Mere beskyttelse med folie

Mere beskyttelse med folie

August Faller GmbH & Co. KG udvider deres kombiprodukt-portefølje med nyt kombiprodukt til indlægssedler

Hidtil kunne flere informationskilder til lægemidler kombineres ved hjælp af banderole, etiket eller limpunkter.

Nu tilbyder specialisten for farmaceutiske emballager, August Faller, yderligere en kombination af indlægsseddel og Patient Alert Card, hvor begge dele er indpakket i folie. Det giver en mere effektiv emballeringsproces og en bedre beskyttelse af produktet.

Stadig flere foldeæsker til bestemte lægemidler indeholder, udover den obligatoriske indlægsseddel, ekstra informationskilder, som f.eks. Patient Alert Cards eller Medical Alert Cards. Disse transportable patientkort stiller i nødstilfælde hurtigt vigtige informationer til rådighed for sygehuset og lægerne.

Perfekt kombineret for større effektivitet

På deres fabrik i Binzen producerer og udvikler August Faller-koncernen løsninger til kombinerede indlægssedler i forskellige varianter; med banderole, etiket eller med limpunkter. Den nye produkt-kombination skabte Faller for en stor farmaceutisk producent.

Ved denne løsning kombineres en såkaldt outsert med en Patient Alert Card med op til tre sprog, og indpakkes i folie. Folien beskytter de sammenførte informationskilder sikkert mod snavs, og gør dem mere modstandsdygtige overfor slitage. Den lave krympespænding for den folie, der er valgt efter grundige tests, sikrer, at produktet ikke bliver bøjet.

En perforering, der er anbragt i folien, gør det nemmere for patienterne at åbne den. Samtidig er alle informationerne samlet ét sted, og patienterne har dem lige ved hånden.

Derudover sparer det nye kombi-produkt især mange udgifter for personalet ved pakningsproceduren. Da kombinationen af indlægssedlerne kan indgå som et enkelt produkt i foldeæsken, så bortfalder to arbejdstrin. Foldningen af en indlægsseddel samt den ekstra indførsel af en informationskilde, er ikke længere nødvendig såudgifterne til denne proces  i pakkelinjen kan kunden således spare, og samtidig øges effektiviteten af  emballeringsprocessen.

En enkel løsning takket være præcision

Hos kunden indføres kombi-produktet præcist i emballagen. I forhold til produktionen af kombi-produktet, krævede kunden en tolerance for produktet på maksimalt en millimeter. Dette krav fra den farmaceutiske producents side opfyldte Faller med den millimeterpræcise forarbejdning på sammenføringslinjen. De to informationskilder placeres her først præcist oven på hinanden.

- Ved hjælp af flere højtydende kamera-kontrolsystemer sørger vi ved produktionen for at sikre os, at de rigtige informationskilder kombineres præcist, forklarer Christiana Klüppelberg, anvendelses- og procestekniker hos Faller.

- Produkter med fejl genkender systemet og sorterer dem fra efter krympetunnellen uden afbrydelse af produktionen, fortæller Christiana Klüppelberg.

Ved den efterfølgende svejsning i emballeringsmaskinen med krympetunnel, skabes der stabile svejsesømme. De lukker folien pålideligt, men er samtidig fine nok til, at de ikke påvirker produkttolerancen.

Masser af plads til andre anvendelser

Med den nye kombi-løsning med beskyttelsesfolie, er mange andre fleksible kombinationer af forskellige komponenter mulige. Således kan f.eks. informationskilder som allergiker- eller medicinkort kombineres med dokumenter ift. selvmedicinering med inhalatorer eller autoinjektorer sammen med den obligatoriske indlægsseddel.

På fabrikken i Binzen producerer August Faller siden 2003 udelukkende forskellige former for indlægssedler. Idet andelen af outserts, små foldeprodukter og kombi-produkter igennem længere tid er steget markant, udbyggede August Faller for nylig dette område yderligere.

Blandt investeringerne hører nye lukningsteknikker, en automatiseret emballering samt anlæg til kombination af indlægssedler og forskellige outsert-foldemaskiner. For tiden arbejder der i Binzen 185 medarbejdere for August Faller.

-hawin

4/8 2017