Svensk is - som ikke er fra Sverige - er Årets Madbluf

Ismærkerne Alvesta-is og Järna-is er opkaldt efter to svenske byer. Men de bliver produceret i Holland og dermed har de kvalificeret sig til titlen som Årets Madbluf 2024, som de svenske forbrugere gennem organisationen Äkta Vara netop har kåret hinsidan

Af Lisbeth Petersen

Produktionen blev flyttet til udlandet - i smug. Nu er Alvestaglass og Järnaglass blevet kåret som som "vindere" af prisen Årets Madbluf, som i år er uddelt for 10. gang.

I alt fik isene, der bliver fremstillet af samme firma, 7793 stemmer, hvilket er lige under en tredjedel af de 24352 stemmer, der blev afgivet.

- Det er tydeligt, at mange forbrugere har følt sig snydt af disse. De tror, at de har købt en lokal - eller i det mindste svenskproduceret - is, som i virkeligheden har vist sig at være outsourcet til fabrikker i Europa, siger Äkta varas direktør og medstifter Björn Bernhardson om resultatet.

Begge ismærker startede engang som små og lokale producenter, Järnaglass i Södermanland og Alvestaglass i Småland. Nu er de ejet af fødevarekoncernen Lohilo Foods AB, som indtil fremstillede produkterne på sin egen fabrik i Växjö indtil for få år siden. Men den blev lukket, og produktionen overgik til andre producenter, først en i Sverige, så en i Litauen, før før produktionen til sidst endte i Holland.

 Björn Bernhardson er medstifter og direktør for den svenske  forbrugerorganisation Äkta vara.

- Hvis man har et stednavn eller noget, der er forbundet med en bestemt oprindelse i sit navn, har man også et større ansvar for, hvordan det opfattes af forbrugeren, tilføjer Björn Bernhardson.

Rekord på 405 nomineringer
Ismærkerne var en af i alt fem finalister i årets dyst om at være den mest vildledende fødevare.  Også Mutti Pizzasauce, Axa Müsli, Gevalia kaffeposer og en ICA Pasta-færdigret var med i slutspurten - se nomineringerne her.

Interessen for Årets Madbluf - som også kan oversættes til Årets Fødevarefidus -  2024 har været stor med flere nomineringer end nogensinde - hele 405 - og også næstflest afgivne stemmer siden konkurrencens start i 2015.

- Den store interesse viser, at der stadig er brug for en antipris som denne. Nogle gange er vi forbrugere simpelthen nødt til at sætte foden ned, når virksomheder går for langt. Vi kan også at der er ikke er mangel på bluf og fiduser i butikkerne, selv om mange af de finalister, vi har haft gennem konkurrencen gennem årene, faktisk er blevet bedre, understreger Bernhardson.