Svanemærket strammer kravene til spisesteder

Svanemærket strammer kravene til spisesteder

Svanemærket har netop lanceret skærpede krav til restauranter, kantiner, storkøkkener og dagskonferencesteder. Kravene skærpes løbende, for at svanemærkede spisesteder ligger i front på miljø og klima. Og nu skal spisestederne leve op til endnu skrappere krav til bl.a. madspild, valg af fødevarer og til spisestedets samlede drift

Hvis et spise- eller dagskonferencested vil forbedre sit miljø- og klimaregnskab, kræver det både fokus på den mad, der serveres, og på den daglige drift af stedet. Derfor stiller Svanemærket krav til både fødevarer og drift:

-Svanemærket har en helhedsorienteret tilgang og ser på hele livscyklus. Det betyder, at restauranter og kantiner kan bruge Svanemærket som et redskab til både at vælge fødevarer og optimere driften – og derigennem reducere den samlede miljø- og klimabelastning, siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Vægt på økologisk og vegetarisk mad
Med de nye krav skal et svanemærket spisested tilbyde minimum 30 % økologisk mad og drikke – og altid minimum én vegetarisk ret til både frokost og middag. Stedet skal ligeledes gennemføre tiltag, som fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning, fx ved at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer. Og så må spisestedet ikke servere truede arter af fisk og skaldyr, flaskevand ved bordservering, bruge palmeolie til friture eller anvende genmodificerede fødevarer.

Mindre madspild
Ifølge en ny kortlægning af madspild fra Miljøstyrelsen smider restaurantionsbranchen i Danmark hvert år 42.000 ton mad ud. Og det er ikke bare dyrt at smide mad ud. Det belaster også miljøet, og det skaber et unødigt CO2-udslip:

-Madspild er verdens tredjestørste kilde til CO2-udslip. Derfor skærper Svanemærket kravene til forebyggelse af madspild. Det betyder, at et svanemærket spisested skal arbejde målrettet og systematisk for at reducere madspild. Bl.a. ved at spisestedet har én medarbejder, som har det overdnede ansvar for madspild, og som har til opgave at oplære alle ansatte i, hvordan madspild forebygges. Stedet skal samtidig måle madspild pr. gæst og følge op på, hvordan madspildet opstår, forklarer Ingrid Elmedal, senior konsulent for marked og indkøb i Miljømærkning Danmark.

Styr på driften
I de nye krav har Svanemærket også strammet kravene til vand, energi og affaldssortering.

-Det handler om at have styr på sit ressourceforbrug – og det gavner ikke kun miljø og klima, men også økonomien. Kravene omfatter bl.a. energi- og CO2-reducerende tiltag for at begrænse klimabelastningen, krav til reduceret vandforbrug og effektiv kildesortering, siger Ingrid Elmedal.

Svanemærket stiller også krav til flere af de produkter, der bliver brugt til at drive spise- og dagskonferencesteder. Man må fx ikke bruge engangsartikler til den daglige servering eller bruge plastfilm, der indeholder PVC/PVDC, til emballage til mad og drikke. Samtidig skal alle produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask være miljømærkede, hvilket minimerer brugen af uønskede kemikalier.

-lipe

9/3 2022
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week