Buchs Labels styrker ejerstrukturen med erfaren profil

Buchs Labels styrker ejerstrukturen med erfaren profil

Buchs Labels fra Randers er inde i en positiv udvikling. Og virksomheden har ambitioner om mere og udvider nu ejerkredsen med Christian Nissen, der kommer med mange års erfaring fra branchen

Buchs Labels fra Randers har på kort tid etableret sig som en seriøs aktør inden for labelproduktion og sikret sig en stærk position i markedet. 

Buchs Labels tilbyder unikke, kundetilpassede løsninger, der rækker ud over produktion af labels.

- Det er med stor glæde, at vi byder Christian velkommen i Buchs Labels. Hans erfaring og indsigt vil styrke vores evne til at levere skræddersyede løsninger inden for labelproduktion og emballage, udtaler Henrik Olesen, administrerende direktør i Buchs og Buchs Labels.

Christian Nissen, der er tidligere medejer af 4labels og senest har en baggrund som repro-specialist hos Reproflex, tiltræder som medejer og kommer til, at spille en central rolle i Buchs Labels' udvikling.

Netop Christians ekspertise inden for repro og IT tilfører virksomheden værdifulde kompetencer.

Den omfattende tekniske viden, som Christian bidrager med, vil sikre, at Buchs Labels kan fortsætte med at udvikle og levere innovative løsninger til sine kunder.

- Jeg har med stor interesse fulgt Buchs Labels' positive udvikling det seneste år, og jeg er begejstret for nu at være en del af holdet. Jeg ser frem til at bidrage til implementering af nye tiltag i vores ordre- og produktionsprocesser.

- Dét, at udforske nye IT-løsninger og udnytte deres potentiale til at skabe innovative løsninger, der gavner vores kunder, er en central del af mit daglige arbejdsfokus.

- Jeg forventer at kunne bidrage til, at Buchs Labels fortsætter vækstrejsen, udtaler Christian Nissen, reprochef og medejer i Buchs Labels.

En klar vækststrategi
Med den nye ejerkreds, hvor Christian Nissen indtræder med 25% ejerskab, står Buchs Labels endnu stærkere til at imødekomme markedets krav og er nu endnu bedre rustet til, at udvide deres samarbejde med ambitiøse og krævende kunder.

Virksomheden, der deler faciliteter med Buchs i Randers, har en ambitiøs vækststrategi og vil fortsat investere i innovative teknologier til fordel for kunderne og udvider samtidig sit kundegrundlag på tværs af industrier.

Buchs Labels samarbejder med en række kunder fra brancher som Beauty, Wine & Spirits, Fødevarer og Pharma/Medico og specialiserer sig i professionel rådgivning indenfor highend labels og produktion af kvalitetsprodukter med forædling.

Tilgangen til kunderne er at sætte sig i deres sted og optimere deres købsproces for maksimal smidighed.

Alle markedsføringsbehov samlet under ét tag
Buchs Labels naboskab og tætte samarbejde med Buchs er med til at skabe værdi for kunderne. Ligesom Buchs Labels har Buchs fokus på rådgivning og leverer kvalitetsløsninger med kunden i centrum.

Det er lykkedes at udnytte synergien med Buchs, så kunderne kan få specialistrådgivning om løsningerne, design og produktion af deres labels, emballage og indlægssedler på ét sted.

På den måde optimeres kvalitet, levering og økonomi. Hvis der er behov for at få markedsført produkterne, sidder der også et team i huset, der er eksperter i onlinemarkedsføring.

Den samlede ejerkreds i Buchs Labels udgør nu Svend Erik Pedersen, René Bonde og Christian Nissen i partnerskab med Thomas Søby og Henrik Olesen fra Buchs.

Svend Erik Pedersen og René Bonde varetager rollen som selskabets salgsdirektører og Christian Nissen får ansvaret for repro og projektledelse i det daglige.

Sammen med Buchs Labels øvrige medarbejdere rådgiver og servicerer de kunderne i det daglige samarbejde.

-hawin

9/10 2024
  • Dannebrogsmærker i køledisken

    Dannebrogsmærker i køledisken

    etiketter-og-maerkning ›Forbrugere der gerne vil købe dansk, kan være i tvivl om oprindelsen for produkterne i supermarkedet. Et lille dannebrogsmærke hjælper dog på vej i køledisken, idet det viser, hvilke mejeriprodukter der er danske
  • Datomærkning skal give længere liv i kludene

    Datomærkning skal give længere liv i kludene

    etiketter-og-maerkning ›Coop vil have forbrugerne til at bruge deres tøj længere i stedet for at smide ud og købe nyt. Til efteråret vil koncernen teste, om datomærkning kan inspirere til mindre tøjspild
  • Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    Linx lancerer nye printere til mærkning og kodning

    etiketter-og-maerkning ›Den nye 9000-serie af DIJ-printere blevet til efter omfattende kundeundersøgelser, og er netop præsenteret på interpack i Düsseldorf
  • Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    Ny generation dispensere til enhåndsetikettering

    etiketter-og-maerkning ›LD-115/LD-165 og LD-225 labeldispenserne med bl.a. trinløs hastighedsregulering er de nyeste skud på stammen med NPT's klassiker
  • Samarbejde løser klistret udfordring

    Samarbejde løser klistret udfordring

    etiketter-og-maerkning ›Avery Dennison, All4Labels og den japanske producent af skønhedsprodukter, Kao Corporation har sammen skabt en teknologisk løsning, der kan fjerne etiketter helt fra emballagen og lette genanvendelsen
  • NPT bliver en del af Lexit Group

    NPT bliver en del af Lexit Group

    etiketter-og-maerkning ›Med overtagelsen af det danske data capture- og labelingselskab Norris Print Tech, styrker Lexit Group sin position i både Danmark og hele Norden
  • Genanvendelig blister til kosttilskud

    Genanvendelig blister til kosttilskud

    etiketter-og-maerkning ›SÜDPACK Medica vil i næste måned lancere sin NutriGuard blisteremballage, der opfylder alle PPWR-kravene til genanvendelig emballage til kosttilskud
  • Bølgepap til krævende opgaver

    Bølgepap til krævende opgaver

    etiketter-og-maerkning ›Mondi præsenterer et sortiment af semikemiske løsninger, udviklet til bl.a fødevarer og tungt gods på lange transporter, køleopbevaring og miljøer med høj luftfugtighed