Berry Superfos investerer i hurtigere emballageudvikling

Berry Superfos investerer i hurtigere emballageudvikling

Det er afgørende for fødevareproducenter i dag at kunne udvikle nye emballageløsninger til deres brands i højt tempo. Derfor har emballageproducenten Berry Superfos investeret i et nyt inhouse materialetestlaboratorium, der hurtigere end i dag vil sikre virksomhedens kunder pålidelige test af råmaterialer til nye fødevareemballager

Som en førende producent af fødevareemballage har Berry Superfos investeret i eget akkrediteret testlaboratorium til kemisk testning og prøveudtagning af plastprodukter.

Laboratoriet, der åbnede for nylig, tilbyder virksomheder i den internationale fødevareindustri omfattende muligheder for hurtig kvalitetstest af råmaterialer til nye emballageløsninger i samarbejde med Berry Superfos.

- Råvaresammensætninger i emballager bliver mere og mere komplekse, og vi anvender i stigende grad genanvendelige materialer til fødevareemballage. Derfor er effektiv test til tiden mere presserende end nogensinde før. Berry Superfos’ investering i et inhouse laboratorium gør det muligt for vores kunder at få hurtigere test af råmaterialer, hvilket øger tempoet i deres produktudvikling. På baggrund af vores akkreditering kan vi dokumentere over for vores kunder, at alle test udføres i henhold til internationale standarder, siger Josef Björck, COO for Berry Superfos.

Michal Kaminski, divisions regulatory compliance chef i Berry Superfos, uddyber:

- Takket være laboratoriets ekspertise kan vi nu tilbyde nøjagtige test af råvarer til fødevareemballage som en integreret del af udviklingsprocessen. Dette giver vores kunder hurtigere leveringstid i udvikling af nye produkter.

- Alt efter individuelle kunders behov kan vi endda etablere og vedligeholde kundetilpassede testplaner. I tilfælde af evt. sager om fødevaresikkerhed kan vi ydermere foretage indledende vurderinger meget hurtigere end tidligere.

I første omgang tilbyder laboratoriet syv forskellige akkrediterede testmetoder og er i stand til at udføre produkt- og materialetest af samlet migration i vandbaserede simulanter samt i olivenolie ved påfyldning eller nedsænkning.

Berry Superfos forventer i nær fremtid at fordoble laboratoriets kapacitet til at teste den samlede migration og at udvikle metoder til specifik migration.

-hawin

 

28/6 2022