Multicheck mander op i både Danmark og SverigeThorbjørn Schütt (tv), Lars Kramer (mf) og Stefan Hagman (th).

Multicheck mander op i både Danmark og Sverige

2023 tegner lovende for inspektions-, veje- og mærkningsspecialisten Multicheck, som alene i første kvartal solgte flere maskiner end i hele 2022. Nu investerer virksomheden kraftigt i både den danske og svenske organisation og gør klar til at flytte i nyt domicil

Efter et besværligt 2022 med højt omkostningsniveau og lav aktivitet på især salgsfronten blæser der anderledes positive vinde om Horsens-virksomheden Multicheck i 2023.

- Vi har allerede i første kvartal af 2023 solgt flere maskiner, end vi gjorde i hele 2022. Så vi forventer, at 2022 var en enlig svale, og at vi allerede i år finder tilbage til et mere normalt aktivitetsniveau, siger Lars Kramer, stifter af og administrerende direktør i Multicheck.

Nye nøglemedarbejdere og nyt domicil
Virksomheden, der er leverandør af primært røntgenudstyr, metaldetektorer, checkvejere og mærkningsudstyr til blandt andet fødevare- og pharmaindustrien, stiftede Lars Kramer i 2000. Aktuelt beskæftiger Multicheck i alt cirka 40 medarbejdere, heraf godt 23 i Danmark.

For at geare organisationen til de kommende år har Multicheck per 1. juni ansat tre nye medarbejdere til den danske organisation, herunder en ny salgschef.

Disse ansættelser kommer oven i tilgangen af tre nye teknikere i løbet af 2022. Samtidig har man ansat en ny landedirektør i Sverige, hvor der ligeledes forventes øget aktivitet i de kommende år.

Derudover investerer Multicheck også i nye lokaler. Senest i begyndelsen af 2024 flytter man således ind i nye lokaler i Business Park Bygholm i det vestlige Horsens, hvor Multicheck opfører et helt nyt domicil på 2.200 kvadratmeter.

Multichecks kommende domicil i Busines Park Bygholm i Horsens.

Styrker ledelseslaget
Multichecks nye salgschef hedder Thorbjørn Schütt. Han har en mangeårig baggrund hos blandt andet Scanvaegt Systems og har senest været Sales Manager for Nordic Food Solutions hos Gea Group.

I forbindelse med ansættelsen af Thorbjørn Schütt forfremmes Multichecks hidtidige salgschef, Dina Jensen, samtidig til administrationschef.

Også i Multichecks svenske afdeling er der nyt på personalefronten, idet Stefan Hagman er blevet ny landechef for Sverige.

Her kommer han til at stå i spidsen for en ambitiøs strategi om at tage markant flere markedsandele på det svenske marked. Både ved at udvide produktprogrammet og ved at investere yderligere i den svenske organisation.

- Med ansættelserne af Thorbjørn og Stefan samt forfremmelsen af Dina styrker vi ledelseslaget i organisationen, så vi ledelsesmæssigt, kommercielt og organisatorisk står bedre rustet end nogensinde. Thorbjørn og Stefan kommer med en masse brancheerfaring og et stort engagement, og Dina skal være med til at skabe de bedst mulige rammer for, at vores medarbejdere fortsat trives og udvikler sig, siger Lars Kramer.

Forventer yderligere vækst
Multichecks netop offentliggjorte regnskab for 2022 viser en bruttofortjeneste på 16,89 mio. kr. mod 22,52 mio. kr. i 2021. Tilsvarende endte årets resultat efter skat på et overskud på 3,18 mio. kr. mod 7,16 mio. kr. i 2021.

- Vi er til syvende og sidst tilfredse med at lande et lille overskud i et svært år for hele branchen. Vi er stadig en sund forretning med fokus på likviditet og udvikling, og det er også derfor, vi foretager de her investering i både organisationen og de fysiske rammer, så vi kan være klar til at imødekomme den vækst, vi forventer i de kommende år, siger Lars Kramer.

-hawin

9/6 2023
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week