AVK International vinder Automatiseringsprisen 2024Fotos: DIRA

AVK International vinder Automatiseringsprisen 2024

Det er 30 år siden, familievirksomheden i Galten købte sin første robot. Nu har producenten af drikkevandsventiler modtaget det danske robotnetværk, DIRAs automatiseringspris for sin "Ferrari"-robotløsning, der er udviklet sammen med Kilde Automation. Se video om vinderløsningen:

Automatiseringsprisen blev uddelt på åbningsdagen for Automatik-messen i Brøndby tirsdag, og AVK International fik bl.a. disse ord med på vejen fra juryen:

– AVK International startede sin robotrejse for 30 år siden og står nu i dag med en hel del robotter i deres produktion. Men ingen af disse robotløsninger er i nærheden af at være så omstændige og store som denne. AVK International har udfordret sig selv med automatiseringsløsningen. Virksomheden står med et produkt, der ikke er lavet til automatisering, og de har også valgt, at løsningen skal kunne håndtere hele 31 forskellige varianter.

Den prisvindende løsning, som er udviklet i samarbejde med Kilde Automation, håndterer, monterer og kontrollerer 31 forskellige varianter af drikkevandsventiler, der kan veje lige fra 3,6 til 54 kilo.
Løsningen tæller adskillige robotarme, avancerede vision-systemer og kvalitetstest via trykprøvning. Faktisk er der tale om hele 16 processer samlet i én robotløsning.

Se videoen her om løsningen:

Tidligere blev produktionen af drikkevandsventiler hos AVK International produceret manuelt. Men med den nye fuldautomatiske robotløsning er den tid forbi. Løsningen har gjort det muligt for AVK International at skalere produktionen af drikkevandsventilerne op og ned, når behovet er der.

Derudover har virksomheden hævet kvaliteten af ventilerne, fjernet meget af den ensidige, gentagende arbejde og fjernet nogle tunge løft. Samtidig er den jyske virksomhed blevet mere konkurrencedygtig.

– Vi har været på en rejse med det her robotanlæg. Først troede vi, at vi skulle have noget simpelt og banalt, men så fik vi en Ferrari, som kan det meste og ser ud af noget, fortæller Lars Christiansen, der er produktionschef ved AVK International.

 

Om DIRA Automatiseringsprisen
Uddeles hvert år til en dansk slutbruger med en god automatiseringshistorie.

Dette års jury består af et antal faste medlemmer, der repræsenterer forskningsinstitutioner, presse, interesseorganisationer samt industrien. Juryen består i år af Laurids Hovgaard fra Ingeniøren, Nigel Edmondson fra MADE, Peter Krogh fra VOLA, Anja Drewsen fra Bogense Plast og sidste års vinder, BESTSELLER, repræsenteret af Jakob Skødt Larsen.

-lipe

11/9 2024
  • Fire projekter modtager Project Plastic Award 2026

    Fire projekter modtager Project Plastic Award 2026

    maskiner ›Fremtidens ingeniører blev tirsdag hyldet på Plastmesse & Plastic Engineering Day 2026, og fire udviklingsprojekter modtog priser for at anvende plast på nye måder eller bruger alternative råvarer til mere effektiv og miljøvenlig produktion
  • Hovedstaden får Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald

    Hovedstaden får Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald

    maskiner ›Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller