Fransk bryggeri vælger nyt genbrugs-ølbæger fra Berry Superfos

Fransk bryggeri vælger nyt genbrugs-ølbæger fra Berry Superfos

Meduz, et succesfuldt håndværksbryggeri i det sydlige Frankrig, har valgt den nyudviklede genbrugelige SuperCup fra Berry Superfos til alle typer festlige begivenheder, hvor virksomhedens øl serveres

I 2012 åbnede to gode venner, ølelskere og fødevareteknologiingeniører et håndværksbryggeri (craft brewery) i den franske by Uzès, hvor der var blevet brygget øl siden 1888.

Målet var – og er stadig – at brygge specialøl af fransk malt, humle og andre lokale råvarer med mindst muligt miljømæssigt fodaftryk.

Det unge bryggeri er i dag en forretningssucces. Et stigende antal private kunder og organisationer vælger den velsmagende Meduz-øl til festivaler, fødselsdage, bryllupper og andre festlige begivenheder.

Til det formål har Meduz valgt genbrugsbægeret SuperCup fra Berry Superfos, som er en letvægtsløsning, der er både robust, vask- og stabelbar.

Positiv kundefeedback
Christophe Fresquet, en af de to stiftende venner og i dag salgsansvarlig hos Meduz, kommer ind på at de var nødt til at finde en god løsning, da brugen af engangsbægre til sådanne formål er blevet forbudt i Frankrig.

- Når det er sagt, er vi meget tilfredse med SuperCup'en, som er let, kompakt og billig. Den fylder kun lidt, når den er stablet og har et smukt design. Vi har fået vores logo trykt på den, og det ser fantastisk ud. Efter arrangementerne samler vi kopperne ind og vasker dem, og så er de klar til at blive brugt igen.

- Vi får meget positiv kundefeedback om designet og kvaliteten af SuperCup’en. De sætter pris på bægerets ”øl-design” og dets lette vægt, siger Christophe Fresquet.

Genanvendeligt, let og attraktivt
Ud over at være meget robust er SuperCup'en mindst 30 % lettere end markedsstandarden for genbrugs-ølbæger. Den er lavet af PP, hvilket gør genanvendelse mulig og let efter endelig brug – selvom den selvfølgelig primært er beregnet til genbrug gang på gang.

SuperCup’en findes i to størrelser, og Meduz bruger begge: 25 cl og 50 cl. Meduz har sit logo og andre positive budskaber trykt på bægeret i tre farver.

 -hawin

25/11 2022