Navigering i det lovgivningsmæssige landskab

Navigering i det lovgivningsmæssige landskab

Den europæiske etiketbrancheforening, FINATgiver en række gode råd til at komme i gang med overholdelse af EU’s fororning om emballage og emballageaffald, PPWR

Hvis der er en forkortelse, der dominerer samtalen i den europæiske emballage- og etiketbranche i dag, er det PPWR – EU's forordning om emballage og emballageaffald.

PPWR er langt fra en abstrakt lovgivningsmæssig ramme, men en virkelighedsændrende kraft, der er klar til at omforme den måde, etiketter designes, produceres, anvendes og genanvendes på.

Sådan omtaler den europæiske etiketbrancheforening, FINAT, forordningen, som man derfor ønsker at hjælpe etiketvirksomheder med at forholde sig til, så de kan tilpasse sig det nye lovgivningsmæssige miljø.

Gennem indsigter fra deltager i en for nylig afhold paneldiskussion paneldeltagere har brancheforeningen udledt hvad PPWR og andre aktuelle regler betyder for etikettebranchen i dag, i morgen og fremover.

I diskussionen deltog bl.a. Francesca Stevens (EUROPEN), Pablo Englebienne (FINAT), Jean-Emile Potaufeux (PRE), Marius Tent (CELAB-Europe), Jan 't Hart (AIM Europe/HolyGrail 2.0) og Thomas Reiner (Berndt & Partner).

FINAT har sammenfattet flere af paneldiskussionens pointer. Her hedder det:

1. Den centrale udfordring: genanvendelighed er ikke længere valgfrit
PPWR fastsætter en klar deadline: I 2030 vil emballage, der ikke er designet til genanvendelighed, blive forbudt på EU-markedet. I 2035 skal emballage ikke kun være designet til genanvendelighed, men også være dokumenteret effektivt genanvendelig i stor skala.

- Hvis en emballage, inklusive etiketten, ikke er genanvendelig, vil den miste adgangen til markedet. Det er virkeligheden, forklarer Pablo Englebienne, FINATs regulatory affairs manager.

For etiketproducenter og leverandører betyder det at:

• Etiketter skal være kompatible med genbrugsprocessen for emballageenhedens hoveddel.

• Materialer, trykfarver, klæbemidler og andre dekorationer på etiketterne skal overholde de retningslinjer for design med henblik på genbrug, der i øjeblikket er under hurtig udvikling.

• Plastetiketter, der udgør mere end 5 % af en emballageenhed, skal indeholde genanvendt materiale.

Det rejser en række praktiske overvejelser for konvertere: Hvilke etiketkonstruktioner opfylder de kommende standarder? Hvordan vil genanvendeligheden blive vurderet på tværs af 22 emballagekategorier? FINAT påpeger at det derfor nu er tid til at samarbejde med kunder og leverandører om at teste, redesigne og certificere løsninger.

2. Harmonisering, dog uden klarhed
Selvom PPWR nu er trådt i kraft, er meget stadig udefineret. Francesca Stevens, administrerende direktør for EUROPEN, har givet en opdatering om lovgivningen:

- Der mangler stadig 40 stykker sekundær lovgivning. Og mange vigtige definitioner, såsom hvad der tæller som ”emballage”, er stadig uafklarede”, siger hun.

De vigtigste uafklarede områder omfatter:

• Betragtes ”release liner” som emballage eller ej?

• Hvad kvalificerer sig som komposterbart (hjemme eller industrielt)?

• Hvem bærer hvilket ansvar; varemærkeejeren, etiketkonverteren eller råvareleverandøren?

Disse usikkerheder udgør betydelige compliance-risici. Og etikettevirksomheder har ikke råd til at se passivt til. Som Francesca understreger:

- På trods af usikkerheden er det stadig stærkt tilrådeligt at starte denne proces og sætte forberedelserne i gang sammen med dine partnere i hele værdikæden.

FINATs rolle her er afgørende: Ved at deltage i standardiseringsorganer og inddrage tekniske input fra branchen i politikudformningen bidrager foreningen til at sikre, at etiketspecifikke realiteter tages i betragtning i lovgivningen.

3. Banebrydende teknologier: sortering og smarte etiketter
Etiketter er ikke kun en del af cirkulære materialestrømme – de kan også blive katalysatorer for en mere intelligent, cirkulær økonomi. Jan 't Hart præsenterede fremskridtene i Holy Grail 2.0-projektet, der bruger digitale vandmærker til smart sortering.

- Vi har bevist, at intelligent sortering giver høje renhedsgrader - over 90 % detektionsnøjagtighed på tværs af 2,4 millioner pakker.

For konvertere giver dette to muligheder:

•Innovation inden for tryk: digitale vandmærker kan integreres uden yderligere tryktrin.

• Kundeværdi: smarte etiketter kan understøtte sporbarhed, gennemsigtighed og overholdelse af regler for mærker.

Som Jan 't Hart bemærker, er etiketter centrale for detekteringsmekanismen... uden etiketten kan systemet ikke læse produktet. Det er en påmindelse om, at etikettens rolle er under udvikling fra identifikations- og marketingværktøj til informationsinfrastruktur.

4. PPWR som forretningsmulighed: CELAB og behovet for at gå foran
I stedet for at modsætte sig regulering, omfavner nogle i branchen den som en katalysator for innovation. Marius Tent fra Ceflex og 360packmastery, der siden 2025 også har været projektleder hos CELAB-Europe, opsummerede CELAB-Europe 2.0-strategien: Nemlig som en platform, der har til formål at skabe matchmaking for at skalere cirkulære løsninger til genanvendelse af ”release liner” og matrix genanvendelse.

- PPWR kommer. Der er intet større end PPWR i disse dage, siger Marius Tent og understreger, at der dog stadig mangler bevidsthed i branchen om problemstillingen:

- Mange co-packere og brandejere er ikke klar over, at der findes genanvendelsesløsninger for liners.

Samtidig er skalering nøglen, forklarer han og kommer ind på, at jo flere interessenter der tilslutter sig initiativet, jo mere økonomisk rentabelt bliver genanvendelse.

CELAB tilbyder datadrevet strategi med et interaktivt kort over løsninger og giver praktisk vejledning til etiketkonvertere og deres kunder.

Samtidig vil PPWR-overholdelsen ikke blive pålagt af lovgivere. Det skal skabes i samarbejde med dem, der kender materialerne bedst.

5. Efter 2030: de strategiske implikationer for mærkeindustrien
Thomas Reiner tegner et større billede af en verden med globale EPR-ordninger, materialeforbud, stigende CO2-ansvarlighed og ressourceknaphed.

- Efter bil- og tekstilsektoren er emballage den næste. Her vil andre konkurrere om dit genanvendte indhold, advarede han.

Hans konklusioner lyder derfor sammenfattende, at etiketter skal opfylde kriterier for giftfrihed, genanvendelighed og sporbarhed. At varemærkeejere vil kræve data om kulstof-, vand- og materialepåvirkning. At dekorationsbehovene kan ændre sig dramatisk, da sekundær emballage er begrænset, hvilket påvirker etikettens overfladeareal og synlighed.

Derfor skal etikettevirksomheder forberede sig på et miljø, hvor compliance, bæredygtighedstiltag og innovation smelter sammen. Det betyder, at man ikke kun skal genoverveje materialer, men også forretningsmodeller, partnerskaber og værdipositionering.

Smidighed er den nye compliance
Det nye reguleringslandskab er ikke en forhindring, men en køreplan for modstandsdygtighed og relevans. Som FINATs Pablo Englebienne udtrykker det, skal forsyningskærden fra fra råvarer til etiketprinter og til brandejer følges af en informationsstrøm.

FINAT fungerer fortsat som en samlende platform, der tilbyder ekspertise, indsigt og praktiske værktøjer, der hjælper etikettebranchen med ikke kun at overleve, men også at trives i overgangen.

”Det er gennem fælles viden og fællesskabsplatforme som FINAT, at vi sammen kan styrke etikettebranchen, så den kan tage udfordringerne op og udnytte mulighederne i PPWR-æraen”, lyder det i brancheforeningens afsluttende statement.

FINAT afholder endvidere European Label Forum 2026 den 27.-29. maj 2026 i Sevilla, Spanien.

-hawin

9/2 2026
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week