, hvor plastikkasser med varer kører automatisk ind og ud i et jævnt flow. På 'rejsen' rundt i vareflowet passerer varerne fire forskellige arbejdszoner, hvor ordrerne plukkes af medarbejderne. Det hele glider meget let og der går ikke lang tid fra ordren er modtaget til den plukkes, pakkes og afsendes.

Øget kapacitet og gladere medarbejdere
På lageret skal der hver dag håndteres hundredvis af pluk. Dette skabte tidligere en del intern transport, idet virksomheden havde ca. 1.600 m2 på tre eksterne adresser i Ringe. I dagligdagen betød det mange omrokeringer af kasser, som stod oven på hinanden - og fast rutefart mellem de tre lagre.
- Det, at vi har samlet alle aktiviteter under et tag, gør, at vi er blevet meget mere fleksible i eget hus. Vi sparer meget tid i form af mindre transport og færre skridt hver eneste dag. Vi har øget kapaciteten betydeligt - uden at skulle ansætte ekstra medarbejdere. Dertil kommer, at vi også har fået et bedre og lysere arbejdsmiljø til gavn og glæde for alle, fortæller en tydeligt tilfreds lagerchef, Jørgen Banke Larsen.

Fakta om Carsten Holm A/S
Carsten Holm A/S blev grundlagt i 1979. Virksomheden udvikler, producerer og markedsfører såvel standard- som specialtætninger til hydrauliske og pneumatiske applikationer til alle grene af dansk og international industri. Virksomheden, der i dag ejes og drives af anden generation, beskæftiger henholdsvis 30 medarbejdere i Danmark og 10 i Kina.

20/9 2017
  • Føtex afprøver robot-medarbejdere

    Føtex afprøver robot-medarbejdere

    maskiner ›Oprydning, opfyldning af varer på hylderne og tjek af datomærkninger er nogle af de opgaver, en række humaniode HIVE-robotter skal udføre i flere af kædens supermarkeder de kommende år
  • Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    Rost pakkemaskine præsenteret i Danmark

    maskiner ›SEALPAC F6 tilhører en serie nydesignede termoformere, som inden for branchen betegnes som banebrydende. På Nemco Packaging Day blev den demonstreret på dansk jord
  • AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    AI-baserede pakkeprocesser på interpack

    maskiner ›Producenten HAVER & BOECKER demonstrerer fremtidens digitale værktøjer til emballering og logistikløsninger - bl.a. til bulkmaterialer
  • Et lille kraftværk på 310 gram

    Et lille kraftværk på 310 gram

    maskiner ›NPT A/S præsenterer Honeywells nye topmodel CT70, som har Wi-Fi 7, Bluetooth 6, 5G-option og ekstra lang levetid
  • AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    AI-værktøj registrer alt på pixelniveau

    maskiner ›SICK lancerer AI Blob Finder, der rykker ved grænserne for automatisering og præcision i detektion
  • Ny svensk osteproduktion i Götene

    Ny svensk osteproduktion i Götene

    maskiner ›Arla investerer 300 millioner euro i ny osteproduktion på mejeriet i Götene, Sverige. Projektet vil udvide kapaciteten betragteligt og skabe nye arbejdspladser og bidrager samtidig til en øget forsyningssikkerhed
  • 285 talenter klar til årets DM i Skills

    285 talenter klar til årets DM i Skills

    maskiner ›Unge mennesker fra 48 forskellige fag - fra grafiske teknikere til procesoperatører - stiller op til årets Danmarksmesterskab for unge faglærte til april
  • DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    DIRA åbner for kandidater til Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Frem til den 18. marts inviterer robotnetværket til indstillinger af produkter og teknologier der viser vejen for den danske robot- og automationsbranche