Vi bruger mindre papir og mere pap
Husholdningernes forbrug af aviser, reklamer og breve rasler ned. Til gengæld vokser forbruget af pap, sandsynligvis på grund af øgede nethandel, viser en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen
Bunken med aviser, breve, reklamer og andet papir, som en husstand i løbet af et år smider i skraldespanden, er i
løbet af seks år skrumpet 30 kilo. I 2010 var der 152 kilogram papir i papirbunken med ét års forbrug, mens tallet i 2016 var 122 kilo.
Opgørelse fra Miljøstyrelsen viser mængden af papir og pap, der i 2016 blev leveret til private hustande, og samlet set er papirforbruget faldet med 118.000 tons papir fra 2010 til 2016.
- Det er en god nyhed for miljøet, at papirforbruget er faldet. Det koster ressourcer at fremstille papir, og man bruger energi på at transportere breve, telefonbøger og aviser rundt, siger kontorchef Anne Kamstrup fra Miljøstyrelsen.
Tilbudsaviser, reklamer og andre såkaldt adresseløse forsendelser tegner sig i det største fald på 22 kilo per husstand på ét år i forhold til 2010. Bunken med dagblade er svundet ind med i alt 13 kilo aviser om året per husstand.
Usikkerhed om papmængder
Til gengæld er mængden af pap leveret til husstandene vokset, formentlig som følge af den voksende nethandel.
Opgørelsen af pap er dog behæftet med en større usikkerhed end for papir.75 procent af husstandenes papir genanvendes
Potentialetallene for papir og pap er opgjort på såvel landsplan som kommuneplan. Der er et spænd på i alt 48 kilo papir per husstand mellem kommunerne på landsplan.
Kommunerne lever samlet set op til kravet i affaldsbekendtgørelsen om, at minimum 55 % af papir- og papaffalde husholdninger skal genbruges.
Affaldsstatistikken for 2015 viser, at kommunerne i 2015 indsamlede 247.000 tons papir- og papaffald fra husholdninger. Sammenholdt med den aktuelle opgørelse svarer det til, at over 75 procent indsamles til genanvendelse.
Nedgangen i papirforbruget er ikke noget nyt. Allerede i kortlægningen i 2010 blev der konstateret en nedgang i papir- og pappotentialet på 24.000 ton eller knapt seks procent i sammenligning med den forrige kortlægning fra 2003.
-lipe