Paper Consult opruster til vækst Adm. Direktør Steen Bach-Larsen glæder sig over kåringen som Børsen gazelle. En kåring, der kræver, at en virksomhed som minimum fordobler sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabså

Paper Consult opruster til vækst

Med ny salgsmedarbejder og kåring som Gazelle lægger virksomheden an til fremstød i hele landet

Dagbladet Børsen har kåret Odensevirksomheden Paper Consult ApS som gazelle 2017, og samtidigt meddeler etikette- og emballagevirksomheden, at den med en nyoprettet stilling som product sales manager på etiketteområdet ruster sig til yderligere vækst i hele landet.

Den 28-årige Niels Krause, som allerede er tiltrådt, får aktionsradius i hele Danmark og skal fortsætte og udbygge salget af etiket-løsninger til virksomheder og supportere sælgerne i Paper Consult ApS.

Paper Consult ApS oplever en stigende efterspørgsel efter etiketter og pakketape med og uden trykløsninger, der kan bidrage positivt til virksomhedernes effektivitet.

Det kræver en solid brancheerfaring at rådgive om stærke, effektive og lønsomme etiket- og pakketape-løsninger, og det har Niels Krause, som kommer fra en stilling som produktchef på etiketter hos MC Emballage.

– Det kræver faglige kompetencer, en stærk personlighed og en dyb indsigt i branchen at vejlede kunderne. Med Niels Krause har vi fundet den helt rette mand på posten. Vi glæder os meget til at nyde godt af hans erfaring med at udvikle værdiskabende løsninger indenfor etiketter og pakketape, siger adm. direktør SteenBach-Larsen fra Paper Consult ApS.

Og samtidigt kan direktøren, som også er grundlægger af virksomheden, glæde sig over, at han sammen med økonomi- og administrationschef, Anja Bach-Larsen, skal deltage ved gazellekåringen i hhv. Odense og København, hvor Børsen udnævner en gazellevinder for landsdelen, en digital gazellevinder og en fremstillingsgazellevinder.

- Vi vidste jo godt, at kåringen ville komme, fordi vi kendte vores regnskab. Men det er alligevel en god anerkendelse, som vi har arbejdet hårdt for, siger Steen Bach-Larsen.

I Børsens begrundelse for kåringen står der blandt andet:

- En gazelle vokser kontinuerligt og fordobler som minimum sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Det er hårde krav - og det er imponerende, at I har kunnet leve op til dem.

- Gazellerne trodser dagligt udfordringer som lav vækst, demografisk modvind, disruption og at skulle tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men formår alligevel at skabe succes. De skaber nye arbejdspladser og fremdrift og giver værdi for deres ejere og for det lokalsamfund, de er en del af. Gazellerne findes i hele landet, i alle brancher og i alle størrelser – og alle er de med til at genopfinde Danmark.

Kåringen i København finder sted den 7. december.

-lipe

 

 

 

 

 

 

5/10 2017
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week