18.546 gæster til årets jubilæumsudgave af HI-messenFoto: MCH/Lars Møller.

18.546 gæster til årets jubilæumsudgave af HI-messen

Efter tre dage med 60 års jubilæum for HI Tech & Industry Scandinavia i Herning, glæder arrangørerne sig over mange positive tilbagemeldinger. - De bekræfter, at HI-messen er både relevant og vigtig som platformen for de nyeste løsninger og produkter - tidseffektivt samlet på ét sted, siger administrerende direktør i MCH A/S Georg Sørensen

HI Tech & Industry Scandinavia 2023 var som altid et overflødighedshorn af innovation og fremsynede udstillere såvel som events og aktiviteter inden for de fem sektorer 'automation og robotter', 'maskiner, svejsning og produktionsudstyr', 'intern logistik', 'underleverandører' og 'fødevareteknologi'. Og så var det en messe, hvor både udstillere, samarbejdspartnere og besøgende fik noget med sig hjem.

- Jeg vil gerne takke repræsentanterne fra de 605 udstillere og de 18.546 besøgende fagfolk for den gode stemning i gangene og på standene. Det har været en fornøjelse at opleve den helt rigtige messestemning alle tre dage, som tydeligt understreger værdien af det personlige møde og messens styrke som industriens mødested.

 Foto: MCH/Lars Møller.

Leads, leads, leads...
Virksomheden Folke-Larsen, der i år akkurat ligesom HI-messen fejrer 60-års jubilæum, har haft en travl messe, som på alle parametre har levet op til forventningerne.

- Jeg er super-imponeret over de fremmødtes kvalitet - de ved nøjagtig, hvad de kommer efter, og mine ellers høje forventninger er til fulde blevet indfriet. Derudover har der virkelig været tryk på, og vi har slet ikke haft mulighed for at sidde ned - vi har simpelthen haft så travlt, og vi har bogstavelig talt bunkevis af gode leads liggende, så det er særdeles positivt. Mennesker møder mennesker, og messen er helt essentiel for os, fastslår Peter Larsson, der er administrerende direktør i Folke-Larsen.

Også hos BILA jubler man over fremmødet og de mange leads, som der nu skal samles op på hjemme på kontoret.

- Vi er helt beærede over alle de gæster, vi har haft på vores stand, og stemningen har været i top. Vi lander på cirka 300 leads, og det er langt over vores forventning, så vi er super-tilfredse - også fordi vi forretningsmæssigt kan bruge mange af dem i forskellige afdelinger og dermed få en synergieffekt. Der lader til at være en positiv stemning i markedet, og vi er også rigtig glade - messen har været en fed oplevelse for alle, konstaterer Area Manager i BILA Majbritt Svane.

Lenze gjorde efter en længere pause comeback med en stand på HI-messen, og det var ifølge virksomheden den helt rigtige beslutning.

- Det har været et meget positivt fremmøde, og vi har oplevet stor interesse for vores produkter fra både eksisterende og potentielle kunder. Vi har fået mange gode inputs og leads af høj kvalitet, og vi er kommet i dialog med nogle nye markeder. Så det har været det hele værd, og det er tydeligt blevet bevist, at vi er nødt til at være til stede her på messen - vi har indfriet vores mål og mere til, og vi kommer helt sikkert igen, lover Sales Manager i Lenze Nordic Martin Nyborg.

 Foto: MCH/Lars Møller.

Samarbejdspartner: En fantastisk stemning
Også blandt HI-messens samarbejdspartnere er tilfredsheden med årets messe og til at tage og føle på - det gælder eksempelvis hos Ingeniørforeningen, IDA, der sammen med Green Power Denmark stod bag eventområdet Technomania.

- Årets udgave af Technomania har været præget af en fantastisk stemning med masser af besøgende, der var nysgerrige på at se og høre om fremtidens teknologier og bæredygtige løsninger. Vi har haft et stærkt line-up af eksperter og industriledere på vores tre scener i hjertet af HI-messen, og de har leveret nogle inspirerende fortællinger om mennesker og teknologi i krydsfeltet mellem digitalisering og den grønne omstilling. I det hele taget oplever vi en naturlig kobling mellem Technomania og hele den omgivende HI-messe, fortæller Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

Aktiviteter og konkurrencer
En anden samarbejdspartner, DI Produktion, var for første gang repræsenteret på HI-messen, og også deres 500 kvadratmeter store stand var med dens faglige oplæg og aktiviteter et tilløbsstykke. I alt talte messen flere end 125 events og aktiviteter.

60-års jubilæumsudgaven af HI-messen trakterede desuden med mejeribranchens International Food Contest (se vindere på foodcontest.dk) og en række andre konkurrencer (se vindere i faktaboksen).

Derudover bød messen blandt meget andet på eventområderne Svejsebrancheklubben, The Smart Company og 3D TECH.

HI Tech & Industry Scandinavia fandt sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023 og blev besøgt af 18.546 fagfolk mod 17.408 i 2021.

-lipe

6/10 2023
  • Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    Danmarks første laboratorium for humanoide robotter

    maskiner ›Teknologisk Instituts indviede på årets ROBOTBRAG sit nye Humanoid Lab. Det skal skal hjælpe dansk industri med at finde ud af, om fremtidens robotter er klar til fabriksgulvet
  • Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    Humanoid Robot vinder DIRA Teknologiprisen 2026

    maskiner ›Den menneskelige robot med navnet Unitree G1 løb med sejren - ikke kun for, hvad den kan i dag, men hvad den repræsenterer for fremtiden, siger juryen
  • Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    Heidelberg og Metsä Board indgår strategisk samarbejde

    maskiner ›Kombinationen af maskiner og materialer - og fælles forskning og udvikling - skal skabe større værdi for kunderne inden for emballageløsninger
  • Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    Opgrader - og reducer miljøpåvirkningen

    maskiner ›En ny analyse fra Tetra Pak viser, at mejeriproducenter kan opnå betydelige klima- og effektivitetsgevinster ved at opgradere eksisterende produktionslinjer – uden at skulle investere i helt nye anlæg
  • Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

    maskiner ›Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning
  • Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    Erhvervsgiganter vil genbruge mere industriaffald

    maskiner ›DSV, Danfoss og Grundfos er blandt de mange virksomheder, som sammen med bl.a. Teknologisk Institut vil undersøge, hvordan materialer og komponenter fra end-of-use-produkter kan få nyt liv - eksempelvis med et fælles retursystem
  •  Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    Anlæg sorterer 100 tons batterier om dagen

    maskiner ›STADLER, weeeSwiss og Saubermacher står bag STADLERs første dedikerede anlæg til husholdningsbatterier i Ginsheim Gustavsburg i Tyskland. Det er et af Europas mest avancerede, og sætter nye standarder for sortering af husholdningsbatterier
  • Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    Mettler-Toledo styrker sin europæiske portefølje

    maskiner ›Mettler-Toledo udvider med højeffektive røntgenfunktioner til emballerede og uemballerede fødevarer og fedtanalyseteknologier til kød- og fjerkræproducenter