Digital og flexo i parløb på Labelexpo

Digital og flexo i parløb på Labelexpo

Mogens Lindström rapporterer og giver sin personlige skildring af en veloverstået Labelexpo Europe i Brüxelles, hvor emballage fyldte en del, og hvor der stadig var rift om flexoløsninger på trods af den digitale trykteknologis indtog

Af Mogens Lindström

Labelexpo Europe 2019, som belv afholdt fra den 21. til 24. september i Brüxelles, var et inferno af teknologi og trykning. Og så kan man konstatere, at etiketbranchen er virkelig innovativ. Der var et væld af muligheder på tryksiden, digitalt eller flexo, ja sågar offset blev også tilbudt.

Som flexomand kunne man konstatere med glæde, at der blev udbudt 97 digitale trykmaskiner, men stadig flere flexo trykmaskiner, nemlig 110.

Der var alle de velkendte mærker i trykpresser, Nilpeter, Omet, MPS, Gallus med flere, men også nye navne dukkede op blandt andet kinesiske Spade og engelske Vira. Der var i det hele taget meget mere kinesisk input på denne messe end på tidligere. Den kinesiske Spade vakte en del opsigt og var meget interessant. Den er delvist bygget op af europæiske komponenter, hvilket gør, at prisniveauet ligger på linje med europæiske maskiner.

Digitalt tryk og masser af udstyr

På digitalfronten var det atter HP Indigo, som var den store udstiller. Man kunne få digitale trykpresser i mange størrelser, selv bordmodeller fandtes.

.

De fleste digitale trykpresser anvender UV baserede farver, men inkjet vinder stadig frem.

Foruden trykmaskiner kunne man se en mængde udstyr til etiketbranchen. Det fører for vidt at nævne alle, men Wink Stanszwekzuge GmdH & Co. viste den seneste udvikling af deres Smart Gap stanseudstyr, der bliver kontrolleret digitalt og med en sikkerhedsfunktion, der sikrer korrekt udstansning. 

En anden bemærkelsesværdig udstiller var japanske Futec, som viste et inspektionsudstyr, der foruden dårligt tryk kunne detektere og læse, om der var fejl i stregkoder og Q2 koder. Futec kameraet  aflæser tryk på alle substrater til og med på guld og sølvfolie. Det er noget som ingen andre kameraer på messen kunne. 

 

Flexible Packaging Arena

Et interessant indslag var Flexible Packaging Arena. Flere og flere etikettrykkerier begynder at se mulighederne for at udvide forretningen ved at trykke fleksibel emballage.

Flexible Packaging Arena havde tre daglige demonstrationer, hvor man viste fleksibel emballage trykt i henholdsvis flexo og i digital tryk.

På flexosiden var det Bobst, som viste Revo systemet. Et system som anvender op til syv farver, og hvor alt styres af reproen, det vil sige, der skal ikke blandes farver, man anvender CMYK+3.

Det er ikke en helt ny teknologi, men medens den er slået godt igennem i Sverige, er de danske etikettrykkere lidt tilbageholdende. En af fordelene ved Revo-teknologien og Bobst-maskinen er, at man kan skifte job på ca. et minut. Samtidig bruger man kun fem meter spild, inden man har tryk, der kan sælges.

Flexo havde også en klar fordel i trykhastighed, nemlig 180 meter i minuttet. På digital siden var det Flints Xeikon, der demonstrerede, hvordan man kan trykke fleksible pouches. Fordelen ved den digitale trykteknik er, at man kan undvære klicheer, men man skal prime folien, inden man trykker, og hastigheden er på kun 40 meter i minuttet.

 

Labelexpo – set med danske øjne

Den danske etiketbranche har altid været innovativ og på forkant med udviklingen. På messen var der besøgende stort set fra samtlige danske etikettrykkerier. Når man kommer fra Danmark, kommer man ikke udenom Nilpeter, som nu fejrer sit 100 års jubilæum.

Messen var god for Nilpeter, som solgte godt blandt andet til lande som Mexico og Brasilien. En anden dansk udstiller, som har udviklet sig år for år, er Grafisk Maskinfabrik. På årets messe havde de en meget stor stand, hvor man viste de mange avancerede maskiner under mottoet: Converting Made Easy. 

En anden udstiller, der fortjener omtale, er Synthogra, som Nanette Thomas ejer. Foruden udstillingsaktiviteterne havde Nanette et indlæg på Flexible Packaging Master Class om udviklingen af det ’kunstige’ papir, der kan erstatte en del filmtyper til emballage.

Papiret er lavet af sukkerrør og er dermed en del af den grønne linje, som kunderne efterspørger i dag. Synthogra og Nanette Thomas har dog et meget realistisk forhold til plastfilm, som hun siger: Plastik er ikke synderen – det er vi. Det kan man jo så tænke lidt over i den til tider hysteriske miljødebat, hvor man gør plastikken til den store synder.

Udstillede maskiner med Vetaphone treatere

Glünz og Jensen viste også deres produkter på messen. En anden dansk producent, som også fortjener omtale, er Vetaphone. Det er en virksomhed, der laver treater udrustning, der gør det muligt at trykke på de mange forskellige filmtyper.

Direktør Jan Eisbye viste, ikke uden stolthed, en plan over messen, der gjorde det klart, at der på 67 af de udstillede maskiner var Vetaphone treatere. 

Som en lille ’gimmick’ havde Vetaphone allieret sig med et destilleri, Troldens bryghus, hvor man laver en prisbelønnet gin, Cirkus Gin. Det var blevet til en Vetaphone gin, og man havde udstyret flaskerne med lys, så den blev coronafarvet, ligesom når Vetaphones treatere arbejder. 

Det var nogle hektiske dage for hele den danske etiketbranche, som rejste hjem med ny inspiration og nye ideer til at videreudvikle den i forvejen store etiketbranche.

 

6/1 2020
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed
  • Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    Ekstra tykt påskeæg vinder emballagepris

    etiketter-og-maerkning ›Genanvendelse kombineret med luksus har sikret chokoladeproducenten Hotel Chocolat en innovationspris på London Packaging Week