Selvklæbende materialer i fokus på Interpack

Selvklæbende materialer i fokus på Interpack

Etiketter kan være med til at opfylde bæredygtighedskrav til emballager. Derfor udstiller HERMAs afdeling for selvklæbende materialer for første gang selvstændigt på messen i maj med bl.a. en ny grøn guide

De vigtigste krav i den nye EU-emballageforordning træder i kraft til august, og det øger presset på handling i hele værdikæden, understreger HERMA.

Derfor sætter den tyske specialist i emballage og produktmærkning på Interpack i Düsseldorf fokus på etiketter som problemløsere, når det gælder om at opfylde kravene til bæredygtig emballage.

Det bliver første gang, virksomhedens afdeling for selvklæbende materialer optræder selvstændigt som udstiller, og på messestanden demonstrerer HERMA hvordan forskellige bæredygtighedskrav kan implementeres i overensstemmelse med specifikke behov ved hjælp af den nye interaktive GreenGuide. 

Det digitale værktøj guider besøgende på en struktureret måde gennem kriterier som genanvendelighed, materialekompatibilitet og lovkrav i PPWR.  Etiketudskrivere, emballageudviklere og -designere og mærkevareproducenter får dermed et solidt grundlag for beslutningstagning vedrørende anvendelsesspecifikke, optimerede løsninger.

- Vores mål er at gøre den kompleksitet, der følger af PPWR, håndterbar, siger Harald Wallner, direktør for internationalt salg hos HERMA, og fortsætter:

- Med GreenGuide skaber vi gennemsigtighed og fremhæver konkrete alternativer, der kan implementeres i dag – fra genanvendelige klæbemidler til materialereducerede koncepter.


Genanvendelsesvenlige, trykfølsomme klæbemidler som nøgleteknologi

Frem for alt er genanvendelsesoptimerede trykfølsomme klæbemidler på dagsordenen – og er derfor i fokus på HERMA-standen, og det permanente og alsidige trykfølsomme klæbemiddel 72Hpw vil spille en afgørende rolle. 

- Denne allrounder er ikke kun en økonomisk løsning til en bred vifte af standardløsninger, såsom clear-on-clear-anvendelser. Det er også allerede certificeret som genanvendeligt i forskellige materialekombinationer til forskellige materialestrømme: til PET i 80 °C-vaskeprocessen og til HDPE i 40 °C-koldvaskeprocessen. Desuden er både PP- og PE-filmetiketter, der bruger 72Hpw, blevet klassificeret som fuldt kompatible med den stive HDPE-genanvendelsesstrøm. Det betyder, at det pågældende klæbemateriale understøtter både lovkrav og industrielle genanvendelsespraksisser, forklarer HERMA.

Ressourcebesparende, omkostningseffektiv mærkning

Etiketter er allerede i dag en yderst effektiv mærkningsløsning, men de rummer stadig yderligere potentiale for bæredygtighed.

På messen viser HERMA nogle af de varianter, som kan være med til at reducere materiale og spild og

producenten præsenterer også to selvklæbende materialer, der har bestået den kritiske regnormstest i henhold til den australske standard AS 5810.

- Når det gælder hjemmekompostering af emballagematerialer, er denne standard nærmest guldstandarden. På grund af de strenge krav betragtes den som den højeste miljøstandard for emballage på verdensplan, lyder det fra HERMA

Interpack foregår i Düsseldorf fra den 7. til den 13. maj.

-lipe


17/3 2026
  • Dannebrogsmærker i køledisken

    Dannebrogsmærker i køledisken

    etiketter-og-maerkning ›Forbrugere der gerne vil købe dansk, kan være i tvivl om oprindelsen for produkterne i supermarkedet. Et lille dannebrogsmærke hjælper dog på vej i køledisken, idet det viser, hvilke mejeriprodukter der er danske
  • Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    Interpack gør branchens dynamik håndgribelig

    emballage ›Endnu en gang blev Interpack det globale mødested for forarbejdnings- og emballageindustrien og viste, hvordan den konkrete omstilling allerede er ved at blive gennemført inden for teknologi, materialer og processer
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud