Skrappere EU-krav til emballageaffald i fokus på Logimat

Skrappere EU-krav til emballageaffald i fokus på Logimat

Etiketproducenten HERMA vil på messen i marts tage udgangspunkt i sit netop patenterede InNo-Liner-materiale, som stort set fjerner produktionsspild ved etikettering

Af Lisbeth Petersen

For første gang har EU med forordningen 'Packaging and Packaging Waste Regulation' (PPWR) formuleret skrappe reduktionsmål for emballageaffald i medlemslandene:

Inden 2030 skal mængden pr. indbygger være reduceret med fem procent sammenlignet med 2018. Men i takt med de stigninger i affaldsmængden, der er sket i mellemtiden, forventes det i øjeblikket, at det vil være nødvendigt med en reduktion på hele 19 procent.

Specialisten i etiketmateriale, HERMA tager derfor udgangspunkt i disse krav og løsningerne på dem på årets Logimat i Stuttgart fra den 11. til den 13. marts.

PPWR er primært og direkte rettet mod emballage og dens bæredygtighed.

-Men bl.a. e-handelen er under indirekte pres for at handle selvstændigt, understreger Marcus Gablowski, Chief Sustainability Officer hos HERMA, og forklarer:

-Her vil emballageaffald højst sandsynligt også omfatte bagsidematerialet til forsendelsesetiketter. Og enhver, der formår at undvære bagsidematerialet, har allerede taget et stort skridt i retning af at støtte PPWR's mål.

Med HERMA InNo-Liner-materialet er det allerede muligt i dag, da det netop er designet til at opfylde kravene til ydeevne og hastighed i logistikcentre. 

Etiket-materialets klæbeevne bliver først aktiveret det øjeblik, etiketten bliver påført emballagen, og dermed undgår man også nogle af ulemperne ved silikonebaserede linerless-løsninger, lyder det i beskrivelsen om InNO-Liner, der allerede har modtaget flere emballagepriser.

-Vi har også endelig fået patent på denne innovation i de første lande, Andre udbydere af etiketteringsløsninger er nu også interesserede i dette unikke klæbemateriale , og det bør give efterspørgslen et betydeligt skub i den rigtige retning, siger Marcus Gablowski.

Komplet linje til demonstration
På messen vil HERMA og bruge en bruge en bred vifte af etiketløsninger til at demonstrere, hvordan man kan imødekomme de vigtigste udfordringer i PPWR: Reduce, Reuse, Recycle og Recover.

For eksempel Thin Range, der omfatter særligt lette etiketter, som ikke kun sparer på ressourcerne, men også på omkostningerne, og de nyeste, afvaskelige løsninger til permanent mærkning af genanvendelige emballager eller til brug på plastflasker og beholdere, hvorfra der skal genvindes rent genbrugsmateriale.

-Netop fordi etiketter giver mulighed for, at kunderne kan opfylde PPWR-kravene, vil det i fremtiden blive endnu vigtigere at etiketterne bliver påført så sikkert og præcist som muligt, mener HERMA, som i Stuttgart for første gang vil have en komplet etiketteringslinje til at køre på standen.

- På Logimat vil vi demonstrere, hvordan HERMA kan tilbyde den rigtige løsning til enhver applikation, og her giver vores modulopbyggede etiketapplikatorer de ideelle betingelser, siger Philipp Ott, salgschef for divisionen for etiketteringsmaskiner hos HERMA.

14/1 2025
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week