Omron mærker stor efterspørgsel på sporbarhedsløsninger

Omron mærker stor efterspørgsel på sporbarhedsløsninger

Markedet for sporbarhedsløsninger er i hastig vækst. Det er ikke mindst voksende myndighedskrav på markeder som Rusland og Kina, der driver væksten, og stadig flere industrier skal forholde sig til udviklingen

I Rusland er der krav om sporbarhed på alt fra importerede køleskabe til medicin og mineralvand. I Kina har frygten for spredning af Covid-19 ført til omfattende krav om fuld sporbarhed på alle importerede frosne fødevarer.

Og i Europa barsler EU-Kommissionen pt. med at introducere et digitalt produktpas - Digital Product Passport - som blandt andet skal anvendes til at styrke EU's grønne ambitioner inden for cirkulær økonomi.

På en række markeder - og på tværs af industrier - stiller flere og flere lande krav om, at virksomheder skal kunne spore deres produkter på tværs af værdikæden. Både for at øge eksempelvis fødevaresikkerheden men også - som i Ruslands tilfælde - for at bekæmpe illegal handel og kopivarer.

Markant vækst
Det mærker man også hos den globale automationsleverandør Omron, hvor markedet for sporbarhed er i hastig vækst.

-Det er helt klart et markedssegment, som i dén grad vokser i disse år. Tidligere har udviklingen især været drevet af myndighedskravene inden for primært pharma og tobak, men nu er det blevet noget, som rigtigt mange industrier skal forholde sig til, lyder det fra Per Pilegaard, Omrons Country General Manager i Danmark.

Af konkurrencehensyn kan han ikke sætte tal på væksten, men det er en "markant" vækst på tværs af Omrons europæiske markeder, tilføjer han.

Danske fødevareproducenter rammes
Inden for pharma har der i årevis været høje krav til sporbarhed. Det samme gør sig gældende inden for tobaksindustrien, hvor det europæiske tobaksdirektiv siden 2016 har påbudt tobaksproducenterne at påføre en unik ID-kode på hver eneste cigaretpakke.

Det nye er, at eksempelvis fødevareproducenter i stigende grad også tvinges til at påføre deres produkter QR-koder og andre former for sporbarhedsløsninger og i det hele taget have fuldstændig styr på dokumentationen, fortæller Per Pilegaard - for eksempel hvis man eksporterer mejeriprodukter til Rusland eller Kina.

-Det gælder også her i Danmark, hvor vi hjælper flere og flere fødevarevirksomheder med at implementere sporbarhedsløsninger i produktionen, siger Pia Pilegaard og tilføjer:

-Samtidig sker der også det, at mange virksomheder har indset, at de via sporbarhed og serialisering bedre kan beskytte deres produkter mod at blive kopieret. På den måde er sporbarhed for flere virksomheder ikke kun et spørgsmål om at leve op til myndighedskrav, men også om proaktivt at beskytte sit brand.

-Det kommer før eller siden
For at følge med efterspørgslen har Omron i løbet af de seneste år satset kraftigt på sporbarhedsområdet og kan i dag tilbyde en række komplette sporbarhedsløsninger, der omfatter både hardware og software - eksempelvis kodelæsere, kodekvalitetskontrol, dataopsamling og kommunikationsløsninger ud mod ERP- og MES-systemer.

Per Pilegaard forventer, at ikke mindst planerne om et europæisk digitalt produktpas kun vil øge efterspørgslen på sporbarhedsløsninger de kommende år.

-Vores bedste anbefaling er, at man som virksomhed, uanset branche, sørger for at være velforberedt og have sat sig ind i tingene. For der er ingen tvivl om, at det kommer før eller siden, understreger han.

-lipe

17/2 2022
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week