Enkel løsning skaber sikker transport

Smurfit Kappa vinder eftertragtet global designpris sammen teknologikoncernen, Acer

Smurfit Kappa har modtaget den prestigefyldte Red Dot Award 2015 for sin innovative ’Protective Wings’ emballageløsning.

Løsningen er designet sammen med teknologikunden, Acer og var blandt de 7.451 indsendte forslag i Communication Design-kategorien i 2015-udgaven af konkurrencen.

Smurfit Kappas løsning til fragt af Acer-udstyr var dermed i hård konkurrence om at få det internationalt kendte kvalitetsstempel for sit design blandt de 568 projekter der klarede cuttet til bedømmelsen.

Teknologivirksomheder er ofte afhængige af emballageløsninger,  med komplekse og flerdelte syntetiske komponenter. Det ønskede Acer at ændre. De opfordrede og udfordrede Smurfit Kappa til at finde en enkel og bæredygtig måde at returnere de reparerede tablets og laptops til kunderne på.

Rolf Krajcer, fra Smurfit Kappa Sarstedt og Jolanta Mirowski, fra Smurfit Kappa Service, kom på ideen med det innovative design, Protective Wings.

Kassen er konstrueret fra et enkelt stykke FSC-certificeret bølgepap, ved brug af specielle foldede ’vinger’, der gør det ud for bufferzoner. ’Vingerne’ både løfter og beskytter indholdet fra at ryste rundt i pakken under transport.

Den samlede kasse virker minimalistisk, men brugen af den varierer da forskellige versioner passer til forsendelse af en lang række forskelligt indhold, så som tablets, laptops og smartphones.

Enkel samling af kassen betyder også, at pakkemedarbejdere kan lave op til 120 tablet-kasser i timen. Det er tre gange så mange, som man tidligere kunne lave, samtidig med at skader på varerne under transporet er reduceret til nul.

Man har reduceret materialeforbruget med 36 % og så koster det væstentligt mindre at producere kassen end  den tidligere Acer-emballage.

- Bæredygtighed og høje kvalitetsstandarder er dybt forankret i Acers virksomhedskultur. I samarbejde med Smurfit Kappa har vi udviklet en emballage der passer til returforsendelser af vore produkter.

- Det er en emballage som både består af et innovativt design, bæredygtige materialer og er nemt at håndtere. Sammen med den fantastiske feedback vi har fået fra kunderne, er Red Dot Award’en, for emballageløsningen, en stor og værdifuld anerkendelse for vores konstante anstrengelser på området for bæredygtighed, siger Wilfried Thom, Region Manager for Central Europa hos Acer.

-hawin

 

 

9/11 2015