- Onlinehysteri hæmmer nye virksomheders salg

- Onlinehysteri hæmmer nye virksomheders salg

Brug flotte plakater, kuverter, foldere og lækre æsker til at skabe opmærksomhed om dit brand. Online marketing kan sjældent stå alene, mener succesiværksætteren, Anders Grønborg. Forsker og firmastifter bakker op

Du står med et helt nyt produkt og skal til at markedsføre det. Dit firma er ukendt. Du er selv ukendt. Skal du så bruge en masse penge på at købe søgeord? Nej, for ingen søger på nettet efter noget ukendt. I stedet skal du gå offline og bruge tv for at gøre produktet kendt, mener succesiværksætter, der vil gøre op med 'onlinehysteriet.

– I vor egen markedsføring bruger vi også penge på AdWords, men vi bruger nok 75 procent af vort markedsføringsbudget på offline medier. Det har gjort, at vi er blevet så kendte, at folk søger på vores navn, og de organiske søgninger har bragt os helt til tops på Google, så vi bruger færre og færre penge på klik, forklarer Esben Mols Kabell, der sammen med Anders Grønborg står bag et af landets mest moderne trykkerier, LaserTryk.dk.

Sammen har de også investeret i andre iværksættervirksomheder, blandt andet Anodyne, der sælger holdningskorrigerende kompressionstøj. Virksomheden fravalgte i samråd med sine to investorer fra LaserTryk.dk køb af AdWords og lagde i stedet en strategi med tv-reklamer, PR og Facebookannoncering.

– En virksomhed skal have direkte udbytte af sin markedsføringsindsats. Og på Facebook er det dejligt enkelt. Hvis du investerer 200 kroner i annoncer og får solgt for 300, så er du på rette vej. Og har en virksomhed som Anodyne først fået fat i de kunder, der har rygproblemer og køber en kompressionstrøje, så kommer de igen, næste gang de får brug for en trøje, påpeger Esben Mols Kabell, der mener, at mange virksomheder kan lære af Amazon.com, hvis pakker ikke efterlader nogen tvivl om afsenderens navn. De bør også overveje plakater som McDonald’s, lækre æsker med magnetlukning som Apples, visitkort, foldere og busreklamer.

Forsker bakker op
Marco Hubert, lektor ved Aarhus School of Business and Social Sciences, peger i samme retning:
– Internetannoncering er ikke en erstatning for de traditionelle reklamer, vi kender fra print, radio og tv, men et supplement. Vi færdes i dag på langt flere medier end for 15 år siden, både online og offline, og set i det lys er onlinedelen blot med til at skabe en bedre sammenhæng i kundens oplevelse af virksomhedernes brand, siger han.

Emballagen er vigtig
Stifterne af Moldit i Svendborg, Kasper Holme og Kasper Pers, er enige. Netop nu introducerer de fremtidens svar på modellervoks til både hobby og leg i Panduro Hobby. De ville netop skabe skabe det helt rigtige univers med den rigtige emballage og smarte etiketter, designet i et tæt samarbejde med Courage Design i deres hjemby.

– Vi vil gerne ud i detailhandlen, så vi ville ikke springe over, hvor gærdet var lavest. Det er vigtigt, at det ser godt ud og skiller sig ud på en butikshylde. Den feedback, vi har fået, er da også kun positiv, fortæller Kasper Holme.

LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med cirka 300 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier – og seks gange kåret til Gazelle af Børsen. Virksomheden, der igennem en årrække har præsteret markant vækst, findes også i Norge, Sverige og Tyskland.

-lipe

20/11 2017